 |
|
|
|
|
Nettets politiske impotens
|
Nettet kan højst være et supplement i valgkampen, mener
valgforsker
Af Roger Buch, rb@djh.dk, lektor,
Ph.d.,
cand.scient.pol., Danmarks Journalisthøjskole
Internettet har skabt revolutioner for spredningen af informationer og
nyheder, mediernes livsvilkår og funktionsmåder, formerne
på journalistikken samt ikke mindst for borgere, brugere og
forbrugere. Revolutionen har på overfladen også ramt
politikken og de politiske partier, som alle har store fine
hjemmesider, med holdninger, partiprogrammer, aktuelle kommentarer,
baggrundsviden, beskrivelser af partihistorien osv. Flere og
flere af de lokale partiforeninger kommer ligeledes med på toget,
og flere
og flere af de enkelte politikere og kandidater er begyndt
med personlige hjemmesider.
Skinnet bedrager imidlertid, hvis dette ses
som bevis på 'internetisering' af partierne og politikken. Som
med al form for kommunikation er afsendersiden ikke det vigtigste, det
er derimod modtagersiden, som er den egentlige målestok for
succes, fiasko -- eller revolution.
Hvad vi bruger
nettet til
Som det ses i tabel 1, er anvendelse af internettet især
koncentreret om informationssøgning, avislæsning,
homebanking og email-kommunikation. Der er umiddelbart ikke megen
politik, selv om der kunne gemme sig noget i kontakter til offentlige
myndigheder, men mest oplagt er deltagelse i diskussionsgrupper, som
dog ofte vil kunne være diskussioner af fodbold,
strikkeopskrifter, campingerfaringer og ikke nødvendigvis
politik.
Tabel 1. Borgernes anvendelse af
internettet 2002-2004
|
2002
|
2003
|
2004
|
Sende/modtage e-mail
|
56
|
61
|
65
|
Søge information om
varer/tjenester
|
51
|
54
|
59
|
Søge efter
adresser/telefonnumre
|
47
|
52
|
54
|
Internetbank
|
35
|
40
|
45
|
Kontakt med offentlige
myndigheder
|
38
|
39
|
43
|
Læse gratis avis
|
26
|
32
|
35
|
Spille/downloade gratis spil og
musik
|
13
|
16
|
19
|
Købe varer/tjenester
|
12
|
17
|
22
|
Deltage i diskussionsgrupper
|
7
|
9
|
9
|
Købe/sælge
værdipapirer
|
3
|
4
|
4 |
Kilde: Danmarks Statistik (2005a:22) Nøgletal
om informationssamfundet Danmark 2005, Danske tal
Valgkamp feb 05
Internettet er på den ene side blevet hvermandseje og bruges i
stor stil af både borgere og virksomheder. På den anden
side
har den kommercielle udnyttelse af internettet oplevet store
vanskeligheder og er stadig af sekundær betydning både
inden for handel og kommerciel reklame.
Kunne billedet fra tabel 1 imidlertid være helt anderledes under
kommunalvalg og andre valgkampagner?
Det var netop påstanden i forbindelse med folketingsvalget den 8.
februar 2005. Valget
blev et gennembrud for kampagne på net lød
overskriften i LO’s ugebrev A4 i februar 2005, hvor en
gallupundersøgelse viste, at meget store dele af borgerne --
cirka en fjerdedele af alle med internetadgang -- havde
besøgt de politiske partiers hjemmesider. Om der er
tale om et gennembrud, er vanskeligt at afgøre, da
undersøgelsen ikke indeholdt tal fra tidligere valgkampe og
heller ikke sammenligner betydningen af internettet med betydningen af
andre medier.
Den brug af nettet og af andre medier følger derimod i en
undersøgelse under
folketingsvalget 2005 inden for rammerne af forskningsprojektet MODINET
og i samarbejde med Huset Mandag Morgen (Peter Bro, Rasmus
Jønsson, Søren Schultz
Jørgensen og Poul Anders Pedersen 2005 Mediernes
Valgkamp – Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i
2005).
Den undersøgelse viste, at borgerne især følger med
i tv-nyheder og landsdækkende aviser, mens radionyheder og
internettet er sekundære i forhold hertil.
Tabel 2. Svarfordeling på
spørgsmålet ”Hvilke medier følger du mest med i til
daglig?” (pct)
Landsdækkende tv-nyheder
|
158
|
Landsdækkende aviser
|
104
|
Radionyheder
|
39
|
Nyheder på internettet
|
37
|
Lokale eller regionale aviser
|
33
|
Nyheder på tekst-tv
|
29
|
Andet medie
|
8
|
Kilde: Svarfordelingen er venligt stillet til rådighed af Poul
Anders Pedersen fra Huset Mandag Morgen, som er medforfatter til Bro,
Jønsson, Jørgensen & Pedersen, 2005.
Nu kan det selvfølgelig altid diskuteres, hvad et "gennembrud"
er, men umiddelbart er andre medier klart mere udbredt og anvendt af
borgerne end internettet. Men selv for de borgere, som bruger
internettet, kan der stilles spørgsmålstegn ved nytten af
valgkampen på nettet.
Hjemmesiders
svaghed
Men skal partier og kandidater så opgive den politiske
net-reklame og brug af internettet i valgkampe?
Som nævnt bruger
alle partier det allerede i landsorganisationerne, og flere og flere
lokale partiforeninger og kandidater bruger det også. Det er dog
langt fra alle lokale partiforeninger, som har det endnu, bl.a.
fordi partiernes tilpasning til den ny kommunale struktur ikke er
på plads. Til gengæld vil der ved kommunalvalget i
2009 formentlig
være lokale hjemmesider for de fleste lokale partiforeninger.
Problemet med hjemmesider er, at det kræver en aktiv indsats for
borgerne at komme til sådanne hjemmesider. Først skal
interessen for et besøg være der, dernæst skal
borgeren aktivt gå til computeren og finde hjemmesiden og
så
afsætte tid til at studere siderne.
Dette lyder umiddelbart som
en begrænset og overkommelig indsats for vælgeren og er
på den ene side meget lettere end fx at gå til et
vælgermøde. Men på den anden side er det mere
krævende end at kaste et blik på
- valgannoncen i den lokale
ugeavis
- pjecen som er dumpet ind ad brevsprækken eller
- valgplakaten som man kører forbi på vejen hjem fra
arbejde.
Disse fire kampagneformer har indtil nu netop været de
mest anvendte af de lokale partiorganisationer.
Når det huskes, at vælgermøder ikke er møder
for vælgere, men primært for partiaktivister og til
ære for de lokale journalister og dermed
chancen for omtale i morgendagens avis, bliver det tydeligt, hvorfor
disse metoder er de mest udbredte:
Valgkampe handler om at
trænge sig ind på vælgerne med budskaber og
informationer, som vælgerne ikke er særligt interesserede i
og ikke vil gøre særligt meget for at få.
Plakaten,
pjecen, valgannoncen og omtalen i avisen af vælgermødet
gør det muligt at ramme vælgerne, uden at den enkelte
vælger næsten kan undgå det.
Det er netop
hjemmesidernes svaghed: de er meget nemme at undgå.
Vælgermøder er for
partiaktivister, andre politiske aktivister og debattører.
Og læserbrevsspalterne udfyldes for 30-40
procents vedkommende af partiaktivister og næsten lige
så store grupper af andre politiske aktivister, så kun
20-45 procent er 'almindelige' borgere.
Derfor må også
partierne regne med, at meget store dele af de besøg, de
får på hjemmesiderne, er fra egne og modstandernes
partimedlemmer, samt specielt interesserede interessegrupper --
altså alle tre grupper, der kun i meget ringe omfang kan
påvirkes til at skifte partivalg.
Det samme gør sig uden
tvivl gældende på diverse debatfora på
internettet, hvor ikke mindst unge partimedlemmer får
afprøvet holdbarheden af deres holdninger og politiske
argumenter. Om nogle måneder offentliggøres resultaterne
af et studie herom af Tobias Olsson, Young
Citizens, ICTs and Learning, A Design for
a Study of the Media and Political Activity (pdf), Nordicom Review, No.
1,
Vol 27.
Partier og
kandidater skal derfor nok primært bruge internettet som et
supplement til de traditionelle valgkampsmetoder: valgannoncen i den
lokale ugeavis, pjecer og valgplakater. Det er udmærket at have
en netadresse på sådanne materialer, så de specielt
interesserede borgere kan finde baggrundsmateriale -- og modstanderens
partimedlemmer og kandidater kan lede efter angrebspunkter.
Bannerreklamer
Hvis internettet skal bruges (ud over dets hjemmesider for partier og
kandidater), er der dog muligheder, som formentlig kan være
effektive, nemlig ved en anderledes aktiv anvendelse frem for den
passive med hjemmesider.
Valgplakaten og valgannoncens analogi på
internettet er bannerreklamer, som dukker frem, når borgerne
går ind for at læse gratis aviser på internettet,
eller når man besøger campingsider, Den Blå Avis
osv. Problemet er imidlertid for det første, at dette koster
væsentligt flere penge end en parti-/kandidat-hjemmeside, og for
det andet, at det vil være vanskeligt at finde de rigtige steder
at annoncere på internettet. Dette sidste er et centralt problem
for internettet i det hele taget: at tilbud og hjemmesider
nærmest er uendelige i antal, og at der ikke på samme
måde som i andre medier findes fælles fikspunkter i
hverdagen.
De
lokale ugeaviser, som findes overalt i landet, er det nærmeste,
man
kommer et sådant fælles fikspunkt, som næsten alle
borgere har i hænderne og om ikke læser, så i det
mindste bladrer igennem.
Medieudvalgets betænkninger og rapporter
fra midten af 1990’erne viste, at allerede i 1970’erne læste mere
end 80 procent af danskerne distriktsblade hver uge, og at dette tal i
1980’erne og starten af 1990’erne steg til omkring 90 procent. En
Gallup-undersøgelse fra 2002 viser,
at dette tal ti år senere ligger på samme niveau, og at
Danmark i øvrigt har noget nær verdensrekord i udbredelsen
af dette medie (Gallup 2002 Undersøgelse
af borgernes brug af ugeaviser (pdf).
På internettet mangler
tilsvarende steder, hvor næsten alle kommer forbi jævnligt,
med undtagelse af netsiderne hos den lokale avis, som ikke findes i
alle kommuner, og måske kommunens hjemmeside, som ikke er
nær så velbesøgt, og hvor man næppe kan
annoncere med politiske budskaber.
De politiske landsorganisationer kan dog udnytte internettet til
landsdækkende kampagner, men igen er den økonomiske
omkostning ikke ubetydelig.
Selv hvis der findes og i fremtiden skabes
fælles mødesteder på internettet, er det tvivlsomt,
om det er værd at bruge særligt mange penge på
bannerreklamer, da eyetracking undersøgelser (se fx eJour okt 2004)
tyder på, at
internetbrugere hurtigt opøver en evne til at scanne forbi
bannerreklamer. Selv med den aktive brug af internettet kan nettet
vise sig at være impotent som politisk kampagnemetode.
Dette er ikke overraskende, da bannerreklamer heller ikke er
slået kraftigt igennem i kommerciel markedsføring. I
både Danmark og USA
(pdf) ligger
bannerreklamer på 3-4 procent af den samlede
annonceomsætning.
En anden aktiv mulighed er anvendelsen af internettet til direkte
kontrakt til de enkelte borgere i kommunen. Ved en systematisk
indsamling af email-adresser for borgere i kommunen bliver det muligt
at sende emails til store grupper af borgere under valgkampen. Dette
kan gennemføres næsten omkostningsfrit finansielt, men vil
i så fald kræve et stort ben- eller rettere sagt
tastearbejde.
I både de seneste amerikanske og engelske valg har emails og
sms-beskeder været meget brugt, ikke mindst som
mobilisering i valgkampens sidste dage eller på selve
valgdagen.
Lakmusprøven
Internettet er generelt overvurderet med hensyn til
mulighederne for kommerciel og for politisk
udnyttelse. På trods af stigende udbredelse og
anvendelse blandt borgerne er nettet stadig en
sekundær eller supplerende kilde til både national og lokal
politik.
Den store udbredelse af politiske hjemmesider overser centrale
karakteristika ved valgkamp: at påtvinge uinteresserede eller
forudindtagede borgere et politisk budskab, som de har ringe
interesse for, og som de ikke vil gøre meget for at
få eller forstå.
Udsigten til succes for internettet som
valgkampsmetode ved kommunalvalg afhænger derfor af, i hvilket
omfang der kan laves aktiv og direkte kommunikation til borgerne i
hver enkelt kommune.
Lakmusprøven på nettets anvendelighed
for en lokal partiforening eller en lokal kandidat er at stille,
eller stille sig selv, spørgsmålet:
- Hvor fås
størst afkast af at investere 5.000 kr: ved en annonce i det
lokale ugeblad eller ved at købe bannerreklamer på nettet?
- Hvor fås mest ud af ti timers arbejde: ved at hænge
plakater op i hovedgaden og skrive læserbreve til ugeavisen --
eller ved at gå ind på nettets
debatfora/diskussionsgrupper?
Svaret vil i mange tilfælde bekræfte internettets politiske
impotens som kampagneinstrument, hvilket dog ikke betyder, at man skal
droppe hjemmesiden, eller den unge kandidat skal undlade den
målrettede indsats over for unge vælgere, som har helt
andre internetvaner end ældre borgere.
Konklusionen er alene, at man skal have realistiske forventninger til
nettets muligheder og begrænsninger.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|