 |
|
|
|
Betalingssystemerne opgiver massemedierne på nettet
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe
Det er stadig ikke massemedierne, der trækker
mikrobetalingen i
gang på nettet. Det var dem, der skubbede til planernes
realisering, men herefter har de to danske systemer Valus og CoinClick
måttet sejle deres egen sø uden megen deltagelse fra
massemedierne.
Vi har som brugere vænnet os til at bruge nettet uden at skulle
betale, og den vane er det mere end svært at få os ud af.
Og hvorfor skulle vi også det, når naboen til
betalingsstedet stadig er gratis?
Men det journalistiske indhold, der kun nås ved at forcere
kasseapparatet, kan være andet end nyhedsartikler. Og lige
præcis på det felt har vi behov for at justere opfattelsen.
Det mener Rune Bech, chef for TV2 Interaktiv, der har været
massemediernes mest engagerede fortaler for mikro'en, siden han fra dag
ét var energisk indpisker i Valus-arbejdsgruppen i Foreningen af
Danske Internet Medier (FDIM).
”Journalister er vant til, at indhold er lig med artikler. Men i dag er
indholdsbegrebet ændret og skal defineres bredere; det er
både anmeldelser, spil, ringetoner til mobiltelefoner og meget
mere. Vi skal vænne folk til at betale for kvalitet inden for
rummeligere genrer. Det er en sej proces, men om nogle år, tror
jeg, vil der findes meget få sider med gratis kvalitetsindhold
på nettet,” siger Rune Bech.
Opgiver
medierne
Hos Content Billing, der har lanceret Coinclick-systemet, minder adm.
direktør Lars Fruergård om, at mikrobetalingssystemerne
blev lavet bl.a. for at tilbyde medierne et system til salg af artikler
o. lign., og fordi indholdsudbydere generelt gerne ville sælge
andet end bannerannoncer.
”Men gratismentaliteten er svær at gå op imod, og i dag
tror jeg, at mobiltelefoner bedre kan bruges til at sælge
indhold, for dér har brugerne fra starten lært, at det
koster. Salg af indhold på mobiltelefoner kan være
katalysator til mikrobetaling på nettet,” mener Lars
Fruergård.
Coinclick satser ikke længere så hårdt på de
elektroniske medier, som i starten var målgruppen. I stedet
rettes fokus mod store udbydere med bredere tilbud, så folk
lærer mikrobetalingen at kende.
”Mikrobetaling i sig selv er jo ikke interessant. Det bliver det
først, når det kan bruges til noget. Vi har indset, at
andre end medierne skal trække mikrobetalingen i gang. Når
først systemet har nået en kritisk masse af brugere, skal
massemedierne nok blive klar til at komme med,” siger Lars
Fruergård.
Tålmodige
Valus
En kampagne i forbindelse med Valus’ et års fødselsdag i
foråret betegner projektchef Nikolaj la Cour fra FDIM som
"delvist vellykket". Kampagnen øgede antallet af netsteder
tilmeldt Valus fra ni til 14; brugermassen er oppe på godt 15.000
og den årlige omsætning nærmer sig 500.000 kr.
Fire journalistiske netsteder er foreløbig tilmeldt Valus:
Valus venter stadig på bl.a. Jyllands-Posten, Berlingske,
Politiken og Ekstra Bladet. En ny kampagne gennemføres i starten
af 2004, men den bliver rettet mod spilsteder.
”Det er normalt, at der går lang tid, før nyheder
slår an. Men Valus er ikke blevet en strålende succes, og
det er et sejere træk, end vi havde regnet med. Vi er ikke knust,
men er blevet mere tålmodige i dag,” erkender Nikolaj la Cour.
Og Rune Bech supplerer: ”Vi har et fem-seksårigt perspektiv, og
jeg ved, at der næste års tid sker spændende ting --
ikke en revolution, men spændende udspil."
Tre
årsager
Ifølge Nikolaj la Cour er der tre årsager til, at medierne
ikke har kastet sig over Valus.
For det første er
annoncemarkedet gået tilbage for stort
set alle medieplatforme undtagen internettet. Annoncer på nettet
brager derudaf.
”Mikrobetaling er en langsigtet investering, hvor man skal udvikle
mediet for at lokke brugerne til. Med annoncer på nettet kan man
lave én spændende artikel, der trækker brugere og
derved giver annoncekroner i kassen,” forklarer Nikolaj la Cour.
For det andet betød den
bristede it-boble omkring Valus’ start,
at budgetterne var beskåret, så der hos medierne ikke har
været overskud til strategiske investeringer og satsninger
på internetområdet.
For det tredje, og det er lidt
af et paradoks, er der ikke mange
steder i den store verden, hvor mikrobetaling er slået an. De
fleste vil gerne se showcases, før de tilmelder sig,
påpeger Nikolaj la Cour.
”Vi har ingen gode eksempler endnu. Men FDIM så da gerne, at
Danmark bliver foregangsland,” understreger han.
Det
virkelige paradoks
Lars Fruergård fra Content Billing mener, at medierne er bange
for at tage skridtet til mikrobetaling, fordi de frygter at miste
læsere.
”Når man køber en avis, har man truffet et valg om, at det
er dén avis, man vil læse. På nettet kan man bare
klikke væk. Bliver man stoppet af en barriere, der kræver
penge for at læse en artikel, så kan man ofte finde den
samme historie gratis et andet sted,” siger Lars Fruergård.
Så Lars Fruergård mener, at det virkelige paradoks ligger
i, at folk betaler penge for en avis, når de kan finde det samme
indhold gratis på nettet.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|