 |
|
|
|
|
Sig ordet - men hvilket ord?
|
Ordvalg på nettet giver usikkerhed
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
En kollega spurgte mig fornylig,
hvorfor jeg bruger udtrykket
'netsted'. Hvad skulle jeg ellers bruge? Jeg kiggede mig omkring og
fandt et rigt udvalg:
- Homepage
- Hjemmeside
- Indgangsside
- Portal
- Startside
- Website
- Webside
- Websted
Jeg har set dem allesammen brugt til beskrivelse af det samme, som jeg
bruger
ordet 'netsted' til. Det er sket lidt i flæng, usystematisk.
Ordet
netsted
Men jeg foretrækker at nøjes med det ene ord netsted. hvis
jeg da ikke taler om én enkelt konkret side, for så kan
jeg jo bare kalde den, nå ja, en side.
Retskrivningsordbogen har autoriseret ordet netsted:
Nu er jeg godt klar over, at ordet netsted er i mindretal
over for ord som hjemmesider og websites. Men især det
sidstnævnte website forekommer mig ikke at kunne noget som helst,
som netsted ikke bedre kan. Desuden skaber bøjning af ordet
website sproglig usikkerhed og klodsethed, hvis vi snakker om den
bestemte form i flertal: websitesene...? Nej dog ikke:
- website sb., -n el. -t, -s, bf. pl. websitene.
Heldigvis har jeg nordmændene med mig i netsted-betegnelsen. Til
gengæld gjorde vi danskere ikke som Norge, da vi begyndte at lave
'links'
i stedet for norske 'pekere'.
Og minsandten om jeg ikke også har selveste Folketinget med, se
selv:
- Velkommen til Folketingets netsted...
- Folketingets netsteder...
- Andre netsteder...
Jeg havde ellers regnet med at kunne henvise til Bedst
på Nettet, hvor man da måtte finde konsekvent sprogbrug.
Men nej, her ved man åbenbart ikke rigtigt, hvilket ben man
vil stå på. Se
selv:
- Søg på hele sitet...
- Om dette netsted...
Ikke fundamentalisme
Nå, men samme kollega foreslog også, at jeg gik over til at
bruge ordet e-post i stedet for mail eller email, som eJour jo
foretrækker.
Så havde han alligevel ikke fattet pointen, når han troede,
det bare var et spørgsmål om at vælge dansk i stedet
for engelsk.
For eJour bruger ikke et ord som netsted for at finde et dansk udtryk
--
koste hvad det vil. Vi er ikke sproglige fundamentalister.
Jeg bruger bare ordet netsted, fordi det forekommer mig
umisforståeligt i sin renfærdighed. Og fordi det for mig
ikke
handler om principper og nationalisme, men om kommunikation.
Email eller
e-mail?
Jeg har ikke noget imod engelske udtryk, hvis de kan noget
særligt i forhold til det danske og fx er mindre klodsede.
Vi foretrækker at skrive mail og email i stedet for epost/e-post,
som aldrig har formået at slå igennem over for
de lynhurtigt indarbejdede engelske udtryk.
Desuden har vi strøget bindestregen i e-mail.
Magasinet her hedder heller ikke e-Jour, men det efter min mening langt
mere
elegante eJour.
Indtil videre er der ikke tvivl om, at hvis eJour vil skrive
korrekt dansk, skal vi skrive e-mail. Men jeg er ikke desto mindre
overbevist om, at Dansk Sprognævn kommer til at sluge den
bindestreg igen.
Status i dag fremgår af et svar
i Dansk Sprognævn/Ofte
stillede spørgsmål. Der var blevet spurgt, om man kan
skrive 'email', altså uden
bindestregen. Men nej:
- "Ordet e-mail skal skrives med bindestreg, for der bruges
bindestreg i
sammensætninger med forkortelser (jf. Retskrivningsordbogen, 3.
udg., 2001, s. 724, § 63.3), og e'et i e-mail er jo en forkortelse
for electronic, 'elektronisk'. På samme måde er der
bindestreg i fx tv-program, skole-tv, VM-kamp, hf-elev, 2.-plads,
B.T.-læsere og ph.d.-studerende."
Jeg tjekkede også stavemåden i Den Danske
Netordbog, og her var beskeden lige så utvetydig.
Alligevel fik jeg et trøstende ord med på vejen, for til
ordet 'emailadresse' tilføjede netordbogen opmuntrende til mig
"NB!
Dansk Sprognævn godtager ikke denne skrivemåde, som er
på vej til at blive den almindeligt brugte."
Så ganske vist har jeg ikke sprogrøgterne på min
side. Endnu! Men apropos den seneste tids snak om pendul-betydningen af
ordet
bjørnetjeneste kan man jo håbe, at hvis man bare skriver
det forkerte længe nok, så ender det forkerte med at blive
ophøjet til korrekt dansk...
Cam og kamera
I en anden situation foretrækker jeg også det engelske
udtryk, nemlig når vi snakker om kameraet på nettet.
Her forekommer det mig at ville være stivnakket stædighed
(jeg skrev først 'halsstarrigt', men det udtryk er næppe
kendt af mange i dag....), hvis jeg tvang et ord som fx netkamera
igennem i eJours spalter. Når vi nu forlængst har taget et
dejligt rundt og hurtigt ord som webcam til os.
Derimod er der måske tid endnu, hvis nogen finder et godt ord for
de ny mobiltelefoner med billeder? Foreløbig forekommer
stillingen mig at stå nogenlunde uafgjort mellem
- kameratelefoner
- billedtelefoner
It og ikke
IT
En anden lille stave-sløjfe handler om selveste ordet
internettet, for øjensynlig har mange endnu ikke opdaget, at det
nu skal staves med et lille forbogstav.
Tilsvarende skal forkortelsen it for
informationsteknologi ikke mere skrives med store bogstaver.
Men de ændringer er tydeligvis ikke slået igennnem i
sproget endnu.
Og de blev endda indført allerede med
Retsskrivningsordbogens 3. udgave 2001. Se om 'it' her.
At blive
forstået
Når vi som skribenter på nettet spiller bold med de
forskellige ord, handler det hele jo dybest set om at vælge nogle
udtryk, der hjælper med til, at vi bliver
forstået -- at kommunikationen fungerer.
Her fik vi tidligere i år en besk advarsel fra et amerikansk
it-firma, der havde undersøgt, om godt 1.500
mennesker i USA, Storbritannien, Japan og Kina kendte en række
it-ord.
I en multiple choice (spørgsmål med tre svarmuligheder)
skulle deltagerne vise, om de forstod ord som fx
- SMS
- at downloade
- en web browser
- MP3
Det gjorde langt de færreste. Kun tre svarede korrekt på
alle 11 spørgsmål, mens de fleste havde højst syv
rigtige svar. Spørgsmålene
ligger stadig på nettet, så man
kan teste sig selv.
Og da det nu var et producerende firma, som stod for
undersøgelsen, så blev undersøgelsens
konklusion
naturligt nok den, at mange mennesker udskyder anskaffelse af ny
teknologi, fordi de finder produkterne for komplicerede.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|