 |
|
 |
|
Første hjemlige medie der bygger bro mellem prof'er og
græsrødder i netjournalistikken
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Flix udfordrer vores vanetænkning. For enten er man jo
professionel,
eller også er man amatør. Ligesom når Anders Fogh
siger, at enten er man jomfru eller ikke -- mig bekendt. Man kan ikke
være begge
dele. Men det kan Flix. Som oven i
købet påstår, at
der produceres bedre resultater, hvis de to verdener samarbejder frem
for at forblive i hver sit
solsystem.
Så årets eJour prisvinder udfordrer naturlovene, når
Flix sammen med
sine medieideologiske fæller søger at praktisere den form
for
journalistik på nettet, der er ved at finde sin
identitet som citizen journalism, borgerjournalistik.
Journalistikken karakteriseres ved sit ligeværdige samarbejde
mellem en professionel journalistik og en amatør, en
græsrod. Samarbejdets synergi producerer et unikt resultat af en
højere kvalitet end den, hver især kunne præstere.
Princippet er beskrevet på forsiden af Flix: "Flix er et medie,
der skrives af læserne og redigeres af
professionelle avisfolk."
Redaktør Erik Kjær Larsen kalder det mødet
mellem journalistisk faglighed og rå blog-energi.
"Det er i det fællesskab, at vi opbygger en viden og en
arbejdsrutine, der kan producere stof, som gør mediet
levedygtigt. Begge dele er lige nødvendige. Blogs/weblogs kan
ikke undvære den journalistiske
professionalisme, og journalisten skal lære at åbne sig,
lytte og interagere."
Community
Flix er ikke bare en netavis, men også et community -- et
forsamlingshus -- med strømme i mange retninger mellem de
forskellige slags aktive, hvad enten de kommer til netstedet som
læsere, skribenter, debattører eller bidragydere på
anden vis. Udover selve
netstedet findes der et ugentligt
nyhedsbrev med 1.600 abonnenter plus et RSS-feed med de seneste nyheder.
Trafikken til netstedet fortæller om en stærkt stigende
interesse. Ifølge statistikken er antallet af sidevisningen
vokset fra knap en
halv mio i 2004 til 1,6 mio i 2005. De månedlige sidevisninger
blev fordoblet fra sommeren i fjor til decembers godt 200.000
sidevisninger.
Flix har godt 1.200 registrerede brugere, hvoraf over 100 periodisk er
aktive skribenter.
Det er disse skribenter, der producerer Flix' indhold -- en voksende
mængde artikelbidrag, præget af anderledes nyhedskriterier
og med personlige øjenvidners skildringer i vekslende sproglig
frodighed.
På redaktionen påtager
Erik Kjær Larsen eller hans hjælpende hånd,
journalist Rune Huvendick, sig at coache og professionelt vejlede
skribenterne for
at få produktet gjort så vellykket som muligt. Det kan godt
kræve nogle ture frem og tilbage med omskrivninger, før
begge parter er tilfredse. Men når det så til sidst
lægges på netstedet, er det på de gode dage
også repræsentativt for den gennemarbejdede journalistik,
der uden at have mistet græsrodens sprog og energi er vurderet og
afpudset professionelt.
Flix-skribenterne får på den måde lidt af en
mini-uddannelse som journalister
og bliver af prof'erne coachet, vejledt
og undervist i journalistfagets discipliner.
Alt stoffet forbliver på nettet, opsamlet som det er siden
starten i en søgbar database.
Desuden er artiklerne nummerede, og man kan gå ind og læse
dem i kronologisk rækkefølge (se oversigten over de pt
henved 3.200 artikler i bunden af forsiden), ligesom de er indekserede
efter bl.a. emne og skribentnavne (brug søgeknappen).
Tekst, foto, lyd,
video
Flix-stoffet i dag har en overvægt af tekster, men der er ikke
teknisk
noget til hinder for, at brugerne også udgiver fotos, lyd og
video. Det sker af og til, men ikke så hyppigt, og når
Erik Kjær Larsen ikke opfordrer kraftigere, skyldes det
udelukkende tidnød.
Hvis der bliver tid, vil det heller ikke være synderlig
kompliceret at integrerere Flix og tv-produktionen fra CafeTV i hans
tidligere freelance-tilværelse, for
Kjær Larsen har stadig streaming-serveren, og der mangler bare et
kamera og en computer for at få det op at køre igen.
Inspirator
Flix kan ikke prale af at have væltet regeringer, men har haft
adskillige historier, der efter at være startet i Flix er vandret
videre til de 'store medier'.
"Det skyldes sikkert, at mange historier i Flix er båret af et
øjenvidne, med dettes særlige kompetence," mener Erik
Kjær Larsen. "Vi har været både
fødselshjælper og inspirator for mange journalisters
nyheder og vinkler på historier."
Et eksempel på Flix' rolle i nyhedsfødekæden giver
Erik Kjær Larsen med somaliske Zak Osmans beretning
fra en
koncert på Nørrebro. Den vandrede videre til
Politiken og TV 2.
Han nævner desuden, at Flix lige fra starten var på forkant
med den såkaldte Keld
Bach-sag om en bloggers sammenstød
med Piratgruppen om linking.
Flix har også talrige gange været emnet for journalistisk
omtale i de klassiske medier. Se oversigten.
En god tone
Trods de nemme muligheder for at skrive og debattere er det
sjældent, at tonen på Flix bliver skinger.
"Vi gør en forskel fra så mange andre medier
på nettet, for på Flix findes en helt anderledes dialog
mellem de forskellige skribenter/debattører. Selvom alle
politiske synspunkter fra yderste venstre til yderste højre er
repræsenterede, er respekten og selvjustitsen
bemærkelsesværdig høj," mener Erik Kjær Larsen
og tilføjer:
"Jeg tror, det til dels skyldes, at folk er både
skribenter/bidragydere og kritikere, så de kan føle
på egen krop, hvor sårende en ubetænksom kritik kan
være. Men det skyldes også, at de føler et medansvar
for community'et.
Til brug i de få situationer, hvor tonen er udartet,
findes en grøn, orange og rød
'skumslukker', hvor den grønne symboliserer den første
advarsel, og
hvor
den røde er ensbetydende med sletning af stof (hvad der aldrig
har været brug
for). Indførelsen af dem i fjor gav til gengæld
afsæt til en af netstedets hidtil mest lidenskabelige debatter.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |