Sådan bliver du synlig hos Google

Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk (hjemmeside), partner i konsulentfirmaet Vertikal

• Angreb 1: se bedre ud
• Angreb 2: få bedre venner
• Angreb 3: betal dig fra det
• Angreb 4: få professionel hjælp
• Angreb 5: værktøjerne
• Mere læsestof

Du har lige købt malergrejer for 20.000 kroner. Alligevel bliver dine malerier ikke optaget på Charlottenborgs Efterårsudstilling. Men det kan blive værre. Du kan fx købe et CMS (webpubliceringssystem) for 200.000 kroner. Og alligevel ikke få optaget dine sider i Google og de andre søgemaskiner.

Søgemaskinerne er aldeles ligeglade med prisen på dit værktøj og hvor mange timer, du og redaktionen har slidt med at skrive. Kan dine sider ikke opfylde en række forholdsvis enkle krav, bliver de enten ikke optaget eller også placeret helt nede i den billige ende af resultatlisten, hvor ingen kommer.

Denne artikel hjælper dig til at få en bedre placering med en række korte angreb fra forskellige vinkler.

Angreb 1: se bedre ud

Alle ved, at et lilla Hummel-joggingsæt og et par hvide fletsko er en grim dragt, der får en til at synke i de fleste menneskers anseelse.

Færre ved, at 600 sider med enslydende titler er grimt og ubrugeligt.

Eller at de dårlige CMS'ers grimme URL'er

"www.narret.dk/visside.asp?id=56&kategori=2342&template=456&mereidioti=1&de
tbliverved=1&microsoftsqlserverid={2CEF50EB-2ADD-4E87-9179-BFC2189E09AD})"
er en af de mere sikre måder at slippe for at få besøgende på.

Men her er redningerne.

• Bedre titel
  Politiken - det levende net er en dårlig titel til artiklen 'Dobbelt så mange reklamer i tv'. Titel skal være 'Dobbelt så mange reklamer i tv' -- eventuelt efterfulgt af noget generisk snak om, at Politiken er det levende net. Tænk på modtageren. Ingen gider søge efter "det levende net". Folk søger på 'reklamer tv' (eller 'reklamer tv udvikling'). Få det centrale, konkrete og specifikke op i titlen.

• Bedre URL
  Kan man også få overskriften i URL'en, står man ofte endnu stærkere i resultatlisten. I skrivende stund er http://vertikal.dk/function_is_king/ nummer 1 ud af 5.350.000 sider på Google-søgningen function is king. Så få noget konkret og betydende ind i de URL'er. "Jamen, http://vertikal.dk/function_is_king/ er da en alt for lang URL," vil den nyomvendte kortlink-purist indvende. Jo jo. Men så få dit CMS til at operere med to URL'er til alle artikler. Med et ordentligt CMS tager det ingen tid at autogenere både menneske- og søgemaskinevenlige URL'er. Én artikel kan sagtens have to URL'er. Se bare http://vertikal.dk/a224 vs. http://vertikal.dk/function_is_king/. To URL'er, samme artikel.

• Bedre Meta-felter
  Meta-felter deklarerer din side over for især søgemaskiner. For nogle år siden betød meta-felters indhold en del for sidens placering. I dag er betydningen mindre. Men vær en guttermand og udfyld dem alligevel. 'Description' betyder en del for din sides udseende på visse søgemaskiners resultatlister, og sprog- og robotstyrings-felterne er uomgængelige for den ambitiøse formidler. Er det her sort snak? Tag det roligt, der kommer forklarende links senere.

• Bedre tekst på siden
  Få det centrale, konkrete og specifikke op i overskrifter og op i starten af siden. 'Det er sjovt' som overskrift efterfulgt af en snak om hoppeskos herligheder duer ikke. Overskriften skal være 'Hoppesko er sjove', og så skal hoppesko og de andre centrale, konkrete og specifikke ord i artiklen bruges flittigt og ofte. Som det hedder i læse-let hovedværket udi søgemaskineoptimering:

  Står der kun mosegris én gang [på siden], tror søgemaskinen bare, at man nævner det i forbifarten. Står det der tre gange på flere sider, tror søgemaskinen ofte, at den har ramt en tyk åre af mosegris-information og viser derfor lykkeligt videre til siden.

  En side om mosegrise på 4.000 ord vil som regel også lande højere på søgemaskinernes resultatside end en side med kun 400 ord. De 4.000 ord anses for en mere udtømmende behandling af emnet, og den antager søgemaskinerne ofte, at søgeren er interesseret i.

• Nyt! Nyt! Nyt!
  Især Google favoriserer nyt indhold. Man kan ved hjælp af lidt automatiseret indholdsrotation -- fx et nyt billede hver dag -- og en metafeltsbesked om, at robotten bør komme hver dag, hidse Google op til at komme døgnet rundt og holde ens skriverier svævende i den øvre del af resultatlisten. Tænk på hvor ofte du rammer weblog- eller Wiki-skriveri, når du søger efter dette eller hint.

• Lær af de gode
  Vil du gerne være nummer 1 på mosegrise, hoppesko eller reklamer i tv? Så se hvad de, der ligger på søgemaskinernes første resultatsider, skriver om sagen på deres sider. Og hvordan de gør det. De gør garanteret et eller andet rigtigt. Se også hvor mange der linker til dem.

• Billeder
  "IMG_0828.JPG -- hvad hulen forestiller det???". Søgemaskinerne har ikke en chance for at gætte det. Så skriv gerne en masse ALT-tekst i <img>-mærket og en masse tekst omkring. En billedsøgning på Google illustrerer pointen meget godt. Gæt på hvorfor Leninbiblioteket anno 1955 dukker op på en søgning efter Steven Snedker. Jep, der står Steven Snedker et par gange i nærheden af billedet. Hvilket faktisk vejer lige så tungt som den ellers korrekte ALT-tekst. Har vi i øvrigt to ens sider med mosegrisinformation, vil siden med mosegris.jpg typisk klare sig bedre end siden uden.

• Alt det, der ikke er HTML-tekst...
  ...hjælper ikke stort på din placering. Søgemaskinerne bliver bedre og bedre til at læse jpg, Flash, JavaScript, PDF, mp3, XML og de andre filformater. Men hvis du vil findes: brug HTML.

Angreb 2: få bedre venner

Hvornår anser man i akademiske kredse en afhandling for vigtig og værdifuld? Når mange andre har citeret den i deres egne afhandlinger. Det samme gælder al tekst på alle hjemmesider. Jo mere folk linker til en hjemmeside, jo mere værdifuld anses den at være. Søgemaskinerne er dog, som mennesker, også kræsne. En henvisning fra en grøn, venneløs førsteårsstuderende er ikke så meget værd som en fra en etableret og generelt beundret professor.

Du skal eftersætte links fra populære sider med samme iver, som Richard Ragnvald eftersætter krammere fra de populære. Jo flere populære sider, der linker til din side, jo højere stiger din side i søgemaskinernes resultatlister.

Og jo mere de lader til at kende dig, jo bedre. En præcis linktekst som Læs Martin Jørgensens Function is king giver en bedre placering på Function is king end den mindre præcise linktekst Læs noget her. I Richard Ragnvald-eksemplet: Ragnvald bliver mere værd, hvis Sir Cliff siger "Jeg krammer Richard Ragnvald", end hvis han siger "Jeg krammer en eller anden musiker". Præcise linktekster løfter mere end upræcise linktekster.

Bliver du så selv populær af at linke til de kendte? Nej. Ikke synderligt. En fan, der hylder Sir Cliff, bibeholder sin status som ansigtløs fan. Man skal krammes af den kendte, før det virker. Så bare drop det med at linke til de kendte.

Hvordan genkender man så de populære på nettet? Tja, Google har et mål, de kalder Pagerank, et tal mellem 0 og 10, der indikerer, hvor højt man anses at befinde sig på successtigen. Jubii og Krak får 7, Steven Snedker får 6, DJH får 5, Gerry McGovern får 4 og Ingeniøren får 3. Nogle tager tallet meget alvorligt. De fleste tager det med et gran salt. For tallet skifter en del efter hvilket subdomæne, man spørger på (www.vertikal.dk har 4, vertikal.dk har 5), og ethvert indgående link er bedre end intet.

RSS-feeds er sjovt nok dit ny vidundermiddel til at få indgående links. Se fx på eJours feed-demoside. Blot ved at tilbyde RSS-feeds får medierne DR/Nyheder, Dagbladet Information, Børsen og Århus Stiftstidende en dejlig masse links fra DJH, en halvlaber spiller med en vis status i søgemaskinerne. Lav dig nogle feeds, og alting vil gå bedre på mange områder.

Det er også fint at optræde i kataloger som Dmoz, Jubii, Yahoo og de mange forskellige online-fagbøger og emneindekser. Arbejd lidt for det. Se også hvem, der linker til konkurrenterne og spørg, om de ikke også nok vil linke til dig.

Angreb 3: betal dig fra det

Søgemaskiner, emnekataloger og online-fagbøger vil hjertens gerne linke lidt mere prominent til dig. Du skal bare give dem nogle penge. Så kan du blive nærmest nummer 1 på diverse søgninger.

Ordningen hedder annoncering og kendes også fra papir- og tv-verdenen. Det er en mulig vej, men det koster penge hver måned, hver dag, hver gang nogen klikker. Altid penge ud ad lommen. Et ordentligt CMS og nogle sundere publiceringsvaner koster til forskel kun penge én gang. Jeg investerede i et sundt CMS i 2001 og har ikke brugt et sekund på at pille ved søgemaskinevenligheden i over tre år. Og Google læsser alligevel 5.000 søgende af på vertikal.dk hver måned. Søgemaskineoptimering er for mig meget sjovere end nogen form for annoncering.

Sat på spidsen er annoncering manden i den lilla Hummel-joggingdragt og de hvide fletsko, der -- efter at have overvejet købet af et jakkesæt og et par solide snøresko -- sukker og går ind på den nærmeste massageklinik og vifter med en 1.000-kronesseddel.

I det mindste har man dog med webannoncering et ret godt billede af, hvor meget hver ny kunde koster, og hvor de kommer fra.

Angreb 4: få professionel hjælp

På den ene side er det skændigt let at få en søgemaskinevenlig side: overholder den webstandarder og diverse regler for god publicering, og er de forskellige artikler skrevet med den utålmodige læser for øje, skal siderne nok placere sig endog rigtig fint.

På den anden side er der en del teknik -- html, css, http, rewrite-regler og særlige målemetoder og værktøjer -- som det tager en del tid at lære at beherske. Mit råd er: lad være med at tage et kursus i skidtet. Få en person med kompetence og erfaring til at komme og ordne de aktuelle problemer. Og se ham over skulderen, mens han gør det. Tal med ham. Lær af det. Du lærer cirka det samme som på et kursus.

Vogt dig dog for søgefuskerne. De kan kendes på, at de taler om søgemaskineoptimering, men får flettet noget med 'antal søgeord' eller 'abonnementsordninger' ind i samtalen. I praksis linkes til dig på sjove måder, så du stiger i resultatlisten. Men metoden har to ulemper:

1. Den holder op med at virke, når du holder op med at betale, og allerede første måned har skidtet kostet mere end en rigtig søgemaskineoptimering.
2. Søgemaskinerne kan ikke lide den slags fusk (og søgemaskinerne afgør, hvad de synes er fusk). Metoden giver meget let bagslag. Fx fejrede SAS Radisson efteråret 2004 med at ryge klynkende ud af Google.

En god tommelfingerregel lyder: hvis de ringer ud af det blå og tilbyder søgemaskineoptimering, lyver de og skal prompte afvises.

Folk, der ordner dit CMS og dine tekster, så de fungerer, er at regne for mekanikere, der reparerer din bil. Folk, der tilbyder dig abonnementsordninger, er at regne for mekanikere, der med tikkende taksameter slæber din ødelagte bil rundt i byen, indtil du ikke har flere penge.

Vogt dig i øvrigt også for CMS-sælgere, der blærer sig med et søsterselskab, der gør sig i søgemaskineoptimering. De er ved at sælge dig en defekt vare og binde dig til en dyr abonnementsordning.

Angreb 5: værktøjerne

De fleste af den typiske søgemaskineeksperts værktøjer ligger online og er gratis at bruge. Her er et udvalg med korte forklaringer.

• Hvad ser søgemaskinerne, når de ser din side?. Tjah, prøv selv at tjekke med Search Engine Spider Simulator. Den viser meget fint, hvordan overflødig kode, JavaScript og frames forpurrer chancer for gode placeringer.

• Hvad handler siden om? En simpel ordoptælling, der ikke tager hensyn til placering og størrelse af ordene, kan være meget sund at se på. Man bliver pludselig opmærksom på, at ens side måske for en dum søgemaskine ikke handler om det, man tror, den handler om. Her er et alternativt værktøj og her er et værktøj med indbygget skæld ud til dem, der ikke sælger godt nok.

• Kender søgemaskinerne alle dine sider? Mange mennesker har hundredvis af artikler online. Men Google og de andre søgemaskiner kender måske kun ganske få. Tjek fluks, om de vigtige søgemaskiner kender alle dine sider. Bemærk dog, at tjenesten kun virker på domæne- og subdomæne-niveau. Altså at der er kloge svar på avisen.dk og debat.avisen.dk mens avisen.dk/debat ikke giver noget svar.

• Kan de andre på nettet lide dig? Hvem linker til dig? Find din linkpopularitet på et par sekunder.

• Pagerank? Find en udvidelse til Firefox eller brug den vanlige Google værktøjslinje.

Du kan selv finde flere søgemaskineoptimeringsværktøjer på en søgemaskine. Tro det eller lad være: søgemaskiner er faktisk ganske gode til proppe de meste relevante ting øverst på resultatlisterne.

Et sidste råd og yderligere læsning

Ryst enhver forestilling om 'forsiden' eller 'søgemaskineoptimering af forsiden' af dig, før du går i gang. Forsider eksisterer ikke rigtigt længere.

I oktober 2004 blev der sprunget fra Googles resultatsider til en side på vertikal.dk 6.738 gange. Folk anvendte 3.712 forskellige søgesætninger for at lande på vertikal.dk (alt fra 'content management' til 'Mogens Glistrup'). De søgende endte på 1.788 forskellige sider. Konklusion: 90 pct af Vertikal.dk-brugerne begynder på en anden side end 'forsiden'. Man kan altså ikke nøjes med at søgemaskineoptimere forsiden. Alle sider skal være attraktive for søgemaskinerne.

Links?

Google siger selv, hvordan den vil have det, og der er løbende tips i Googleguy says. Brug en søgemaskine til at finde det endnu mere spidsfindige.

Læs om meta-felter på Metamaten og robotstyringer på buildwebsite4u.com. Vær heller ikke ræd for at tage endnu en begynderartikel om søgemaskineoptimering.