 |
|
|
|
|
Masser af leksika, men...
|
Straks sværere hvis vi både kræver online, på
modersmålet og gratis
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Leksika er noget af det mest velegnede til nettet, for her kan man
virkelig trække på søgemulighederne, og opdateringer
kan
ske uden de store omkostninger. Samtidig giver nettet rige muligheder
for at
fortælle med både tekst, lyd og billeder.
Alligevel ville det være en overdrivelse at sige, at det myldrer
med danske leksika på nettet. Ja, hvis vi skulle følge
eJours sædvanlige princip om, at vi kun skriver om tjenester, der
er gratis, så ville det her blive en lille kort artikel.
Baggrunden herfor er naturligvis, at selve skabelsen af et
opslagsværks database er kostbar. Den professionelle ekspertise
skal betales, og i et beskedent sprogområde som det danske er
udgivelsen af et leksikon næppe en guldgrube.
Samtidig peger public service-prægede, kulturelle argumenter
stærkt på fordelene ved, at et leksikon udkommer på
vores modersmål, så vi kan videndele ud fra en dansk
referenceramme,
Med til plussiden hører også, at et professionelt
redigeret og velresearchet leksikon kan højne kvaliteten af
vores viden generelt og gøre os mere kildekritiske over for
manipulerende informationer. Lærere vil kunne pege på et
sådant opslagsværks evne til at forebygge elevopgavers
påstande om, at holocaust aldrig har fundet sted, at
marsmænd besøgte Californien for et par år siden, og
at muslimers IQ er 30 pct lavere end vesterlændinges.
Endelig er der så økonomien. Her drøftes med
mellemrum i det offentlige rum, om et net-leksikon skal være
subsidieret, eventuelt ligefrem gratis for brugerne -- dvs
medfinansieret af statskassen og dermed skatteyderne. Det afsæt
giver vores hjemlige politikere ikke luft under vingerne.
På ønskesedlen hos danske netbrugere er sikkert
noteret som det optimale et trebenet leksikon, der er
- online
- dansksproget
- gratis
Men hvad tilbydes der så på nettet i dag? Som et nyttigt
værktøj til researchende journalister opsætter eJour
her en oversigt efter at have taget en
online-rundtur til netstederne med danske leksika -- både de
gratis værker og
betalings-leksika. Vi kigger indenfor i Norge og Sverige, og
til sidst i artiklen slår vi vejen forbi et
par
engelsksprogede værker på nettet, også til både
abonnement og gratis.
Oversigt
Først en oversigt over artiklens omtalte værker:
Aschehoug
Aschehougs Leksikon er
lanceret på nettet i oktober 05. Danmarks
næststørste forlag har
udvidet og redigeret det gamle Lademanns Store Leksikon på 30
bind, efter
at det fik adgang til databasen ved fusionen med Lademann i 2003.
Bogudgaven af Lademanns leksikon var et bredt folkeligt leksikon og fik
hurtigt tilnavnet Farvelademann på grund af sine mange billeder.
Men datidens 25.000 papirbilleder blegner lidt mod net-versionens
180.000 billeder.
Der er kun adgang til Aschehougs Leksikon fra en pc (og endda kun med
Explorer), så jeg er fra min Mac afskåret fra at
link-henvise til flere informationer om værket. På forlaget
oplyses dog, at man for tiden er i gang med at programmere leksikonnet
til browseren Firefox og i den forbindelse også får det
tilpasset Mac; vi Mac-brugere har således udsigt til at kunne
være med tidligt i 2006.
Aschehougs Leksikon rummer 93.000 opslag, der er 180 artikler med links
til animation/video og 140 artikler med lydklip. Det bliver
løbende opdateret.
Den normale årspris for en enkeltbruger er 398 kr, og for tiden
tilbydes det for 240 kr årligt og 20 kr månedligt.
Encyklopædi
i 2006
Den
Store Danske Encyklopædi blev
udgivet af Danmarks største forlag Gyldendal i årene
1994-2003. Den har
115.000 opslag i 21 bind og udkom også som cd-rom i 2004. Men
ikke på
nettet.
Netmulighederne blev drøftet i 2001 med kulturministeren, som
tilbød en delvis, statslig
underskudsgaranti
på omkring 30 mio kr. Dengang turde forlaget ikke gå ombord
i
projektet på grund af dets krav om, at forlaget bl.a. skulle
forpligte sig mindst 10 år på nettet, og at datamaterialet
ikke måtte genbruges andetsteds.
I dag er situationen en anden og modellen urealistisk. Kulturminister
Brian Mikkelsen har så sent som i september i
år fastslået efter drøftelser med
videnskabsministeren og undervisningsministeren, at "det ikke vil
være hensigtsmæsssigt at
gå videre med
projektet om et offentligt støttet netbaseret leksikon, idet det
vil
være konkurrenceforvridende for de eksisterende netleksika
på markedet"
(citat fra ministerens
brev 2. sep 05 til Bjarne Jacobsen, Viby).
Den 'konkurrenceforvridning' som kulturministeren øjner, tager
utvivlsomt sigte på Aschehougs ny netleksikon.
Ikke desto mindre er der hos Gyldendal ikke tvivl om, at
encyklopædien går online, og dets redaktør Lars
Boesgaard taler ikke mere om 'hvis', men om 'når'. På
eJours spørgsmål om hvornår siger han uden forbehold:
"Encyklopædien er på nettet inden næste jul."
Lars Boesgaard tilføjer:
"At gøre encyklopædien tilgængelig på nettet
er mit livs største udfordring, og udsigterne tegner rigtig
gode. I dag leder vi efter de sidste private (fonds-) midler til
projektet. Jeg glæder mig til at se det projekt på nettet,
for det har en tekstbase af helt enestående kvalitet. Jeg
tør godt love, at når vi går i luften, bliver det
svært for andre at være leksikon-udgiver i Danmark."
Encyklopædiens trykte udgave har 115.000 opslag, men Lars
Boesgaard bebuder en online-udgave, der er "tre gange så stor".
Omfanget skyldes udover opdateringer, at både de røde
ordbøger og flere specialleksika lægges ind under samme
online-paraply.
Værkets forfattere er forlængst blevet bedt om
at opdatere deres andele af indholdet.
Gyldendals
Leksikon på Krak
I forvejen findes en mini-udgave på nettet fra Gyldendal, Gyldendals Leksikon på Krak,
resultatet af forlagets og Kraks fælles indsats om at
digitalisere
trebindsværket Gyldendals Leksikon.
Leksikonnet blev lagt på nettet i sensommeren 2003.
Der er adgang til leksikonnet på nettet mod at erlægge 250
kr årligt for én husstand og dens
computere.
Papirudgaven af Gyldendals Leksikon indeholder 32.000
artikler, og da netversionen bliver løbende opdatereret, er den
lidt fyldigere.
For det 21.
århundrede
Fra en erklæret venstreorienteret synsvinkel er udsendt
online-værket Leksikon for det
21. århundrede, og det tilbyder 3.200 opslag "på emner,
de etablerede leksika slet ikke nævner, eller hvor de skriver
noget sludder. Det gælder først og fremmest
bevægelserne -- græsrodsorganisationerne --, men også
begreber, lande og personer."
Leksikonnet bygger på stammen fra det norske, venstreorienterede
PaxLeksikon (se under Norge), men er udvidet og 'fordansket'. Det
danske stof har så
kontroversielle skribenter som Blekingegade-bandens Torkil Lauesen.
Forlaget Solidaritet stod tidligere for udgivelsen, men leksikonnet er
oktober 2005 omdannet til en almennyttig forening. Alle medarbejdere er
ulønnede. Projektet har et strej af wikipedia, idet
læserne
får en chance for at skrive videre
på de eksisterende
artikler.
Det er gratis at bruge leksikonnet.
LexOpen
Et andet udtryk for den ulønnede entusiasme findes hos LexOpen, der er stiftet af en gruppe med
ambitioner om at skabe et opensource leksikon.
På www.groupcare.dk er dannet en gruppe med navnet
leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk opensource
leksikon skal koordineres.
Gruppen oplyser selv
at have nået 20.000 opslag.
LexOpen har, lidt utraditionelt, også et par quizzer med
leksikalsk indhold.
Salmonsen
Salmonsens
Konversationsleksikon hævdes blandt fagfolk at være det
bedste leksikon, der nogensinde er udgivet i Danmark. Nu er det ved at
få en livsforlængende online-kur, idet værkets 26
bind skannes ind på nettet. Bag kæmpearbejdet står
projekt Runeberg (frivilliges kæmpearbejde ved universitetet i Linköping med at
producere
gratis,
digitale udgaver af nordisk litteratur).
Til nettet er valgt værkets anden udgave, der udkom 1915-30,
fordi den udgaves ophavsret i modsætning til de to senere udgaver
er
udløbet.
I dag er projektet i gang med ottende bind, og det
foreløbig sidste opslagsord er Friehling.
Dansk
Wikipedia
Det danske Wikipedia
er nået op på ca. 35.000 opslag (nov 05). Her har vi at
gøre med et ægte allemands-leksikon, for alle og enhver
kan skrive i leksikon-basen -- og risikere at blive korrigeret af alle
andre.
eJours skrev om Wikipedia-ideen i Verdens
største videndeling.
Norge
Nordmændene har et gratis leksikon på nettet takket
være
Norges ældste forlag J. W. Cappelen, der i 2000 lancerede sit Caplex
med 64.000 opslag. Det er udsprunget af et etbindsleksikon i bogform,
og ved bogens seneste udgave 2004 er også netleksikonnet
gennemgribende
opdateret, ligesom der sker en månedlig opdatering
af dagaktuelt stof.
Et historisk interessant leksikon PaxLeksikon,
opprindelig i seks
bogbind, er i kraft af projektet Norgeslexi blevet gratis
tilgængeligt på nettet. Det oplyser intet om antal opslag.
Indholdets politiske vinkling er straks anslået på
forsiden, hvor redaktionen fastslår, at "det er et politisk
leksikon, ikke et leksikon for konversasjon." Ved bogprojektets
udgivelse i
70'erne drejede det sig for redaktionen om at skabe et leksikon som
skulle "bryte det borgerlige herredømmet over
kunnskapsfomidlingen".
Derudover findes der et par betalings-værker i Norge.
Mens Aschehoug og Gyldendal konkurrerer på livet løs i
Danmark, har de to forlag valgt samarbejdets kurs i Norge. Her ejer de
i fællesskab Kunnskapsforlaget, hvis Store
Norske Leksikon blev lagt på
internet allerede i 2000.
Digitaliseringen bygger
på teksten fra Store
Norske Leksikons 3. og 4. bogudgave. Der sælges fortsat en 16
binds sag hos boghandleren.
Store Norske Leksikon har godt 145.000
artikler.
Netudgaven bliver løbende
opdateret.
Prisen for en
enkeltbruger er 598 nkr om året (til
én person og to computere).
Samme forlag og samme redaktion tilbyder også en mini-udgave til
downloading, Store
Ettbinds Leksikon med 55.000 opslag. Dens pris er 398 nkr.
Det norske Wikipedia
har over 42.000 opslag på bokmål og riksmål; på
nynorsk er der godt 12.000 opslag (nov 05).
Online vs. papir
Norske Caplex eksemplificerer
ganske godt nogle af de ekstra
services, et net-leksikon kan tilbyde i modsætning til sin
papirversion.
Der er udover den månedlige opdatering af aktuelt stof også
masser af interaktivitet, målrettede søgninger med
dyblinking direkte til relaterede tips eller eksternt, man kan zoome
på landkort og blive linket videre til relevante
artikler.
Eller man kan integrere leksikonet i sine
egne netsider. Via Mit Caplex kan brugere nemlig lægge et
Caplex-søgefelt direkte på egne netsider og så at
sige 'hjemmefra' søge direkte i Caplex. Koderne finder man
på Mit
Caplex.
Omvendt kan brugeren også binde sine egne artikler på
nettet til relevante leksikon-artikler.
Der er en samling links Nettlenker, der af
redaktionen fremhæves som særlig gode, sorteret efter emne.
Der er Tabeller
ikke
bare over mål og vægt, men over alskens emner fra FNs
medlemslande til OL-vindere, i alt 70 tabeller.
Der er rigtig meget. Men alt har en grænse‚ der er ingen lyd- og
video-klip --
ifølge
forlaget på grund af dets manglende ophavsret til
materialerne.
Sverige
Et abonnement på svenskernes Nationalencyclopedin
koster en privat husstand 549 skr om året. For den udgift
får man adgang til 186.000 leksikon-artikler plus henved 170.000
ordbogs-opslag (svenske og engelske ordbøger) og kan se over
10.000 billeder, men får ikke meget lyd- og video-indhold.
NE blev tilbage i 80'erne funderet på en aftale mellem et
privatejet forlag og statskassen om en underskudsgaranti. Siden er
udgivet et bogværk i 1989-96 med senere
årsopdateringer, seks cd-rom skiver plus fra 2000 et digitalt
opslagsværk på internet. Nyeste aflægger er NE Junior
til de yngste brugere.
Sveriges største opslagsværk gennem tiderne hedder Nordisk familjebok, og der er gratis adgang til dets 45.000 sider, som er skannet ind på nettet
takket være (som for danske Salmonsen) projekt Runeberg.
Det svenske Wikipedia
kan tilbyde ca 117.000 opslag (nov 05).
Britannica
Mange engelsktalende hjem med klaver havde i gamle dage også et
par hyldemeter med Encyclopaedia
Britannicas 32 bind, verdens
ældste opslagsværk på engelsk.
Det leksikon har om nogen afprøvet de forskellige
online-finansieringsmuligheder så at sige på egen krop.
Allerede i 1994 introducerede forlaget som et af de første en
betalingstjeneste på nettet, Britannica Online. Folk fik her
mulighed
for at købe online-abonnementer.
Men i 1999 blev
forretningsstrategien radikalt lagt om: hele opslagsværket blev
lagt gratis på nettet. Nu skulle pengene i stedet tjenes på
annoncer og ehandel. Når man søgte på et ord,
poppeede ikke bare Britannicas informationer op, men også
reklamer, der relaterede til opslagsordet. Folk med reklame-allergi
kunne slippe for reklamerne mod at betale
nogle få dollars månedligt.
Lanceringen af gratis-udgaven blev grebet med en så inderlig
kyshånd af netbrugerne, at store dele af nettet var ved at bryde
sammen. Og brugernes trafik bombarderede britannica.com til
utilgængelighed i lange perioder.
Senere fik huset massive økonomiske problemer under
dotcom-boblens bristen, og der blev eksperimenteret med forskellige
betalingsmodeller for at sikre online-eksistensen. I dag er
der så genindført betaling for adgang til værkets
120.000 artikler på engelsk.
Online-prisen er 70 dollars årligt, 12 dollars
månedligt.
Britannicas papirudgave er udkommet siden 1768 og har ikke været
påvirket af online-tumulterne. En ny udgave udkom så sent
som i 2005.
Trods navnet har Britannica hovedsæde i Chicago, hvortil
koncernen flyttede i 1930'erne. Det var grundlagt
i Edinburgh,
Skotland.
Encarta
Encarta fra Microsoft er gratis og
mangelfuld, hvad angår
informationerne. Men er et ægte barn af nettet. Allerede i anden
linje af præsentationen af 'Kongeriget Danmark' nævnes
ordet Viking, og så er der selvfølgelig et link til
stedet,
hvor vikingernes historie fortælles.
Encarta er blevet 'wiki'et', så læsere kan skrive med. Men
ikke uden redigering:
Brugere kan skrive rettelser og opdateringer af de enkelte
artikler, og falder forslagene i god jord hos redaktionen, bliver de
lagt ud i
en opdateret Encarta. Ledelsen gør meget ud af at distancere sig
fra
andre open-content leksika og understreger, at alt materiale -- hvad
enten det kommer fra Encartas egne skribenter eller fra brugerne --
bliver tjekket før offentliggørelse.
Falsk
pædofili-påstand
Den engelsksprogede Wikipedia
er med sine 835.000 opslag (nov 05) verdens største
leksikon
på nettet og et solidt eksemplar af open-content modellen.
På godt og ondt.
På godt fordi mange uselviske
kræfter arbejder ihærdigt for at producere troværdigt
leksikon-indhold med en ofte imponerende opdaterings-hastighed.
Og
på ondt fordi selve open-content-modellen muliggør
lynhurtig produktion af de mest rædselsfulde falske
informationer, som man
ikke føler sig overbevist om bliver fjernet med samme hastighed.
I november 05 har vi haft endnu et af de grumme eksempler. Denne gang
gik det ud over den norske statsminister Jens Stoltenberg.
Ifølge en artikel om
Stoltenberg i den engelsksprogede Wikipedia havde han været
anklaget for pædofili og været i fængsel 1983-84
(begge dele uden bund i virkeligheden). Wikipedia norske pressekontakt
gik straks ud med en dementerende pressemeddelelse.
De krænkende oplysninger var sendt fra en computer på en
skole i Buskerud, hvor de it-ansvarlige nu prøver at finde
afsenderen.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|