Tjek naboens skat

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Som sms-besked
• Hovmand: Nej!
• »Ulovligt« og »afskyeligt«
• »Vi lod skammen fare«

Fascinationen ved nyfigent at snage i menneskers privatliv kan af andre betegnes som sund nysgerrighed.

Holdningerne kan også være bestemt af noget så enkelt som grænsen mellem Danmark og Norge.

Hvad med vores privatøkonomi og skatteforhold? En så personfølsom sag må da være privat og vedkommer ikke andre.

Det synes man ikke i vore nabolande.

Som sms-besked

Da norske netaviser 10. oktober lagde årets skattelister på nettet med oversigter over hver nordmands indtægter, skat og formue, fik nysgerrige/nyfigne nordmænd næsten nettet til at bryde sammen. Alle skulle tjekke alles økonomi. Det har indtil i fjor kun været muligt i manuelle lister på kommunekontorerne.

Den form for åbenhed har danske politikere aldrig haft lyst til at kopiere; hverken som papirlister eller online.

Der er da ellers mange andre informationer på nettet, så hvorfor ikke også en systematisk søgetjeneste, hvor vi plotter naboens, kollegaens eller chefens navn ind i et søgefelt og straks ser, hvor meget/lidt de betaler til skattefar.

Åbenheden har fået gode vilkår med net-teknikken de seneste år. De ønskede tal kan hurtigt hentes hjem ved søgning på et navn, ja man kan endda bestille en sms-besked med søgeresultatet.

Mange norske aviser, bl.a. VG, Dagbladet og Dagens Næringsliv, har i år lagt listerne på nettet. De fleste tilbyder gratis søgning, men bl.a. Nettavisen forlanger to kroner for én søgning.

I Bergen har både Bergens Tidende og Bergensavis lagt listerne på nettet, men hvor Bergens Tidende tilbyder gratis søgning, skabte Bergensavisen allerede i fjor en fornuftig forretning ved at kræve penge -- fra 10 kr for én time til 75 kr for et døgns søgning. Hos Bergens Tidende kan man for en tier få en sms-besked med en ønsket persons skattetal.

Hovmand: Nej!

I Danmark kan man hverken på nettet eller ved fysisk at møde op på rådhusene få adgang til informationer om folks skat.

Og det er skatteminister Svend Erik Hovmand godt tilfreds med, idet han minder om, at vi lever i Jantelovens land.

Læs ministerens synspunkt, som han har formuleret det over for eJour forleden.

»Ulovligt« og »afskyeligt«

Men i Jantelovs-forfatterens hjemland Norge sker offentliggørelsen på nettet heller ikke uden sværdslag. Bergensavisen fortæller, at selveste skattedirektøren Bjarne Hope har betegnet avis tilbud som ulovligt. Avisen tilføjer:

»Han tok feil, men har ikke hatt folkeskikk til å be om unnskyldning for å ha fremsatt en uriktig beskyldning. Fortsatt arbeider skattedirektøren for å hindre offentlighet og åpenhet om skatten. Han har funnet allierte i Fremskrittspartiet, blant dem Gjermund Hagesæter og Karin Woldseth fra Hordaland. De står bak et lovforslag om å innskrenke åpenheten om skatten.«

Bladet fastslår, at åbenheden er en tusindårig norsk tradition:

»Det burde demre for Skatteetaten og Fremskrittspartiet at denne åpenheten er et grunnleggende viktig trekk ved det norske samfunnet. Det har bidratt til at vi er et noenlunde ukorrupt, ærlig samfunn, der dugnadstradisjonen står sterkt, og folk flest er villige til å være med på å betale det den offentlige velferden koster.«

Andre end skattedirektøren og Fremskridtspartiet er dog betænkelig ved ordningen. Finansministeriet overvejer ifølge digi.no 25. september et lovforslag, som forbyder online-adgangen til skattelisterne.

Det norske Datatilsyns direktør Georg Apenes kalder online-adgangen for »afskyelig« i Dagens Næringsliv 10. oktober og mener, at aviser bør holde sig for gode til »denne form for offentlig prostitution«:

»Det er snakk om misunnelse, og om gransking av naboen på andre siden av gjerdet. På grunn av de elektroniske medier har kikkeren gode tider.«

Kritikken preller af på avisredaktørerne, og Redaktørforeningens generalsekretær Nils E. Øy siger i bladet:

»Offentlige skattelister er jo fundamentalt for legitimiteten, troverdigheten til et skattesystem i et land, som har relativt høy skatt. Jeg kan ikke skjønne, at vi ikke skal ha en offentlighetsordning, som vi har hatt siden vikingtiden.«

»Vi lod skammen fare«

Fænomenet er også diagnoticeret af den norske journalist Pål Leveraas (ejer af Pressekanalen) 11. oktober i digi.no under overskriften »En hyrdestund på Internett«:

»I går kveld satt samboeren og jeg oss ned foran PC-en og hadde en sjelden hyrdestund. Det var ikke tvilsomme xxx-steder vi surfet på. Nei, det var skattelistene som var kommet. Offentliggjørelsen av skattelistene er en begivenhet som har fått en helt ny dimensjon de siste årene etter som aviser og andre har begynt å legge de komplette listene ut på nett. I likhet med tusenvis av andre (å dømme etter den tidvis sterkt haltende tilgjengeligheten på nettjenestene), lot vi skammen fare i går kveld, og benket oss foran PC-en.

Få av våre naboer, venner og bekjente unnslapp vårt nysgjerrige søk, og vår lille time på nett var ispedd kommentarer som: Gud, tjente ikke A mer enn det? Hvordan har han råd til de fine bilene da? Men sjekk B da du, null i inntekt liksom, her er det noe som ikke stemmer, men nå MÅ du bare sjekke hun som ...

Jeg sier det som det er: Vi storkoste oss. Og verst av alt: Vi hadde ikke engang dårlig samvittighet, snarere tvert imot. Vår lille kosetime var nemlig en viktig demokratisk og maktutjevnende handling.«

Til overvejelsen om ikke adgangen appellerer til kikkeren i os, mener Leveraas:

»Ja, mye i dagens samfunn appellerer til kikkeren i oss, for eksempel Se og Hør, Dagbladet og VG, for ikke å snakke om Robinson og Big Brother. Men det er en viktig forskjell som går i nettets favør. For når kikkeren i oss vet at han blir beglodd, er det ikke lenger kikking, det er en nudiststrand. Når alle kan glane på alle, har vi demokratisert et fenomen som likevel ikke forsvinner ved forbud og innstramminger. Når journalisten som henger ut toppenes lønnsøkninger av leserne blir avslørt som mottaker av store lønnspåslag, har det skjedd en maktutjevning mellom den fjerde statsmakt og dens ofre.«

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.