 |
|
|
|
Den yngre del af befolkningen har i høj grad taget internettet
til sig som en naturlig del af hverdagen. Deres kommunikation på
nettet har udviklet sig i takt med mediet selv. DR’s SKUM-netsted har
formået at nå de unge på deres eget niveau.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af
eJours redaktionsgruppe
Historien om SKUM er et rigtigt
webeventyr. SKUM er DR’s
ungdomssider på nettet, og netstedet har vokset sig rigtig stort
og populært, siden det blev født som Uland Net. Flere
og flere af DR’s programmer flyttede ind på Uland Net, og blandt
andet Gramsespektrum og
Mujaffaspillet
slog for
alvor igennem. Netstedet står i dag som et markant eksempel
på
den unge generations særlige sprog og kommunikation i en
journalistisk net-indramning.
I 2001 blev Uland Net omdøbt til SKUM og gik fra
genfortælling af radio- og tv-programmer til selv at have et liv.
Samme år vandt SKUM portalen en EMMA Award
i kategorien News
& Zines.
Netstedet er hjemsted for mange af DR’s ungdomsprogrammer på
både radio og tv, og det byder desuden bl.a. på tre
netradiokanaler for at vænne de
unge til at høre radio. Desuden er der underholdning som chat,
debat, spil og satire samt mere seriøse rådgivningssider
og emnesider om bl.a. politik og uddannelse.
SKUM er ifølge redaktøren Thomas Løfgreen
Jørgensen en del af løsningen på DR’s problemer med
at nå de unge, for redaktionen er i øjenhøjde med
målgruppen, de 13-25-årige, får dem til at reflektere
og har indtil videre 400.000 brugere om måneden; af dem er 50.000
registrerede medlemmer.
Omvendt
journalistik
SKUM redaktionen har for nylig ændret mange af de områder,
hvor den lavede traditionelle artikler, så den i dag i
højere grad laver indholdsfeatures, som brugerne kan tage del i,
fx emnesider og debatter bl.a. om uddannelse, sex & kærlighed
og politik.
I stedet for at skrive en artikel om et emne, som brugerne
så kan diskutere, går det ofte den modsatte vej: En bruger
starter en debat om et emne, som redaktionen så kan
fortælle de andre brugere om.
Da en 14-årig pige for nyligt dræbte sin 18-årige
bror, blev den lange debat,
som en bruger startede, straks linket til forsiden.
”For det første er traditionel journalistik ikke det, vi som
redaktion er bedst til. For det andet er de unge ikke interesserede i
at læse lange artikler på nettet. De vil gerne udveksle
erfaringer, der vedrører deres liv. For det tredje prøver
vi udnytte mediets styrke ved at skabe dynamisk tovejskommunikation,”
siger Thomas Løfgreen.
Dermed ikke sagt, at unge i dag ikke vil læse artikler. Thomas
Løfgreen mener, at man sagtens kan lave gode ungdomsblade, men
det er ikke sådan, de unge vil bruge nettet.
”Klassisk journalistik hører hjemme på smalle netsteder,
hvor folk kommer for at læse om et specifikt emne, som Gaffa der handler om musik. Vi
prøver at ramme bredt,
målgruppen hedder 13-25-årige, og vi opfylder ønsker
fra brugerne bl.a. om et sted, de kan mødes og udveksle
erfaringer,” siger Thomas Løfgreen.
Medlemmer og
fællesskab
Thomas Løfgreen fortæller, at udover Boogie, spil og
satire er community’et, hvor de knap 50.000 medlemmer hører
hjemme, den mest brugte feature på SKUM.
Det er gratis at blive medlem af SKUM’s community. Man kan gemme
informationer om sig selv, uploade et billede, som kan ses i
fjernsynet, hvis man sms’er til Boogie, og man har sin egen
gæstebog og kan registrere sine venner. Medlemmerne kigger
på profiler, skriver i hinandens gæstebøger og
lærer hinanden at kende.
”Vi er blevet en slags klub, hvor medlemmerne har en følelse af
fællesskab, og profilerne giver det hele mere personlighed. Vi
konkurrerer ikke med de unges fritidsklubber, de fleste medlemmer er
over
fritidsklub-alderen,” siger Thomas Løfgreen.
De 12-15-årige har ofte flere profiler, som de bruger til at
eksperimentere med personligheder og køn. Mange går meget
op i at følge strømmen og være som de andre. De
ældre derimod er mere afslappede, dyrker deres interesser og vil
gerne være sig selv og skille sig ud.
”De yngste brugere spiller roller og er på ’hvem er jeg’-stadiet.
De ældre finder folk med fælles interesser. Jeg tror ikke,
community’et erstatter virkelighedens venner og fællesskaber --
måske lidt for unge der bor langt ude på landet -- men det
skal helst supplere virkeligheden.”
Kommunikation
med de unge
SKUM
redaktionen er
et team på ca. 12 mennesker, som alle har en medlemsprofil.
Profilerne virker ungdommelige og friske. Thomas Løfgreen
beskriver da også afdelingen som ung og anarkistisk.
”Det handler om at være den, man er, og de fleste af os er selv
unge. Vi skriver, som vi synes er fedt. Jeg tror godt, at man kan
lære at skrive til unge, selvom man ikke er ung selv. Men man
bliver nødt til at have kontakt med unge, og det er ikke nok at
surfe på et ungt website. Man skal se de unge, vide hvordan en
16-årig ser ud. På samme måde kunne jeg sikkert
lære at kommunikere med gamle ved at besøge dem og
interessere mig for dem,” siger Thomas Løfgreen, der selv er 25.
”Hvis der er en generationskløft, er det på modtagersiden.
Ældre mennesker har andre grænser. Vi har været i en
del modvind pga. ’Skyd en kendt’, som i dag er taget af nettet, men
ikke fra målgruppen, de syntes bare, det var sjovt.”
Han mener, at SKUM har en særlig ægthed, fordi redaktionen
selv går op i stedet og interesser sig for dets features.
”De unge kan mærke, hvis afsenderne forsøger at spille
bold på deres bane uden at kunne spillet,” mener Thomas
Løfgreen.
Som et eksempel fortæller han, at flere politikere har
været ude at markere sig over for de unge ved at foreslå at
sænke valgretsalderen. Men på SKUM har de haft afstemning
og debat om emnet, og medlemmerne siger, at de ikke føler sig
modne til at skulle stemme og egentlig gerne vil vente et par år
med at interessere sig for politik og aviser.
”Den unge generation skal nok begynde at interessere sig for aviser og
mere alvorlige ting end SKUM, når de er klar. Vi kan se på
vores politik-område, at
de, der har
interessen, er meget seriøse.”
De unges sprog
”Du tager mig jo ud hver gang Ardit...! *klap*klap* ;)
kælling...” lyder et indlæg i en SKUM-debat om rapmusik.
Det kan for mange måske være svært at se mening i.
Men essensen er, at forfatteren roser ’Ardit’ for at have gode
argumenter og klapper af ham. Det er en del af tonen at kalde hinanden
’kælling’ og ’bitch’ (også hankøn). At det er
venligt ment antydes af smiley’en.
”Man lærer chatsproget ved at bruge det. De unge begynder som
11-12-årige og ser, hvad de ældre gør. Man ser
måske nogen skrive *S*, og spørger, hvad det betyder, og
på den måde lærer man at bruge det selv,” forklarer
Thomas Løfgreen.
Der er dog nogle grundlæggende ’talemåder’ som man
bør kende.
- Smileys, som beskriver ansigtsudtryk, fx :) :D ;-p
- * adskiller tale fra noget man gør, fx *s*: smiler, *g*:
griner, *sf*: smiler frækt
- forkortelser og tal, fx *lol*: laughing out loud, sq: sgu’,
cul8r:
See you later. En god oversigt.
- z’er skal virke friskt, fx knuz/knuzzer (knus),
møz/møzzer (kys) og rapsangerinden ’Mizzy Elliot’
SKUM har fået lavet en brugeranalyse, der viste, at brugen
af ’z’ deler medlemmerne op i to grupper:
"Z’erne er de yngste, der
synes, det er lidt kækt at skrive ’sød tøz’ og
sådan, og anti-z’erne er de ældre, der synes det er vildt
plat. Enkelte er helt fanatiske og skriver i deres profil, at man ikke
skal vove at skrive z’er i deres gæstebog,” fortæller
Thomas Løfgreen.
Debat frem for chat
Debatfora er nyttigere for journalister end chatrooms, mener Thomas
Løfgreen. Debatfora er desuden langt
mere brugt end chatrooms på SKUM, fordi standarden på
SKUM’s chat ikke er særligt høj (det tekniske system er
dog ved at blive skiftet).
”Et chatroom giver i høj grad et øjebliksbillede af, hvem
der er til stede. Det bliver meget ’halløj, er her
nogen’-agtigt,
hvorimod debatfora udvikler sig, og man kan følge udviklingen
både fremad og bagud i tiden.
Leder man efter cases til en artikel, må det også
være
optimalt at stille et spørgsmål til et debatforum, hvor
folk har mulighed for at tænke sig om, inden de svarer. Man
rammer bredere, fordi indlægget bliver liggende og ses af andre
end dem, der er til stede samtidig med en selv,”
forklarer Thomas Løfgreen.
- eJour-læsere, der vil besøge SKUM, er velkomne til
at
låne mit til lejligheden skabte brugernavn: eJour, password:
journalist.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|