 |
|
|
|
Internettet består af skyer af informationer, som din browser
læser, men du aldrig selv opfatter. Hvis du kunne, ville du
få en tredimensionel oplevelse ud af dit surferi og måske
en dag lade browseren træffe beslutningerne om dit
informationsbehov.
Af Mikkel Stjernberg, mikkel@stjernberg.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Du kender nettet og har styr på dine bookmarks. Overser intet.
Betragter dig selv som lidt af en haj til at navigere i de
bølgende oceaner af information og kan finde præcis den
undersøgelse, præcis den blog og præcis den lille
detalje, du skal bruge for at komme videre i teksten.
Tror du. For hvor vi i gamle dage ikke kunne se skoven for bare
træer, er du i dag blind for de skyer af metatags, du efterlader i
dit
kølvand, når du surfer. Eller for den sags skyld de
virtuelle efterladenskaber efter andre surfere.
De kloges internet
Abstrakt? Jep! Men ikke desto mindre sidder der nogen forbandet kloge
hoveder rundt omkring i verden og forsker i browserens skyer af
meta-information, og det har de gjort siden starten af 90'erne.
For dem er internettet tredimensionelt, og de betragter vores normale
brug af browseren som sådan lidt uintelligent og i bedste fald
tilforladelig. Lidt som dengang vi troede Jorden var flad og holdt fast
i vores overbevisning igennem flere hundrede år, selv om de kloge
førte det ene logiske bevis efter det andet for, at den var rund.
Dengang var vi ikke klar til sandheden om Jorden, og de sidste 10
år har vi ikke været klar til sandheden om internettet. Vi
har kun lige fundet ud af, hvordan teksten skal sættes op for at
være mest læsevenlig!
Som tør jord
Hvorom alt er, så kan det, set gennem et par af de kloge
øjne, sammenlignes lidt med at sparke sin fod ned i tør
jord, når vi bruger internettet.
Idet vi rammer jorden, står der en sky af bittesmå
jordklumper op i luften omkring vores fod, og hvis vi måler
hastigheden, flyvevinklen og massefylden på hver eneste af disse
jordklumper, fortæller det os en masse om både jorden og
den, der har sparket. Hertil kommer naturligvis det fodspor, vi
efterlader bag os, og som bliver ved med at være der længe
efter, at vi har fundet andre marker at jage på.
Som almindelige netbrugere ser vi i bedste fald kun fodsporet og ved,
at det hedder en cookie. Men tænk, hvis vi også kunne
opfatte alle jordklumperne og bakterierne, der har taget bolig i dem.
Hvilken rigdom af information vi kunne give os selv!
Ikke mindst som professionelle formidlere, der lever af at sætte
andres adfærd på spidsen og i ny og næ overbevise dem
om, at det er i demokratiets interesse.
Skræddersyet
browser
Der findes ganske få forskningsprojekter inden for det
tredimensionelle internet, som er til at forstå for den mere
folkelige internetbruger. Det bedste af dem er MyNetscape, som er resultatet af
arbejdet fra midten af 90'erne, da internettet for alvor var ved at
blive hvermandseje, og Microsoft endnu ikke havde globaliseret den
laveste fællesnævner.
MyNetscape er i dag kun en skygge af sit ambitionsniveau fra dengang,
men konceptet giver os et meget godt billede af princippet bag de
metataggede tåger i og omkring vores browser.
Ideen er at skræddersy browseren til selv at finde de
informationer, vi vil have, når vi surfer på nettet. Ved
hjælp af metatags. Det vil sige nøgleord inden for de
forskellige emner.
Hvis vi for eksempel er helt vilde med at læse aktiekurserne
på virksomheder registreret på Tonga-øerne, så
foretager vores browser søgninger på netop de
præferencer for hvert eneste klik, vi foretager i cyberspace. Er
vi pjattede med Johnny Reimar og hans pigtrådsband The Clifters,
kan vi bede vores browser om at registrere det, når bandet bliver
nævnt på internettet og dermed også gøre os
opmærksom på det. Enten i vores indbakke i form af en email
eller som en liste i selve browseren over de resultater, systemet har
fundet til os.
RSS-feeds
Listen i selve browseren kaldes også for RSS-feeds (Really
Simple Syndication), og det kan du læse om i eJours RSS-tema fra sidste år.
RSS-feeds blev et direkte resultat af 90'ernes udviklingstanker om det
tredimensionelle internet og er i dag en af de mest
anvendte nyheds-teknologier i verden. Ikke mindst de store nyhedsmedier
har taget teknikken i anvendelse, og deres brugere kan hermed
automatisere og personalisere nyhedsindsamlingen.
Tredimensionelt
spædbarn
Nu er RSS-teknologien kun et af de første spæde eksempler
på, hvordan hele tankegangen omkring det tredimensionelle
internet sætter sine spor blandt menigmand. De kloge mænd
og kvinder er rundt regnet 10-15 år foran os andre, og hvis vi
synes RSS-feeds er lidt svært at forstå ind imellem,
så er det ingenting mod, hvor udviklingen i laboratorierne
befinder sig i dag.
Her bliver der arbejdet med kunstig
intelligens indbygget i browseren -- og dermed dens evne til
nærmest på forhånd at regne ud, hvad vi har lyst til
at læse om fra time til time.
Det kræver godt nok, at de psykologiske forskere får
knækket nøden omkring følelsernes intelligens, og
det ser de ikke ud til at skuldre sådan lige med det
første. Men det er en helt anden historie, og vi gør
bedst i ikke at fortælle den til hverken hjerneforskere eller
it-nørder. Det vil nemlig afholde dem fra at tænke videre
i udviklingen af den
intelligente
browser, der dækker både forsiden og bagsiden på
én gang.
Og hvor er vi henne den dag, de kloge hoveder begynde at tvivle
på det, de laver? Et forsigtigt bud kunne være Jordens
bagside.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|