 |
|
|
|
Usikkerhed om paragrafferne i fagkredse, når webcams (u)lovlighed
skal afgøres
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Nu kan journalister og andet godtfolk godt glemme alt om at bruge
webcams i arbejdet. Og dagbladet Politiken må også hellere
se at få demonteret sit webcam,
der skuer ud over
Rådhuspladsen i København, inden politiet kommer og
gør det. Danske webcams er pludselig landet i juridisk
hængedynd.
Det er en dommer i Frederikshavn skyld i. Hun har nemlig i november
afsagt den første dom herhjemme om webcams. Og hendes dom
gør det med ét slag ulovligt at opsætte et webcam,
der kontinuerligt optager på offentlige steder, uanset at
billederne er klare som havgus. Man kan næppe identificere
enkeltpersoner på kameraets billeder, ligesom
opdaterings-frekvensen svinger mellem 1 og 30 minutter. Det er
fastindstillet og kan ikke zoome.
Dom: bøde
på 3.000 kr
Webkameraet var opsat på Læsø. Her havde
elinstallatør Peter
Jensen
opsat det på sit hus i Vesterø Havnegade. En
medarbejder på kommunens tekniske
forvaltning anmeldte det til politiet som en krænkelse af
privatlivet.
Det foreløbige resultat af mødet med dommeren i
Frederikshavn ret 11. november er
blevet, at Peter Jensen er dømt til at pille kameraet ned og
betale en bøde på 3.000 kr. Altsammen i henhold til
Loven
om Forbud mod Tv-overvågning.
Peter Jensen og hans advokat Peter
Lind Nielsen fra advokatfirmaet
Bender.dk, et af landets førende inden for it-retten,
søger nu om at få lov til at anke afgørelsen til
landsretten. Bøden er for beskeden til, at man kan anke uden
videre.
Brugte dommer
forkert lov?
Og der kan nok siges at være principper i sagen, der taler for en
ankemulighed. For var det overhovedet
Tv-overvågningsloven, der ramte situationen korrekt, eller havde
det
været mere korrekt, om anklageren, en politifuldmægtig,
havde anvendt Persondataloven
(Lov om Behandling af Personoplysninger)?
Anklageren mente tydeligvis, at der var tale om overvågning og
spurgte ifølge Peter Jensens eget referat fra det
første
af to retsmøder, hvad der havde været hans "motiv til
overvågningen".
Den arme mand havde næppe aspireret til nogen fremtid i Stasi og
måtte spagfærdigt forklare, at han "ikke
foretog nogen som helst overvågning, men blot fotograferede
Vesterø Havn."
Hvis ellers ikke Peter Jensen allerede har måttet pille kameraet
ned, kan netbrugere selv forvisse sig om besværet med at
identificere mennesker på billederne -- hvis der da ellers kommer
nogen forbi.
Peter Jensen har selv lagt domsudskriften
(pdf) ud på nettet.
Han er blevet så gal over dommen, at han har reageret med at
politianmelde 29 andre webcams i Danmark,
herunder Politikens. Kampen er blæst i gang!
To love, to
webcams
Det er som sagt bemærkelsesværdigt, at sagen i
Frederikshavn ret blev rejst efter Tv-overvågningsloven og ikke
efter Persondataloven.
I en tilsynsafgørelse, der har meget til fælles med
Læsø-sagen, var det nemlig Persondataloven, der blev taget
i anvendelse.
Her tilrådede Datatilsynet med henvisning til Persondataloven et
sønderjysk amtsundervisningscenter at pille det webcam ned, som
det i undervisningsøjemed havde sat op ude i den
sønderjyske marsk. Tilsynet blev opmærksom på
kameraet, da eJour nr 20
skrev om dets eksistens første gang december
2002.
Kameraet (eller rettere de to webcams) ved Højer sluse
illustrererede et helt anderledes utvetydigt sammenstød med
Persondatalovens hensigter om at beskytte folks privatliv.
Området er ikke blot offentligt tilgængeligt, men
gæster blev ikke fx med skilte advaret om kameraerne.
Og situationen var så graverende, at man hjemme fra sin computer
næsten kunne tælle fregner i besøgendes ansigter via
kameraernes kraftige zoom-effekt. Se eksemplet
i eJour nr 20.
Datatilsynets årsberetning,
der netop er offentliggjort, har en grundig omtale af
sagens behandling. Sagen forekom tilsynet så interessant, at den
blev behandlet i dets øverste organ Datarådet, og efter
den grundige gang vask og strygning havde amtet kun én mulighed:
at slukke kameraet omgående. Med henvisning til Persondataloven.
Diffus lovgivning
Webcams synes at være en så ny foreteelse, at juraen
endnu ikke klart og præcist har formået at indramme
forholdet. Lovgivningen er lige så tåget som Peter Jensens
webcam, og kameraerne er havnet i en juridisk suppedas.
Derfor vil det være relevant, om procesbevillingsnævnet
tillader Læsø-dommen at blive anket til landsretten,
så jurister kan se på paragrafferne endnu en gang.
Men også i statsadministrationen har fagfolk overvejet, om det
juridiske trafiksammenstød kan forebygges i lovgivningen. Og
justitsministeren har netop besluttet at nedsætte
et udvalg med landsdommer Henrik Waaben som formand til den opgave.
Jobbet kan han især takke et
nødråb fra Datatilsynet for. I et brev
til
Justitsministeriet har tilsynet peget på,
at den
stigende interesse for at anvende tv-overvågning "aktualiserer
behovet for en samlet gennemgang af og stillingtagen til reguleringen
på området".
De pæne folk i tilsynet må siges at være ude med en
rive med skarpe tænder, når de her uindpakket betegner
forholdene som direkte 'uigennemsigtige':
"Retstilstanden opleves af mange, herunder Datatilsynet, som ganske
kompleks og uigennemsigtig."
Læs mere
eJour-artikler om webcams:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|