|
|
Webcams - overvågning eller journalistik
|
Brug af webcams vokser hastigt - men ikke i medierne
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
De ubemandede, stationære webcams, der kan optage
døgnet
og året rundt og er forbundet via en computer til internettet,
har bredt sig på nettet de seneste år. Men journalistik
er det ret sjældent at se dem brugt til.
Kameraernes styrke er den konstante registrering af aktiviteter
et bestemt sted:
I Jerusalem er opsat et webcam på toppen af Oliebjerget,
hvorfra Jesus steg til himmels Kristi Himmelfartsdag. Kameraet
kan ses på netstedet »MessiahCam«,
som citerer Apostlenes Gerninger: »Den Jesus, som er blevet
taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde,
som I har set ham fare op til himlen.«
Over torve og pladser
Kameraerne kaldes også overvågningskameraer og
dermed anslås nogle af de betænkeligheder, der må
være fremme i bevidstheden hos de mediemennesker, der skal
træffe beslutning om at opstille dem. Eftertanken bliver
så meget mere påkrævet, når netsteder
direkte linker til aktive webcams.
En dansk klassiker er dagbladet Politikens
webcam ud over Rådhuspladsen. Kameraet blev oprindelig
monteret på Politikens bygning for at følge
nytårsfestlighederne
til årtusindskiftet. Siden har det med sin efterhånden
lidt gammeldags teknik troligt nettransmitteret københavnernes
traven hen over pladsen i sol og sne.
Det svarer lidt til TV2's webcam i Rønne
centrum og af ankomststedet for øens
hurtigfærge, af udsigter over torve i fx Varde
og Ringsted
eller af de tomme startbaner
i Kastrup.
Der gik rygter i Politikens hus om, at webcam'et skulle udskiftes
med et moderne ditto inden de forventede EU-demonstrationer, men
flere samtaler med Politiken-medarbejdere maner den snak til jorden.
Om ikke af anden grund så fordi husets ny alliance med
Jyllands-Posten
har sat en effektiv hængelås på kassen.
Men det er ligegodt sært, at ingen medier i København
har fundet på at sætte webcams op ved nogle af disse
års monumental-byggerier i hovedstaden. Vi i provinsen,
ja måske endda netfolk uden for landets grænser, ville
med interesse følge fx opførelsen af byens ny
'kølergrill',
Mærsk McKinney Møllers/Henning Larsens operahus over
for Amalienborg.
Webcam i Herning
Hvad København ikke har videreudviklet, har heden
forlængst
afprøvet.
Herning Folkeblad ejer et webcam, og det blev første
gang taget i brug, da opførelsen af Cronhammars
kæmpe-skulptur
Elia blev indledt. Fra maj 2000 kunne hele verden følge
byggeriet på det særlige
netsted, som avisen oprettede til fænomenet, og i hvis
gæstebog besøgende har kaldt Elia alt fra en kæmpe
gylletank til et uforglemmeligt monument. Stedet har siden haft
godt 73.000 besøgende.
Da byggeriet var færdigt, og kameraet blev taget ned,
gav det ifølge webmaster Kirsten Mark, Herning Folkeblad,
en del tilbagemeldinger fra netbrugere, som gerne ville blive
ved med at kunne se Elia 'live'. I dag er kameraet erstattet af
et slideshow.
Folkebladets webcam skal ikke bruges til at fastfryse statiske
motiver, men skal skildre processer, hvor der foregår en
udvikling.
Derfor blev kameraet sat i arbejde igen i sidste måned,
og nu dækker det byggeriet af en samling utraditionelle
'medejer'-boliger, som en boligforening opfører i Dalgasparken.
Byggeriets første spadestik blev taget 5. november,
og på netstedet kan både de fremtidige 'medejere'
og andre interesserede følge, hvordan byggeriet skrider
fremad.
TV2 og trafikovervågning
Muligheden for etisk betænkelig overvågning er
et omdrejningspunkt i nutidens samfund, der har teknisk isenkram
til at Big Brother-udvikle sig over en weekend.
Når jeg jævnligt skal fra Århus til Skagen,
kan jeg inden afgang slå et smut om ad nettet og tjekke
på to webcams, om der er fordel ved at krydse Limfjorden
via bro
eller tunnel. Samme princip i mindre målestok som BBC's
'Jam
Cams' med 160 trafik-kameraer i London.
Men kameraet ved Limfjords-broen var åbenbart kommet
for tæt på bilisterne. Datatilsynet gav i hvert fald
påbud om at få flyttet kameraet lidt længere
væk fra vejen, så bilisterne ikke kunne genkendes
på nettet. Formålet er jo ikke at registrere de enkelte
bilister men den samlede trafiksituation.
På Vejdirektoratets netsted er der også mulighed
for at vurdere trafikken på Vejlefjordbroen,
Lillebæltsbroen,
fra Als Sund og fra en del motorvejsstrækninger rundt i
landet. Der er desuden planer om at webcam-dække store
midlertidige
anlægsarbejder og andre trafikknudepunkter.
Trafik-billederne har TV2 været interesseret i at få
fingre i. Tv-stationen fik en ide om at bruge direktoratets billeder
til sine trafikmeldinger i morgen-tv.
Ideen kom bare i karambolage med Persondataloven.
Datatilsynets øverste myndighed, Datarådet, behandlede
både Vejdirektoratets ønske om opsætning af
trafik-webcams og direktoratets ønske om at give optagelserne
videre til TV2. Og mens rådet sagde ja til
trafik-overvågningen,
sagde det nej til at lade billederne gå videre online til
en tv-flade. Eller rettere: det måtte kun ske med 'samtykke
fra de overvågede bilister'. Og det er jo det samme som
et nej.
Persondataloven er som bekendt en beskyttelseslov. Datatilsynets
udtalelse i PDF-format her.
Jura med landminer
Med TV2-eksemplet bevæger vi os ind i et juridisk
grænseland
med masser af landminer.
Forvalteren af Persondataloven, Datatilsynet, har ingen kompetence
i sager, hvor formålet med opsætning af webcams er
journalistisk. Det formål kunne trafik-sagen måske
umiddelbart se ud til at have -- og alligevel ikke. For her var
optagelserne blevet begrundet med trafikovervågning;
videregivelsen
til TV2 var et sekundært formål.
Til gengæld viste en sag med et klart journalistisk
formål
Datatilsynets begrænsede råderum. Da et fynsk lokal-tv
ønskede at lave lokal-tv fra eksisterende
overvågningskameraer
i et indkøbscenter, kunne Datatilsynet kun svare: det er
ikke vores bord og henvise til lovens paragraf paragraf 2 stk
10. Klik her
for at læse Datatilsynets udtalelse i PDF-format.
Jamen, så kan en tv-station eller et online-medie jo
bare selv sætte webcams op og bringe sig uden for Persondatalovens
fangarme?
For massemedierne har principielt ret til fotografering på
offentlige steder -- med især Straffelovens
paragraf 264-264d som linjevogter.
Ja, men så bliver de fanget ind af en anden regulering,
Loven
om forbud mod tv-overvågning mv.
Loven forklarer ordet 'tv-overvågning' som »vedvarende
eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved
hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera,
fotografiapparat eller lignende apparat« (paragraf 1 stk
2). Det må antages også at omfatte webcams.
Så privatlivets beskyttelse er sikret ad flere kanaler
herhjemme. Også mod medier med webcams.
Derimod er det ikke givetvis ulovligt, hvis et medie placerer
en fotograf præcis det samme sted som et webcam og lader
ham skyde løs i timevis. Men mon en fotograf ville acceptere
de arbejdsvilkår? Ville økonomidirektøren?
Datatilsynets praksis
Nu er der jo ofte journalister og lignende netfolk på
de netsteder, som bruger webcams uden det klassiske journalistiske
formål, og de kan have nytte af det mønster, som
efterhånden tegner sig i Datatilsynets
praksis. De hidtidige erfaringer har afstukket nogle grænser,
og herefter kan man forvente tilsynets accept af, at
»harmløse situationsbilleder i visse situationer
offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke fra de personer,
der optræder på billedet.«
Uddybende hedder det, at situationsbilledets egentlige formål
skal være skildring af en situation eller en aktivitet,
og at 'harmløsheden' kan bero på, at personer på
billedet ikke føler sig udnyttet.
Men tilsynet giver også eksempler på situationsbilleder,
der ikke falder inden for det tilladelige, med mindre de fotograferede
har samtykket:
- Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat
virksomhed eller en offentlig myndighed
- Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset
m.v.
- Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller
lignende
Og så begynder tågerne alligevel at brede sig,
for hvor er det lige, at et webcam i en cafe overtræder
reglerne?
I en konkret sag i år havde en pub i Aalborg ønsket
et webcam til at markedsføre pubben med. Pubben skiltede
med det ved indgangen, og kun tre ud af barens 15 meter blev filmet.
Optagelserne blev ikke arkiveret. Men Datatilsynet ville kun acceptere
ideen under den urealistiske forudsætning, at samtlige personer
på net-optagelserne gav udtrykkeligt samtykke. Datatilsynets
udtalelse i PDF-format her.
Det ser ud til, at Datatilsynets afslag dels bunder i en
interesseafvejning
(paragraf 6 stk 1 nr 7), hvor gæsternes interesse i ikke
at blive fotograferet til nettet vejede tungest. Dels pubbens
markedsførings-formål, idet markedsføring
næppe opfylder lovens krav om et 'sagligt formål'
(paragraf 5).
I udlandet er der masser af pubs med webcams; fx kan konerne
tjekke, om deres mænd hænger på Crown
Bar i Belfast, på Cafe
Einsten i Wien og på mange af Ibizas
barer og restauranter. Og hvad med om de spiller pengene op i
casinoet i Monte Carlo
eller er taget til bryllups-'kapellet'
i Las Vegas...
Nord og syd, dybt og højt
Hvis vi tager turen til en anden boldgade, finder vi
overvågnings-kameraer
så spektakulære steder som Sydpolen
og Nordpolen
plus Matterhorn
med både webcams og et 360
graders kamera med, undskyld, bjergtagende panoramabilleder
horisonten rundt over til Mont Blanc.
Magelige Nessie-jægere har monteret adskillige webcams
-- Visit Loch
Ness, Loch
Ness Live og Lochness.co.uk
-- på bunden af og ved bredderne af Loch Ness i Skotland
for at indfange uhyret på linsen.
Så er der mere gys over det webcam, der er placeret på
bunden
af haj-bassinet i London Akvarium.
Men alt det er der jo ikke meget journalistik i.
Lad os slutte med at kigge indenfor hos Nyhederne selv, fx
i et (tomt?) studie hos Radio
Sydhavsøerne, i et par 'newsrooms' hos Detroit
News, radiostationen Twist
i Bratislava, Slovakiet, og Fox
5 i Atlanta, Georgia. Aktivitetsniveauet er stærkt
afhængigt
af tidspunktet på døgnet.
Tips til webcam-steder
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|
