 |
|
|
|
|
JPs tegninger fjernet - næsten
|
Kan Jyllands-Posten sagsøges for Muhammed-tegninger på
nettet?
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Kritiske, vedvarende røster
i den muslimske verden har forlangt,
at JP giver en undskyldning og trækker sine tegninger af profeten
Muhammed tilbage.
Det har avisen lige så vedvarende afvist. Men ikke på
nettet.
Derfor fjernet
Tværtimod har Jyllands-Posten nu fjernet de 12 tegninger på
nettet, hvor de ellers siden 30. september har ligget som et
såkaldt billedhjul længe efter, at den artikel om
selvcensur og ytringsfrihed, der var
anledning til postyret, kom ind bag netavisens betalingsmur.
Tegningerne er
først fjernet to-tre uger senere.
Jyllands-Postens ledelse afviser, at tegningerne på nettet er
fjernet på grund af den voldsomme kritik.
Chefredaktør Jørn Mikkelsen forklarer fjernelsen
således til eJour:
"Begrundelsen er, at tegningerne er et helstøbt værk
sammen med teksten. Tekst og tegninger skal opleves i sammenhæng.
Derfor fjernede vi billedhjulet."
Ikke slettet
Imidlertid har den billedmæssige hovedrengøring på
Jyllands-Posten ikke været helt effektiv. Billedhjulet ligger
stadig tilgængeligt på nettet, og det kræver ikke
mange minutters eftersøgning, før man finder det i dag.
I overensstemmelse med eJours link-politik bringer vi linket til billedhjulet
med de 12 Muhammed-tegninger (fungerede endnu sent 31. oktober).
Velvidende at det sikkert annulleres
omgående, så snart Jyllands-Posten bliver opmærksom
på eJours linking.
I udlandet har man forlængst fundet linket med de 12 tegninger,
og der linkes flittigt til dem som fx her hos hollandske Elsevier
og i the Brussels
Journal.
Derudover er det stadig muligt at se tegningerne i Jyllands-Postens
e-avis, hvor abonnenter har adgang
til tekst og tegninger i den
oprindelige layout fra 30. september.
Net kontra papir
Den seneste måneds debat om avisens tegninger har været
noget af en kulturel udfordring i det danske medielandskab.
Den danske ytringsfrihed kan kun
begrænses via lovgivning, for der står i Grundlovens
paragraf 77:
- Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny
indføres.
Danske jurister synes at være
ret enige om, at tegningerne ikke overtræder nogen
lovparagraffer, uanset om man fokuserer på blasfemi, racisme
eller ærekrænkelse. Ergo kan kritiske røster
næppe
gøre brug af retlige midler i Danmark.
Men er det nu også helt indlysende, når man alene ser
på den digitale udgave af Muhammed-tegningerne -- der måske
fortsat er til stede på nettet?
Da Jyllands-Posten besluttede at teste ytringsfriheden og selvcensuren,
var avisen næppe helt forberedt på, at den samtidig
risikerer at betræde et højspændingens minefelt om
juraen for medier udgivet på nettet kontra på papir.
De aviser, som rotationspressen sprøjter ud i papir, pakker man
billedligt fisk ind i dagen efter. Det var så det.
Men det digitale indhold forbliver på nettet i sin originale
kvalitet. Det er tilgængeligt over hele kloden i samme
øjeblik, det er offentliggjort, og det kan kopieres og
distribueres i en uendelighed. I princippet også i al evighed.
Hvis et digitalt indhold kan krænke muslimer, krydser
krænkelsen automatisk landegrænser. For krænkelsens
omfang er jo
ikke afhængig af, om serveren står i Århus,
Washington eller i Bagdad.
Vi har med andre ord at gøre med digital journalistik, der
risikerer at
krænke hele den muslimske verden, fordi hele verden har adgang
til stoffet på nettet. Men vi har ikke en global lovgivning, der
er indrettet på det
grænseløse internets rækkevidde.
Episoden med Muhammed-tegningerne er ikke gået upåagtet
hen i det internationale internet. Vi har selv slået vinduet op
på vid gab med den engelsksprogede omtale i Udenrigsministeriets The
Official Window. I massemedierne spænder omtalen fra fx the Guardian
13. oktober over Le
Monde 18. oktober til netavisen for den Quatar-baserede,
arabisksprogede tv-station Aljazeera
10. oktober. Hertil kommer indlæg i talrige nyhedsgrupper,
blogs mv af muslimsk, højreorienteret ('White Pride' og
'rottweilerne') eller anden profileret observans.
Jura uden
grænser
Imidlertid har der de seneste år været et par retssager,
som netop har overvejet 'internettets natur' og har diskuteret
muligheden for at sagsøge på tværs af
landegrænser. Ingen af dem er foregået i nogen eksotisk
bananrepublik, men i
engelsktalende lande med samfundsforhold meget tæt på de
danske og europæiske. I den australske højesteret er sagt
ja til det grænseløse ansvar, og det samme havde en
canadisk underret i en
lignende sag, men er netop blevet underkendt af appelretten.
I begge tilfælde har medieorganisationer over hele kloden
reageret energisk, fordi massemedier naturligvis finder det
foruroligende, hvis et medie i ét land kan drages til ansvar for
et udsagn, som ikke er ulovligt i hjemlandet, men er det i et land
måske på den anden side af jorden.
Organisationen Reporters Without Borders (Journalister Uden
Grænser) udtrykte for en gangs skyld ønske om at få
fastslået
landegrænsernes betydning og skrev til den
canadiske justitsminister efter afgørelsen i første
retsinstans.
For nu at drage en parallel fra princippet i de to sager til
Jyllands-Posten: Da Muhammed-tegningerne kan ses
over hele kloden, og da de næppe er ulovlige efter dansk
lovgivning,
er spørgsmålet, om krænkede muslimer i fx USA eller
Irak kan vælge at rejse
sag mod JP i USA, Irak eller for den sags skyld i et tredje land, hvor
blasfemi-lovgivningen er strammere end den danske?
Grønt
lys i Australien
I Australien drejede sagen sig om en australsk forretningsmand
Joseph Gutnick, der var vred over den omtale, som han havde fået
i en amerikansk nyhedstjeneste ejet af udgiveren Dow Jones (der
også ejer Wall Street Journal) i USA og ville
sagsøge netstedet i den stat, hvor han bor, nemlig Victoria i
Australien. Det gav
den australske højesteret grønt lys for 10. december
2002.
Dow Jones havde ønsket sagen ført i sin hjemby i New
Jersey,
USA, og blev støttet heri af en stribe internationale
mediekoncerner.
Domsudskriften
er stadig tilgængelig på nettet.
Både
grønt og rødt
i Canada
Sagen i Ontario, Canada, blev rejst mod Washington Post for i 1997 at
have viderebragt nogle FN-medarbejderes påstande om, at en
kollega Cheickh Bangoura havde gjort sig skyldig i alvorlige fejl.
Bangoura følte sig krænket og rejste sag i 2003, fordi to
WP-artikler
om sagen stadig var tilgængelige på nettet, også i
Canada hvor han havde boet i Ontario siden 2000. Første instans
gav Bangoura medhold tidligere i år og gav grønt lys for,
at retssagen mod Washington Post
blev ført i Ontario.
Artiklen Journalister
kan sagsøges globalt
i eJour nr 43, april 2005, fortalte om underrettens afgørelse.
Siden har appelretten i Ontario 16. september underkendt den
afgørelse (domsudskrift)
og afviser nu, at avisen kan sagsøges i Canada.
Det foruroligende set med medieøjne er, at ingen af retterne
kategorisk har slået i bordet og forlangt de nationale
grænsers ukrænkelighed respekteret. Tværtimod
går dommerne konkret ind i sagerne og vurderer deres enkeltheder.
Her er det især interessant at se, hvorledes de argumenterer ved
at vægte parternes lokale
tilhørsforhold.
I sagen i Australien spillede det således ind, at den amerikanske
nyhedstjeneste havde en vis
udbredelse i Australien (fx 1.700 online-abonnenter), og at
forretningsmanden sagsøgte tjenesten netop i sin hjemstat
Victoria, hvor han var en kendt profil.
Samme slags
argumenter fik den canadiske vægtskål tynget ned til
Washington
Posts fordel.
I retten blev oplyst, at Bangoura først var flyttet til Ontario
tre år efter
artiklernes offentliggørelse, og han var ikke synderlig kendt i
byen. Desuden havde netavisens artikler øjensynligt ikke
været
læst af andre end Bangouras advokat; de var kun
tilgængelige mod betaling.
Udfaldet har fået medier verden over til at drage et lettelsens
suk, som the Guardian skriver i The
not so world wide web 27.
september.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|