 |
|
|
|
|
Verdens største videndeling
|
Både viden og vandalisme i leksikon, der skrives af brugerne selv
på 100 sprog
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Wikipedia er verdens mest omfattende videndeling. Et dynamisk leksikon
på 100 sprog, der kun findes på nettet,
hvor det løbende revideres og udvides. Det er gratis at bruge. I
sandhed
en fantastisk encyklopædi. Men også en skrøbelig
konstruktion med iboende svagheder, bygget som den er på sin
sympatiske men ofte skuffede tillid til menneskets selvjustits.
Ideen, sagt meget kort, er, at alle brugere kan skrive
artikler, og at alle også er hinandens
korrekturlæsere. Ingen redigerer på forhånd. Enhver
kan også rette i både egne og andres artikler, hvis de
finder noget
forkert. Eller noget de mener er forkert.
Dén ide kræver meget stor disciplin blandt skribenterne,
så de ikke enøjet trækker på
deres
specialviden og ekspertise under artikelskrivningen. Eller lige
så slemt: at de skriver trods manglende indsigt. Og værst:
at de begår hærværk på artikler.
De vide rammer resulterer i formelige krige blandt wiki-skribenter. Fx
hvis to
politisk uenige skribenter beskæftiger sig med samme
begivenhed. Så kan man komme ud for, at de skiftevis sletter
hinandens
artikler eller omskriver dem.
Wiki-samfundet
Wikipedia blev påbegyndt 2001 og er i dag organiseret globalt i
Wikimedia-fonden, et non-profit selskab i Florida. Dynamoen
var et par amerikanske ildsjæle med ambition om at bygge en
encyklopædi
uden reklamer og med skriveadgang for alle. Læs mere om historien.
I tillæg hertil er på det seneste igangsat -- endnu spinkle
--
projekter for wiki-ordbøger, wiki-citatsamlinger og
wiki-ebøger. Men
hvis man vil finde ud af, hvad ordet wiki betyder, nytter det ikke at
slå op i den danske Wikiordbog, for den
rummer endnu kun 34 ord! Her er svaret: 'Wiki wiki' er et
Hawai-udtryk for 'hurtighed'.
Der findes i dag wikipedia på rundt regnet 100 sprog. Ganske vist
er der registreret ca. 200 sprog på den komplette
liste, men i en del tilfælde består et sprogs wikipedia
kun af en forside, som venter på, at nogen inden for det
pågældende sprogområde begynder at wiki'e.
Nordiske
wikipedia
På disse kanter af kloden findes der i dag wikipedia på
følgende sprog (tallet på artikler stammer fra nov 2004):
- Dansk med godt 21.000
artikler; startede 1. februar 2002
- Norsk over 12.000
artikler; start i 2001
- Nynorsk godt 1.500
artikler;
begyndt i sommer
- Svensk godt 52.000
artikler
- Færøsk godt
100
artikler; start i sommer
- Islandsk godt 1.600
artikler; start i december 2003
- Finsk 12.000
artikler; start i 2002
- Grønlandsk og
- Nordsamisk er der
reserveret forsider til.
Den danske
organisation
I den danske wikipedia er registreret 1.324 brugere (nov 04), men de er
ikke alle danske, og ikke alle er identificeret med andet og mere end
et symbolnavn som fx 'Bob'.
Et trin højere møder vi 'wikipedianerne'
(det kalder de sig selv), og det er mennesker, der bidrager på
wikipedia. Her er registreret et halvt hundrede mennesker.
Hvis jeg forstår hierarkiet rigtigt, så kaldes
den nationale kransekagefigur for 'ambassadør'. Den post
bestrides i
Danmark af Christian
List, som sparkede det danske sted i gang i 2002. Han er
civilingeniør i
datalogi og arbejder pt. i Virginia, USA.
Har man spørgsmål eller kommentarer, kan man lægge
sit indlæg ved Landsbybrønden
og håbe, at der kommer en forbi og svarer. Man kan også
tilmelde sig en af de mange postlister
og diskutere her.
Alt er baseret på frivillig arbejdskraft, men alligevel er der
naturligvis
udgifter; først og fremmest til servere og udstyr, og de emner
endevendes i punktet 'Hvad
vi bruger pengene til. Fx oplyses, at Wikipedia globalt skal
købe ny
servere for op mod 90.000
dollars inden udgangen af 2004 for at kunne følge med den
øgede trafik. Alle serverne er placeret i Florida.
Vandalisme
Folkene bag er klar over svaghederne ved den åbne
skriveadgang og har etableret Featured
Articles
som en kategori til særlig pålideligt stof. Problemet er
bare, at der kun
findes 448 artikler i den kategori -- ud af godt 1 mio artikler (sep
2004). Så det kvalitetsstempel er reelt uden betydning.
De forskellige landes wikipedia-historik rummer nærmest gribende
beretninger om vandalisme i form af forsætlig sletning af
artikler, misinformationer, racistiske udfald, nonsens og fx folk, der
stjæler andres navne. Se diskussionen
blandt brugere og om, hvordan der gives karantæne med blokering
af IP-adresser (som altså offentliggøres).
Skribenter kan også bede om at få siden beskyttet
mod
ændringer. En administrator
begrunder det sådan:
"Dette kan nogen gange være nødvendigt i en periode, ofte
ikke på grund af hærværk, men mere på grund af
uenighed omkring opbygningen af en artikel, hvor flere gentagne gange
ændrer artikler til en bestemt vinkel."
Renskurede
politikere
Mens danske journalister sjældent diskuterer wikipedia, sker det
hyppigere blandt vore norske kolleger, og i den forløbne
måned har de norske journalisters mailliste Normedia haft flere
eksempler på ret graverende fejl i den norske Wikipedia.
Fx gav en artikel
om Arbejderpartiet kun partiet 12,5 pct af stemmerne ved
stortingsvalget 2001. Det er nu korrigeret til 24,3 pct. Men
Wikipedia bliver ved med fejlagtigt at oplyse samme sted, at partiet
indtil
2002 havde to 'partiledere'; der skulle uden tvivl stå
'nestledere',
dvs næstformænd.
Men et lige så stort svaghedstegn som de direkte
fejlbehæftede artikler er dem, der er ensidige og mangler
relevante informationer. Det er
der også et eksempel på i stoffet om Arbejderpartiet.
Om partiets centrale politiker Reiulf Steen er skrevet en faktuel,
renskuret
artikel.
Problemet er bare, at der mangler informationer om
væsentlige
dele af hans liv, fx som beskrevet i Verdens Gang 1998:
"Reiulf Steens navn er nærmest blitt synonymt med politiske
skandaler og kriser, både på egne vegne og i partiet.
Alkoholmisbruk, pillemisbruk, konspirasjon og lekkasjer."
Norske journalister fortalte mig i november, at det renskurede
portræt er skrevet af en nær Steen-slægtning. Jeg har
herefter forhørt mig, og sønnen, journalist Henrik Steen
bekræftede for nogle dage siden over for mig, at han er forfatter
til artiklen.
Da jeg foreslog ham at identificere sig i artiklen som forfatteren, var
han straks enig i, at det ville være en god ide. Han
tilføjede oplysningen samme dag.
Hermed synes jeg, at artiklen er rykket flere trin op ad den etiske
stige. Nu har alle læsere en mulighed for at vurdere artiklens
kvalitet i lyset af den navngivne forfatters åbenbare inhabilitet
-- men også unikke førstehåndsviden.
Desværre er det i de færreste tilfælde, at
wiki-artikler afslører deres ophav. Og modsat synes det at
være normal praksis at rense politiker-portrætter for alt,
hvad der lugter af kontroversielle begivenheder. Det
bekræfter en dansk rundtur. Se fx Svend Auken (ikke
et ord om fyringen som formand) og Ritt Bjerregaard
(intet om hverken ministerfyring eller dagbogs-balladen).
I tilfældet Flemming Oppfeldt
får brugerne til
gengæld
fyldestgørende informationer. Den danske folketingspolitikers
data omfatter
korrekt pædofilianklagen og ophævelsen af
hans
parlamentariske immunitet. En så aktuel information gør
det tvingende
nødvendigt med løbende ajourføring; og det
må jo komme an på en prøve.
Wikipedia opgiver Foketinget som kilde til informationerne om de danske
politikere. Det er ikke korrekt, hvad angår
Oppfeldt-informationerne. I ft.dk-biografien
oplyses intet om pædofili-anklagen; den er lige så
renskuret som Steen-biografien.
Anonymitet
Den nærmest gennemgående anonymitet hos skribenterne
forekommer mig at være
Wikipedias største svaghed, fordi læserne dermed er
afskåret fra en ordentlig kildekritik.
Engagementet hos mange kompetente
skribenter får en læser til at bære over med meget.
Men når det brænder på -- dvs når man hurtigt
har brug for kontante informationer på et område -- bliver
man tøvende overfor, om man
nu også kan stole på oplysningerne, fordi man oftest er
afskåret fra at teste troværdigheden på kilden. Man
savner hårdt en ansvarlig personkilde.
Den professionelle journalists kildekritiske sans tilsiger naturligvis,
at man ikke stoler på informationerne isoleret set. De kan
ikke stå alene. De kan bruges igangsættende, som
inspiration. Men de skal ubetinget tjekkes andetsteds.
Hvis jeg som eksaminerende journalistisk lærer skulle
bedømme en hovedopgave, hvis bærende informationer alene
refererede til Wikipedia-stof, har jeg svært ved at forestille
mig, at den studerende ville bestå eksamen.
Norsk test
Tre norske eksperter har for Aftenposten tjekket hver
tre-fire af deres egne fagudtryk i både Wikipedia og britiske
Encyclopedia Britannica. Eksperterne konkluderer i Aftenposten
4. oktober:
- Professor i kemi: Alt i
alt vil jeg ikke kåre noen vinner blant disse to. Britannica
virker foreløpig mest troverdig, og noen emner er helt klart
best presentert her. Wikipedia virker ikke alltid like solid, men
informasjonsnivået og skrivegleden virker større. Det
gjenstår også å se om Wikipedia klarer å takle
politisk brennbare emner på en saklig og kjølig nok
måte. Artikkelen om utarmet uran kan antyde at man har litt
problemer med å være kynisk nok. Jeg ville nok kontaktet
Britannica først som autoritativ kilde, men Wikipedia virker
absolutt mest interessant som startpunkt for egen research.
- Amanuensis i lingvistik:
Det kan virke som om Wikipedia er noe mindre grundig, og kanskje
baserer seg på færre kilder, dessuten er den jo stadig
under forbedring. Men veldig inspirerende og morsom å klikke seg
videre innover i. Jeg ble sittende ganske lenge og nærmest
gå meg vill i de kinesiske eskene innenfor oppslagsordene mine.
Morsomt!
- Professor i nordistik:
Wikipedia behandler emnene noe grundigere og mer oppdatert, men
også til sine tider mer vridd og med flere småfeil. Jeg vil
ikke si at stoffet er dårlig disponert. Men det burde vært
mer systematisk redigering enn det er nå, slik at kontroversielle
emner kunne få en mest mulig objektiv behandling. Detaljfeilene
er små, men skjemmer likevel. En kan få et rimelig bra
inntrykk av et emne ved å lese om det i Wikipedia, men man kan
ikke stole på det som står der uten å sjekke andre
autoritative kilder. Det går lenker til slike kilder, men dem har
jeg ikke sett systematisk på. Det er en stor mangel ved Wikipedia
at artiklene er anonyme, så rette vedkommende ikke står
ansvarlig for dem.
Aftenposten blev selv opmærksom på en række fejl i
artikler og gik ind med rettelser. Nogle rettelser blev stående,
men andre blev rettet endnu en gang. En gang af en 'kverulant ute av
kontroll', der tidligere har været spærret ude fra
netstedet, som en wikipedianer sagde til bladet.
Wikinews og
Disinfopedia
Den brugerstyrede Wiki-tankegang har fået mange knopskydninger,
både i forlængelse og i andre retninger.
En af ideerne går ud på at skabe en brugerstyret
nyhedsdækning; indtil videre er der lavet en demo-version.
En noget speciel sag (og måske særlig interessant for
journalisters research?) er Disinfopedia,
en begyndende dokumentation startet i 2003 omfattende "public relations
firms, think tanks, industry-funded organizations and industry-friendly
experts that work to influence public opinion and public policy on
behalf of corporations, governments and special interests".
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|