 |
|
|
|
|
Offentligt ja, men ikke på nettet
|
Norge begrænser adgang til data om folks skat
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Selv i tre lande så beslægtede som Danmark, Norge og
Sverige kan der være en afgrundsdyb forskel mellem, hvordan vi
håndterer oplysninger om fx folks indtægter og skat.
I Danmark er de informationer slet ikke offentligt tilgængelige.
Folks indtægts-og skatteforhold er folks privatsag. Mener vi
danskere altså.
Men i Norge og Sverige kan alle og enhver få de oplysninger om
alle og enhver.
Og alligevel er der også stor forskel på de to naboer. I
hvert fald endnu i dag.
I Sverige skal man selv bevæge sig op på rådhuset for
at bladre i papirlisterne, hvis man vil have stillet sin nysgerrighed
om, hvor meget ens nabo eller kollega tjener og betaler i skat.
Som
kronprinse-stof
I Norge går det anderledes til.
Fra starten af 90'erne har norske medier kunnet få oplysningerne
som datafiler fra ligningsmyndighederne. Imens voksede politikernes
ubehag. Og det slog for alvor ud efter 2000, da medier lagde
skattelisterne ud på internettet.
Listerne offentliggøres hvert år 10. oktober, og den dag
er nettet ved at bryde sammen i Norge. Medierne håndterer
listerne som hot stuff à la en dansk kronprinse-forlovelse og
bugner af banalt stof om de rigeste og fattigste.
Netmedier lægger skattelisterne på nettet i en
søgbar form, så alle kan klikke ind fra egen computer og
finde svar om hver enkelt af Norges 3,76 mio skatteydere. Desuden har
flere medier, bl.a. NRK, tilbudt sms-svar for en tier og derigennem
skabt sig en net lille indtægt.
For hver skatteyder oplyser skattelisterne om
- skattepligtig indkomst
- skattebeløb
- formue
- fødselsdato og -år
- præcis adresse
Medier
gik for vidt
Men offentliggørelse kan åbenbart også drives for
vidt. Medierne har sandsynligvis kunnet lægge oplysningerne
på nettet for sidste gang i år, hvis et lovforslag fra
finansministeren bliver vedtaget.
Et er, at politikerne beslutter, at nogle informationer skal være
offentligt tilgængelige. "Til alminnelig ettersyn" som der
står i Ligningslovens paragraf 8.
Men med nettets udbredelse skal man åbenbart til at
gradbøje tilgængeligheden. Og SÅ tilgængelige,
at oplysningerne findes i søgbare lister hos netmedier, der
endog tjener penge på sagen -- nå ja, det var
åbenbart ikke meningen.
Allerede i år afkortede Finansministeriet netmediernes
offentliggørelse af skattelisterne på nettet til en
treugers periode fra 10. oktober. Den hidtidige adgang til at oplyse om
skatteydernes fødselsdata og præcise adresse blev i
år også begrænset til fødselsår og
bopælskommune.
Fra næste år ønsker finansminister Per Kristian Foss
helt at forbyde netavisernes offentliggørelse af skattelisterne.
Ifølge et lovforslag skal ligningsmyndigheden have eneret
på at publicere listerne på nettet. Uden for den
periode er folk henvist til papirlister på ligningskontorerne. Skattedirektoratet
fastslog 2. oktober, at den hidtidige masseudlevering af
skattelisteoplysninger går længere end krævet i
offentlighedsloven.
Den norske finansministers håndtering af sagen rejser en
interessant overvejelse om, hvorvidt det poliitiske system også
kan bestemme selve adgangsformen til offentlige data.
Sagen minder om den ballade, en amerikansk retskreds skabte, da den
lagde kontroversielle data på nettet ud fra en opfattelse af, at
man ikke kan skelne mellem en online- og en offline-offentlighed. eJour
nr 18 okt 2002 skrev om sagen "Public
means public - også på nettet".
Men man kan jo også anskue nettet som det ultimative sted til
opbevaring af ucensureret, lovligt offentliggjort materiale stillet til
rådighed for det myndige menneske, der prioriterer rådata
over den formynderiske, redigerende journalists tyggemad...
I ingen af tilfældene synes den norske finansminister at have
haft en heldig hånd.
Læs mere
eJour nr 19 nov 2002 "Tjek
naboens skat" beskæftigede sig med skattelisterne, og vi
spurgte vores egen skatteminister om hans synspunkt. Svend Erik Hovmand
havde svært ved at se noget positivt ved sådanne offentlige
lister, som kunne føre til "ulideligt snageri i mere eller
mindre kendte menneskers private forhold".
"Journalistikk
eller dyneløfting?" (pdf) hedder et semesterprojekt af Espen
Andersen i år på journalistuddannelsen på
Høgskolen i Oslo. Han problematiserer de norske mediers udbredte
kjendis-fokusering og tilsvarende beskedne mængde
samfundsrelevant journalistik.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|