|
Netfolk overser brugernes vilkår ude i virksomhederne
Af Jens Bøgh, jens@IntraTeam.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Det lille kontor er tætpakket. 10-12 mennesker står
omkring 15 tommer skærmen og prøver at få et
glimt af, hvad der sker. De små indbyggede højttalere
i computeren er skruet op på fuld styrke.
Alligevel kniber det for dem, der i beskedenhed ikke har mast
sig helt frem til skærmen, at høre ordene. Billede
og lyd falder ud med jævne mellemrum. Men det lykkes da
de fleste at få de vigtigste brudstykker med. På skærmen
kan den administrerende direktør fortælle om et flot
halvårsregnskab og pege på en lys fremtid inden for
fremadstormende informationsteknologi og inden for internettet.
Dengang ...
Synd, at langt størsteparten af de mange tusinde ansatte
rundt om i landet ikke kan høre eller se det.
Deres computer har nemlig hverken lydkort indbygget eller et
skærmkort, der understøtter levende billeder. Og
så sidder de på en kabling i huset, der slet ikke
magter at transportere signalet ud til dem. Hullet igennem er
simpelthen alt for lille.
Året var 1999 -- den sidste halvdel. Og den lille historie
er sand. En flok håbefulde internetfolk i et hjørne
af den store koncern havde fået den geniale idé at
streame -- direkte på nettet både internt og eksternt
-- når koncerndirektionen fremlagde halvårsregnskabet.
De havde bare glemt at se på virkeligheden omkring sig.
Så selv om budskabet var godt nok, nåede det ud
til alt for få.
Og da de initiativrige folk fandt ud af det, var undskyldningen
straks klar: Det er godt, vi udfordrer systemet, så de kan
se, hvor håbløst forældet deres teknologi er.
Historien er godt nok tre år gammel. Men ikke uaktuel.
... og i dag
I en kantine i et meget højteknologisk hus sidder to
unge, dygtige internetprogrammører og designere. Snakken
går om den ny kompetence-database, de har lavet en prototype
af til en storkunde. Og kunden kunne ikke lige læse den.
»Haha, han havde ikke java på sin maskine, der
er noget med en hysterisk sikkerhedsafdeling og en firewall, stakkels
mand,« griner de to fyre.
Bortset fra, at der er tale om et advokatfirma. Så der
er nok en årsag til, at de har en hysterisk IT-afdeling
og en ditto firewall.
Historien er tre dage gammel. Og stadig aktuel.
Virkeligheden
De to historier illustrerer meget godt det gab, der kan opstå
-- eller er opstået? -- mellem alle os, der beskæftiger
os professionelt med nettet som kommunikationsmiddel. Og så
alle dem, der bare bruger det til fx kommunikation, ikke mindst
i forbindelse med deres arbejde.
Pointen er, at såvel vi som de fleste private netbrugere
har væsentligt bedre netforbindelser, computere og kabling
end mange af dem, der ofte er målgruppen: Folk i den arbejdsdygtige
alder, der bruger arbejdstiden til -- også-- at hente god
viden og god kommunikation derude på nettet.
Selv om antallet af bredbåndsforbindelser er vokset temmelig
meget det seneste år, og det samme er salget af multimedie-computere,
ja, så står de fleste hjemme i privaten.
Når man kommer rundt i danske virksomheder, er det stadig
tydeligt, at antallet af computere med lydkort, gode skærmkort
og en kraftig snor ud i verden i den anden ende ikke er det mest
udbredte fænomen.
Derfor stiller det ekstra store krav til os, der vil lave webkommunikation
med alle de ny teknologier -- levende billeder og lyd, java-animationer,
360 graders kameraer osv -- at tænke i målgruppens
situation.
Ikke kun i, hvordan de tænker og forstår, men også
i, hvilke muligheder de har for at modtage det, vi laver.
Er de i en fritidssituation og dermed med bedre mulighed for
at vente på at få åbnet 7,9 MB via bredbåndsforbindelsen?
Eller er det sandsynligt, at de skal bruge den information,
vi gerne vil give dem, mens de er på arbejde?
Og måske derfor sidder godt lukket inde bag en 'hysterisk'
firewall, der ikke tillader java at gå i gang.
|