 |
|
|
|
Marked, behov og penge på dagsordenen
Af Ib Konrad Jensen, ikjensen@og.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Mon ikke det lige nu er det rette tidspunkt for aviserne at revidere
forretningsplanen for onlinemedierne. Efter et par år med
nedskæringer, lukning af de mest fantasifulde (læs:
verdensfjerne) ideer, fyringer og udskamning er situationen ved at
vende, og så er det på tide at tænke om.
Der står godt nok ikke et nyt it-boom og venter bag næste
årsskifte, og nettet vil ikke lige pludselig blive verdens
redning igen; og gudskelov for det. Bortset fra lidt grøde i
økonomien i USA og i Kina kan vi ikke forvente et
brølende økonomisk opsving med deraf følgende fest
i annonce- og abonnementsafdelingerne.
Der er tre andre gode grunde.
En forretningsplan skal som en tommelfingerregel afdække tre
områder: markedet, behovet og pengene.
650.000
daglige læsere
Markedet for netmedier er til stede, og det bedste er, at det vokser,
og
at det er fortsat med at vokse under den store nedtur. I første
kvartal af 2003 var antallet af danske hjem med adgang til nettet
nået op på over 70 pct., hvilket er seks procentpoint flere
end året før.
Hjemmecomputere med adgang til internettet er nu omtrent lige så
almindelige som vaskemaskiner, og browserne kører lige så
hyppigt som vasketromlerne. I første kvartal var 42 pct. af
befolkningen på nettet dagligt mod 36 pct. året før
og 31 pct. i 2001.
Det er en relativ vækst på omkring 30
pct. i løbet af de to værste år for dagbladene i
mands minde!
Læg dertil, at en tredjedel af befolkningen gerne læser
(gratis) aviser på nettet. I grove tal fortæller det, at
der er omkring 650.000 avislæsere på nettet hver dag, og
tallet er stigende.
Hvad mere kan man forlange på et medie, som har været under
konstant tilbagegang de seneste halvtreds år?
Behov
for mere end nyheder
Kundernes ønsker er det næste punkt i forretningsplanen,
og her er der én ting, der rager op over alt andet, når
det gælder netmedier: Aktuelle nyheder.
Fredag 21. marts om morgenen, da invasionen af Irak var begyndt
aftenen før, tumlede brugerne ind på de danske
nyhedsmediers netudgaver i et omfang, så
besøgsstatistikken viste en vækst på mellem 20 og 30
pct. for hele ugen under ét. I dagene efter angrebet på
World Trade Center i september 2001 tredobledes antallet af unikke
brugere på de amerikanske netmedier.
Brugerne ser nettet som et
nyhedsmedie, og når der sker store begivenheder, hænger de
ved skærmen for at blive opdateret.
Men hvad gør man, når der ikke er nogen nyheder? Hvad
gør CNN, når krydsermissilerne ikke fløjter
reporterne om ørene?
Brugerne af netmedierne kigger på billeder. Selv om nogle
eyetracking-undersøgelser af tvivlsom videnskabelig
lødighed har påstået, at brugerne læser tekst,
før de ser billeder på nettet, viser statistikken, at
billedserierne ofte er mere populære end netavisens nyheder.
Med knap 400.000 adsl-kunder i første halvår af 2003 (mod
230.000 i første halvår af 2002) er forudsætningen
for et massemarked for tunge billed-dokumenter eller videostream i dag
til stede. Det er vel nærmest kun et spørgsmål om
tid, før billedserierne afløses af videofeed, hvor
Reuters, AP eller EPA en gang om ugen leverer en samling af
kuriøse, dramatiske, underholdende, rørende eller
fascinerede videoklip, som kan streames fra netmedierne.
Eller også spiller vi spil. 71 pct. af de 9-16 årige bruger
nettet til at spille, og hos landets to største netmedier, DR og
TV2, udgør spil et meget væsentligt aktiv. Børsen
og TV2 har tusinder til at medvirke i investeringsspil, og Politiken og
BT tiltrækker også adskillige tusinde betalende brugere til
deres fodbold-, golf-, cykel- og hestespil, som er knyttet til faktiske
sportsbegivenheder.
Kort- og vejvisere, som er blandt de mest populære services
på nettet, falder vel i udkanten af medieområdet, men
byguider ligger inden for dette felt. AOK trækker hver uge
omkring 100.000 unikke brugere, som alene kommer for at finde
information om, hvad man kan se, høre og spise i
København.
Det er ikke for meget sagt, at netmediets forretningsplan bør
rumme andet og mere end nyheder.
Pengene
er der
Indtægterne fra bannerannoncer har været voksende de
seneste otte kvartaler, men kun få tror stadig på den gamle
forretningsmodel med gratis adgang til netmedierne betalt med annoncer.
Aktuelle nyheder vil sikkert stadig være gratis -- dem får
man jo smidt i øjnene og ørerne, uanset hvor man
går
og står -- og det er jo præcist den nyhedsgenererede
trafik,
der skaber grundlaget for bannerannonceringen.
Unik, anvendelig information kan man tage penge for, spørg bare
Wall Street Journal. Det hjemlige Børsen har haft held til at
hæve abonnementsprisen og bruge pengene til at opbygge et ganske
godt netmedie. Alle andre aviser tøver med at opkræve
penge for deres artikler på nettet, i det mindste på
udgivelsesdagen. Skal, skal ikke?
Forbrugerne vil gerne betale for underholdning.
I 2002 blev der omsat for en halv mia. euro på det
europæiske marked for ringetoner, logoer og billeder til
mobiltelefoner. Herhjemme alene for ca. 80-90 mio. kr. til ringetoner,
mange af dem bestilt via nettet. Videoklip på nettet vil man
også gerne betale for, og ligesom det var tilfældet med
videomaskinen, er det også de kødelige lyster, der indtil
videre driver værket på nettet.
Konkurrencer sælger. Det koster 50 kr. at stille et cykelhold i
avisernes konkurrencer i forbindelse med tour de france. Der var vel en
halv snes tusinde deltagende hold denne sommer. I øjeblikket har
fx Politiken over 3.000 betalte hold i deres fodboldkonkurrence i
forbindelse med super-ligaen.
Børsen og TV2 har adskillige tusinde deltagere i deres
aktiespil, hvor flere store virksomheder er med som sponsorer. Svenske
aviser formidler billetter, rejser, udlejning, ejendomme, varer,
bøger og meget andet via nettet.
Hvordan får de danske aviser det til at løbe rundt,
når de om få år må erkende, at den moderne avis
er forvandlet til et mediehus, hvor net og papir optræder som
komplementære medier med hver sin funktion og rolle?
Det er tiden for redaktionen at stryge skjorten og binde slipset. Nu
bliver det alvor.
|
|
|
|
|
|