Samspil mellem net og fagblad

Af bladudviklingskonsulent Flemming Sørensen, netstedet www.fl-sorensen.dk, post@fl-sorensen.dk

• Nyheder ikke vigtigst
• Hvad skal med hvor?
• Nettets muligheder
• De kritiske scannere

Alle taler om det. At organisationerne er nødt til at tænke de forskellige medietyper sammen, når de gerne vil i kontakt med deres medlemmer. Men endnu er det begrænset, hvor mange der for alvor har gjort noget ved det.

Da SiD's Fagbladet i år skulle omstruktureres og redesignes, var det afgørende for redaktionen, at blad og net blev tænkt sammen.

Derfor er både Fagbladet og SiD's hjemmeside da også blevet lagt om -- stort set samtidig. Omlægningen af hjemmesiden var noget mere kompliceret end planlagt, og den kom derfor først i gang cirka en måned efter det trykte fagblad.

Nyheder ikke vigtigst

Bladets redaktør Palle Smed har nærmere redegjort for overvejelserne bag omlægningerne ved et arrangement i Fagpressens Inspirationsforum.

Alle redaktionelle medarbejdere på Fagbladet producerer i dag stof til både net og blad, og stort set alle leverer netnyheder hver dag. Faktisk har indførelsen af daglig produktion til nettet betydet en øget produktivitet hos journalisterne, fortalte han.

Ved omlægningen af blad og netsted har det været vigtigt for Palle Smed og hans redaktion at omtænke hele ideen bag det at lave medier.

Traditionelt set er medier meget nyhedsfikserede, og nyheder spiller stadig en rolle både på nettet og i bladet. Men kontakten til læserne er vigtigere end nyhederne.

Derfor er bladet lagt om, så de første tre sider i dag er en nyskabelse -- en slags blanding mellem brevkasse og public journalism, hvor læserne kan få gode råd om alt mellem himmel og jord. Og på www.sid.dk er der altid læserbreve på forsiden. De nyeste læserbreve øverst, for at styrke debatten.

Hvad skal med hvor?

På andre fagblade ser man andre måder at tackle sammenhængen net/blad på.

Desværre er det fortsat meget udbredt, at netdelen 'blot' består i, at man gør bladets artikler tilgængelige elektronisk; enten som rene tekstfiler eller evt som pdf-filer.

En tendens går ellers i retning af, at nettet mest bliver brugt til de hurtige nyheder, mens det trykte blad så bliver brugt til længere analyser, opfølgninger osv. Det er Dansk Presse og dets elektroniske nyhedsbrev et godt eksempel på.

Andre blade vælger at gå den modsatte vej. Bladet De frie Grundskoler er netop ved at skulle søsætte en hjemmeside. Og her går man mod strømmen: Det er bladet, som skal være den primære nyhedskilde, mens nettet skal bruges til uddybninger, opfølgninger osv. for de specielt interesserede.

Der eksperimenteres heldigvis fortsat med nye samspilsformer mellem trykte og elektroniske medier i fagpressen. Lige nu sætter økonomien nogle hårde begrænsninger, fordi annoncekronerne fosser væk fra bladene. Og der er fortsat ikke nogen, der har svaret på, hvordan vi kan få nettet til at kaste mange penge af sig.

Nettets muligheder

Selv har jeg netop lagt sidste hånd på bogen »Kunsten at redigere«, som udkommer på forlaget Ajour i starten af november. Her har jeg bl.a. disse afsluttende bemærkninger om fremtiden:

»Danskernes medievaner ændrer sig hastigt i disse år. De traditionelle medier udfordres fra stadig flere sider. Ikke mindst internettet byder på både udfordringer og muligheder. Der er ingen tvivl om, at disse udfordringer og muligheder kommer til at få afgørende indflydelse på de eksisterende trykte medier -- og på den måde, de fremover skal redigeres.

Den tid, da aviser og blade var de primære nyhedsformidlere, er forbi.

Derfor må de kriterier, vi anvender, når vi prioriterer vores historier, nødvendigvis ændre sig. Og ikke mindst præsentationen af historierne må ændre sig.

Den traditionelle nyhed er om ikke på vej ud -- så er dens betydning i hvert fald for nedadgående. Den traditionelle nyhed er den historie, som stort set blot fortæller, at en begivenhed har fundet sted. En stadig større del af denne formidling vil finde nye kanaler -- radio, tv, elektroniske nyhedsbreve osv.

Til gengæld giver det helt nye muligheder for de trykte medier -- aviserne, ugebladene og magasinerne. Det er nemlig her, der så bliver mulighed for at udfolde historierne -- i stigende grad være i stand til at perspektivere, sætte i sammenhæng og forklare. Det gælder i form af ord og i form af nye præsentationsformer.

De kritiske scannere

Vi ser allerede i dag en udvikling, hvor flere og flere journalister arbejder fler-medialt. De skal skrive historier både til deres trykte blad og til hjemmeside/nyhedsbrev.

Det stiller nye krav til journalisterne, men det stiller så sandelig også nye krav til de redigerende. Hvornår skal en historie sendes ud -- i kort version, lang version osv. Og hvilke konsekvenser får det for den historie, der så skal med i det trykte blad?

Fremtidens redaktionssekretærer skal i endnu større udstrækning end i dag kunne håndtere mange bolde i luften på én gang. Og i endnu større udstrækning end i dag være i stand til at tænke i helheder.

På godt og ondt går udviklingen i retning af, at mediebrugerne bliver scannere -- oven i købet kritiske scannere.

Så hvis vi også fremover vil have folk til at bruge tid på at læse vores aviser og blade, må vi være i stand til at præsentere vores historier på nye og attraktive måder. Med bedre billeder, bedre rubrikker og i det hele taget
med flere indgange.

Det kan være nemmere sagt end gjort. For samtidig med, at vi bliver udfordret af en skærpet konkurrence om læsernes tid, bliver konkurrencen på mediemarkedet mere og mere benhård. Nedskæringer, rationaliseringer og fusioner er blevet hverdag -- ikke mindst på aviserne. Antallet af fastansatte redaktionelle medarbejdere er faldet voldsomt.

Det er en situation, der umiddelbart kan gøre det vanskeligt at se, hvordan den redaktionelle produktudvikling kan sættes i system.

Men den er nødt til at finde sted. Ellers graver vi vores egen grav.«