 |
|
|
|
Råd om hvordan man opbygger sin profil til professionel networking
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Journalister må da være eksperter i networking,
netværking på dansk. Kildekontakter, stoforganisering,
kommunikation og formidling -- det er jo altsammen centrale dele af
journalistisk arbejde. Men min erfaring siger mig, at kun få
journalister trækker på sådanne faglige
værktøjer og professionelle kompetencer i deres personlige
karriereplanlægning.
Journalister vil som så mange andre mennesker i online-verdenen
uden tvivl kunne drage nytte af organiseret netværking.
Internet er i sin centrumløse, lynhurtige transmission skabt til
netværking; til at 'brande' en person. En afsender kan her
hurtigt hoppe på den globale informationsmotorvej, der med sine
talløse forgreninger sender budskabet kloden rundt på
ingen tid.
Og er afsenderen professionel, bliver kontakten også etableret
med
de relevante modtagere. HVIS altså journalisten har valgt kanal
med omhu. HVIS indhold og ramme er udtænkt professionelt. Og en
hel masse
flere hvis'er.
Her tager jeg fat om nogle af hvis'erne og giver en stribe råd
om, hvordan kommunikationsfolk skærper deres
netværks-profil.
Freelancere
Effektiv netværking er måske især en
livsnødvendighed for freelanceren, der er sin egen arbejdsgiver
og konstant skal holde omverdenen ajour med eksistens og kompetencer.
Freelanceren kan med en god bredbåndsforbindelse være
bilist på informationsmotorvejen med en adresse for enden af den
ensporede hulvej.
Fravælge byens dieselos og tilvælge øens
lærkesang.
Uden af den grund at blive ringere orienteret om interessante projekter
eller gå glip af kollegers ideudveksling og andre former for
udvidelse af horisonten.
Men det kræver lidt indsigt i kommunikationsvejene og
værktøjerne på internet.
Skal kunne findes
Der er ikke meget ved at kommunikere, hvis man ikke bliver set og
ens budskab læst. Så første bud er, at man skal
kunne findes på nettet.
Her gælder det især om at opbygge en stærk, kompetent
online-tilstedeværelse. Giv den et professionelt udseende. Og
hold den opdateret. Med solidt indhold, der udstråler
netværkerens specielle kvalifikationer. Den er netværkerens
bedste visitkort og kan blive fangarm til interessante projektopgaver.
Nu skal synligheden jo helst være båret af stof, der er
nyttigt for dig i din netværking. Så prøv lige at
lave et par tests på din online-eksistens ved at søge
på dit eget navn hos Google,
MSN og Yahoo.
Vær opmærksom på, at robotter søger både
dybt og bredt, og de finder måske ældgamle ting, der ikke
ligefrem kan kaldes understøttende, nyttige brikker i din
profilering på nettet; fx gamle indlæg i debatter,
forældede artikler og hidsige kommentarer i blogs.
Læs det hele, som om du er en arbejdsgiver, der overvejer at hyre
dig til en opgave. Hvis du ikke er tilfreds, så prøv at
få slettet de uønskede brikker omgånde.
Jeg har lige 'googlet' mig selv, ("Helle Nissen Kruuse" gav 554 hits
hos Google, 518 hos MSN og 1.150 hits hos Yahoo), og jeg var bl.a.
anført som ophav til en fire år gammel kommentar i et --
mig i dag aldeles ubekendt -- online-forum. Den var positiv, så
pyt...
Hvis du vil have tips til at få styrket synligheden, kan jeg
anbefale Steven Snedkers grundige eJour-artikel Sådan bliver
du synlig hos Google, nr 40 dec 2004.
Mail-adresse
Din tilstedeværelse i al kommunikation skal udstråle
professionalisme. Det her
handler jo om business. Det gælder også email-adressen.
Der
er ikke noget i vejen med en gratis email-konto, men mon det er
LabreLola@hotmail.com, der bliver inviteret til samtale om et
interessant projekt?
Overvej det også to gange, før du installerer autosvar. I
hvert fald bliver jeg gal i skralden, når jeg har spildt tid
på at
åbne en mail, som bare indeholder et "Tak for din mail, jeg
vender tilbage med svar snarest muligt."
Signaturen
Tyg på hvor mange informationer det er nødvendigt at
proppe ind i mailens signatur nederst.
Personligt finder jeg det irriterende at få en lang hale af
informationer i en mail. Hvad skal jeg fx med afsenderens
privatadresse? Den er irrelevant,
hvis min forbindelse med vedkommende er professionel.
Her kan man eventuelt overveje at have to signaturer -- en til den
professionelle kommunikation og en til den private.
Eget netsted
Det er oftest en god ide at oprette eget netsted og koble det sammen
med en tilhørende
email-adresse. Så har man sammenhæng i tingene, og med eget
netsted er skabt en varig platform uanset
jobskifter.
Tag eventuelt et kik på eJour-artiklen Nyttigt med
eget netsted, nr 26 juli 2003, hvor professor Sreenath Sreenivasan
fra Columbia University
ligefrem kalder eget netsted en livsnødvendighed for freelancere.
Hos DK Hostmaster kan man
tjekke, om et domæne er ledigt.
På netstedet præsenterer du dig selv. Læg dit CV,
læg artikel-eksempler og referencer fra tidligere projekter.
Tilknyt eventuelt en blog/weblog, hvis du er sikker på, at du har
noget relevant for din niche at kommunikere i en nogenlunde konstant
strøm.
Portfolio
En særlig form for personlig hjemmeside kan etableres som en
online-portfolio, og jeg har
fundet en samling nyttige tips stilet til en 'information professional'
i Online
Portfolios hos The Library & Information Science Professional's
Career Development Center
En portfolio karakteriseres især ved sin progression, dvs at
ophavspersonen fremlægger, hvordan han/hun gradvis opbygger sine
forskellige kompetencer med tilknyttede eksempler. Dermed kan man
illustrere fx en løbende videreuddannelse, og den online-form
lader
måske især fotojournalistik og flermediale produktioner
komme til deres ret.
Og sørg så for, uanset hvilken form netstedet har, at det
præsenterer sig godt i
forskellige browsere, inden det bliver offentliggjort.
Mail, mail,
meeen....
Og nu skal du til at kommunikere. Gøre dig synlig og fastholde
din synlighed.
Når jeg læser amerikanske eksperter i netværking,
anbefaler de gang på gang, at netværkere mailer energisk og
vedholdende til vildtfremmede med
kommentarer til deres foredrag, artikler,
debatindlæg mv. Og i forbifarten sørger for at få
præsenteret sig
selv.
Det kan da være udmærket, men jeg tror nu nok, at det skal
gøres med måde for ikke at komme til at virke som
irriterende støj i en dansk mailboks.
Jeg synes, der er en gradsforskel herfra og til den situation, hvor man
falder over noget, som muligvis kan interessere en i netværket.
Så er det helt fint at sende det videre.
Og når det modsatte sker, og man selv er modtageren, så
husk
at sige tak, hvis nogen giver dig et informationstip. Høflighed
er ikke afskaffet på nettet.
Debatter
Der kan være store gevinster for både afsender og modtager,
hvis folk med noget på hjerte bruger tid på at deltage i
relevante debatfora og diskussionslister på nettet.
Vi har flere debatsteder specifikt for journalister i Norden, (nogle
forekommer mig dog at være ret bøvede), men find selv dem,
der interesserer dig ved at tjekke i diverse opsamlingslister.
TDC har en dansk
oversigt over nyhedsgrupper, i alt godt 200. Hos Google finder man
en global oversigt.
Der siges at være
godt 50.000 grupper, heraf knap 300 danske. Tjek også Yahoo Groups.
Et netværk, hvis eksistens er næsten udelukkende baseret
på en mailingliste, er Dona, Danish
Online News Association.
Skal man finde freelancere i Dansk Journalistforbund, har man flere
indgange på nettet, både gruppens eget netsted FreelanceGruppen plus et netsted hos DJ.
Til medlemmernes interne kommunikation findes en mailingliste kaldet PingPong.
Hvis man er interesseret i en internationalt betonet diskussion, kan
det betale sig at surfe lidt i de tilsyneladende endeløse lister
hos Tile.Net.
Her findes -- udover meget andet -- også nyttige oversigter over
både
email-nyhedsbreve og diskussionslister. De er sorteret efter både
titel, emne og domæne. Alene inden for emnet journalistik findes
der mere end 10 lister.
Overvejer man at tilmelde sig en mailingliste, kan det betale sig
at tjekke, om det er muligt at bestille
en digest-udgave. Med den modtager man dagens mails samlet i
én
mail fremfor at få postkassen oversvømmet med en hoben
enkeltmails.
Husk også, at det til tider er mere
relevant at svare individuelt end til listen. Tjek inden afsendelse i
Cc og evt Bcc, om mailen er ved at gå ud til de(n) tilsigtede
person(er). Og ikke andre.
Derudover må hver enkelt ud og støvsuge nettet for
debatlister for folk med samme specialinteresser som en selv. Er man fx
freelancer med speciale i den kommunale verden, sørger man for
at
holde sig ajour med nyhederne i dén verden via dens relevante
maillister og debatfora.
For alle steder gælder, at man gør klogt i
allerførst at stikke fingeren i jorden, tjekke netiketten og
fornemme stedets debatkultur, før man
begynder at deltage. Men derefter skal man bare klø på og
komme i gang med at kommunikere velovervejede indlæg ud til nytte
for andre.
Nej til junk-mails
Et sidste råd er en opfordring til IKKE at videresende junk-mails
som fx vittigheder eller falske
historier. Jeg er 100 pct enig med den amerikanske email-ekspert
Peggy Duncan, hvis
mail-signatur slutter
med denne bøn:
"Please do not add my name to your distribution list for jokes,
prayers, thoughts for the day, or chain letters. Thanks."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|