Journalister kan ikke kontrollere tyveri af deres stof

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Pressenævnet
• Pligtaflevering
• Styrer uden om nettet
• Antal anmeldte!

Freelanceren NN hører fra en kollega, at online-mediet X-Nyt har bragt flere artikler, der ser ud til at være nærmest identiske med nogle, som NN skrev andetsteds for nogen tid siden.

Nyhedsmediets arkiv er som så mange andre blevet indhegnet med betalingskrav, og NN har ikke råd til at oprette et abonnement for at tjekke, om hun er blevet bestjålet.

Hvordan kan hun så undersøge sagen og i givet fald få sendt en regning på nogle tusinde kroner til medie-skurken?

Sagt kort så har hun ikke en chance. Journalister har i det digitale univers fået sværere ved at varetage deres ophavsrets-interesser, og udsigten til afsløring af tyvagtige nyhedsmedier på nettet er yderst beskeden. Vanskeligheden rammer alle journalister, men vil typisk være mest akut for freelancere, der ikke som ansatte journalister har adgang til den vifte af online-medier, som en arbejdsplads velsagtens abonnerer på.

Pressenævnet

Naturligvis kan journalisten rette henvendelse til det mistænkte medie selv:

»Jeg har hørt, at I har brugt mit stof for nogen tid siden. Jeg ved ikke helt præcist hvilket og heller ikke hvornår. Lad mig lige tjekke i jeres betalingsarkiver, så jeg kan sende en regning.«

Jeg kan godt gætte mig til mediets svar.

Men kan Medieansvarsloven da ikke hjælpe? For det første kan hun ikke tage det for givet, at mediet overhovedet er anmeldt til Pressenævnet og dermed omfattet af loven. Det er alle online-nyheder ikke endnu.

Hvis mediet er anmeldt, kan hun kontakte mediet igen og påberåbe sig Medieansvarsloven (paragraf 8 stk 2 jævnfør paragraf 6). Redaktøren har pligt til »efter anmodning at give enhver, der har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne« produktioner.

Men mon ikke hun i bedste fald vil blive bedt om at komme tilbage med en mere præcis forespørgsel, før maskineriet sættes i værk?

»Man kan sagtens formode, at redaktøren ikke reagerer på en sådan henvendelse. Den vil blive betragtet som for ukonkret.« Det mener direktør, cand.jur. Anne Louise Schelin, Dansk Journalistforbund. Hun fastslår som princip:

»Ophavsmænd bør altid have mulighed for at kontrollere brugen af deres stof. Det kan de ikke i dag, og fremtiden tegner ikke lyst.«

Pressenævnet kan heller ikke hjælpe freelanceren. Håndhævelsen af de dele af Medieansvarsloven er uden for dets kompetence, som er begrænset til presseetikken og genmælet.

Hvad så hvis hun på dét grundlag ikke orker at rejse en erstatningssag ved domstolene for mediets overtrædelse af Ophavsretsloven?

Pligtaflevering

Havde der været tale om en trykt avis, kunne journalisten gå på biblioteket og her kontrollere avisen måneder og år tilbage i tiden, evt via mikrofilm, og der findes vel noget lignende for online-medier?

Nu skal vi til et andet regelsæt, Loven om Pligtaflevering af Udgivne Værker. Her hedder det smukt i paragraf 1:

• »Af værker, der udgives her i landet, skal der afleveres to eksemplarer til en pligtafleveringsinstitution. Pligten gælder, uanset hvilket medium der er anvendt ved eksemplarfremstillingen.«

Jamen, så er den jo i vinkel, og journalisten kan vel bare smutte indenfor på biblioteket og kontrollere nyhedstjenesten? For ordet pligtaflevering lugter af hensyn til landets kulturarv, og den har vi vel alle adgang til, ligesom vi har til papiraviserne på bibliotekers mikrofilm?

Forinden må journalisten nok hellere lige kontrollere, om det mistænkte online-medie har 'pligtafleveret'.

Heldigt for hende har pligtafleveringens hovedkvarter på Det Kongelige Bibliotek et ganske effektivt netsted med et søgbart arkiv over 'arkivalierne'.

Den første søgning giver intet resultat. Vi prøver igen. Og igen. Men hver gang popper samme svar op:

»Resultat af søgningen: Ingen poster fundet.«

Styrer uden om nettet

Tilbage i lovteksten og nu ned i stykke 2 til den første paragraf:

• »Ved et værk forstås en afgrænset mængde af information, som må betragtes som en afsluttet og selvstændig enhed.«

Ups! 'Afsluttet'? Om online-medier?

Uroen breder sig.

Og den får næring efter læsning af bekendtgørelsen til loven. Her hedder det om den kategori af 'afleveringspligtige værker', der betegnes som »Udgivelser af digitale værker i databaser (netudgivelser)«:

• »Omfattet er værker, der udgives i databaser. Ved en database forstås her et digitalt netværk, herunder navnlig Internet, hvorfra en bruger -- frit eller mod vederlag eller særlig aftale -- kan hjemtage et eksemplar af et værk.
  ...
  Som værker anses afgrænsede informationsmængder, der udgør afsluttede og selvstændige enheder. En løbende opdateret (dynamisk) enhed, f.eks. en hjemmeside på Internet, er således ikke afleveringspligtig som helhed, mens afsluttede (statiske) og selvstændige værker, der kan hjemtages, herunder fra en hjemmeside, er afleveringspligtige.«

Prøv lige at lægge mærke til juraens sondring mellem dynamiske og statiske netsider.

Loven tegner nemlig en præcis streg i sandet mellem statiske og dynamiske værker. Og det er kun den første slags, som skal afleveres.

Men har nogen nogensinde set et statisk værk på nettet? Eller er nettet ikke netop defineret ved sin dynamiske form og indhold. Om det så bare er for at rette døde links.

Ikke desto mindre: selv om den teknologiske udvikling var en hovedbegrundelse for at revidere loven, som oprindelig blev skabt på bogtrykkunstens traditioner, har lovgiverne omhyggeligt styret uden om pligtaflevering af stof produceret til internettet.

Antal anmeldte!

Da jeg spørger Anders Cohn i Pligtafleveringskontoret om, hvor mange online-massemedier, der er blevet anmeldt siden lovens vedtagelse for fem år siden, lyder svaret derfor prompte:

»Ingen!«

Cohn forklarer, at som loven er formuleret, er medier, der opdaterer i dagens løb, eller som justerer senere på publicerede netsider, ikke omfattet af pligtafleveringen. Han tilføjer:

» Jeg har dog selv anmeldt et par stykker, fx den ny avis Dagen, fordi den lægger en pdf-version på nettet, et dagligt, statisk nyhedsresume fra Fyns Amts Avis og News ex-press fra Institut for Konjunkturanalyse (dagligt betalings-resume på engelsk af danske avisnyheder).«

Så en enkelt pdf-avis plus et par nyhedsresumeer er altså, hvad vi leverer til eftertiden som vores online-kulturarv på nyhedsfronten.

Den bestjålne journalists problem kunne derfor heller ikke løses af pligtafleveringen i den nuværende form. Der findes simpelthen ingen løsning i dag.

Tværtimod bliver det i takt med højere betalingsmure omkring nyhedsmedier svært for ikke at sige håbløst for journalisten at opdage og gribe ind over for tyveri af sin ophavsretsbeskyttede journalistik.

Men h-a-v-d-e Pligtafleveringen ikke fravalgt aflevering af dynamiske netsteder, ville det til gengæld være enkelt for journalisten at tjekke sagen. For i så fald kunne hun -- præcist som med papiravisen på bibliotekers mikrofilm -- gå på biblioteket og på dets computere tjekke netmediernes indhold i et online-arkiv hos Pligtafleveringskontoret.

Næste hurdle i den sag hedder netarkivering, og arkivering af dynamiske netsteder synes at være en så kompliceret sag, at lovgiverne endnu ikke har fundet ud af hvordan.

• NB Jeg har bedt kulturminister Brian Mikkelsen om en kommentar til artiklens problematik, men han vil gerne vente, til han har modtaget et udvalgs rapport efter nytår.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.