 |
|
|
|
|
Papir- og onlineaviser er ens
|
Det siger forskere efter at have undersøgt 16 europæiske
landes aviser
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Vi har fået et interessant (læs: deprimerende og
desværre ikke overraskende) bidrag til den overordnede viden om
de europæiske papir- og online-avisers tilstand/stilstand. Det
kan vi takke en stor flok europæiske medieforskere for. De har
med økonomisk EU-opbakning produceret en diger bog, der på
et ensartet og dermed sammenligneligt data-grundlag tager temperaturen
på aviserne.
Rapporten hedder Print
and online newspapers in Europe. A comparative analysis in 16 countries,
den er redigeret af lektorerne Richard van der Wurff og Edmund Laud,
universitetet i Amsterdam, koster 56,75 euro og er udkommet på
det hollandske forlag Het Spinhuis. Og den findes desværre ikke
på nettet.
Blandt de 16 undersøgte lande, som hver har fået tildelt
ét kapitel, er Danmark, Sverige og Finland. For at gøre
arbejdet overkommeligt er analyserne begrænset til tre-fire
aviser i hvert land; de nordiske medier og forfattere er:
- Danmark: Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken (Niels Ole
Finnemann og Bo Hovgaard Thomassen, Århus Universitet)
- Finland: Aamulehti, Helsingin Sanomat og Kaleva (Ari Heinonen og
Terhi Kinnunen, universitetet i Tampere)
- Sverige: Dagens Nyheter, GöteborgPosten, Svenska Dagbladet
og Sydsvenska Dagbladet (Susan Holmberg og Micke Gulliksson,
universitetet i Sundsvall).
Forbi sidste
salgsdag
En svaghed ved bogen er, at dataindsamlingen, der er sket på
én fælles dag i alle 16 lande, ligger så langt
tilbage i tid som 8. oktober 2003. Det er rigtig lang udviklingstid for
en
online-avis!
Bogens manglende evne til aktualitet svigter fatalt på et andet
felt.
Dens analyser koncentrerer sig nemlig om forsiderne, og det kriterium
repræsenterer en gammeldags papiravis-tænkning.
Mens RSS nærmest var et fremmedord på avisredaktionerne i
2003, så vil en analyse i dag naturligvis inddrage et så
centralt værktøj i mediet og journalistikken. For det
skræddersyede, automatiserede RSS-abonnement på mediers
nyheder indebærer uden tvivl, at et voksende antal netbrugere
trækker på netavisers informationer uden nogensinde at
sætte benene -- øh musen -- på deres forsider. Fx
læser jeg da langt oftere rubrikken Circuits
end forsiden på New York
Times.
Forskellen er ens
Når det er sagt, vil jeg indskrænke mig til at opsamle en
'major conclusion' fra bogen, nemlig den, at indholdet i papiravisen og
i netavisen er ret ens; kun præsentationen er forskellig -- og
så er avisernes selvpromovering ublufærdigt meget
større på net end på papir. Dokumentationen for det
monotone indhold er frygtindgydende:
70 pct af de vigtigste online-nyheder er magen til dem i papiravisen.
Og så tilføjes med usynlig flammeskrift (eJours faste
læsere vil mistænke mig for at have skrevet det selv….):
"There is little, if any, new online reporting to be found in the main
quality online newspapers in Europe; at least not on the front pages.
There are, for example, very few hyperlinks inserted in news items --
which would have been an obvious way to improve traditional ways of
reporting in an Internet fashion." (I det danske kapitel
beslaglægger hyperlinks på hver af de tre avisers forsider
så lidt som
0,1 pct.)
Derfor konkluderer bogen sylespidst:
"The logic and culture of print publishing remain largely intact
online."
Flydende
deadline kl 22.30
Vi får en morsom underbygning af den stadigt levende
papiravis-kultur i bogens danske kapitel. Nok taler vi meget om den
flydende deadline, og online-aviserne giver også gerne indtryk af
at være i gang alle døgnets 24 timer.
Men kapitlet må alligevel tørt konstatere, at
online-aviserne lægger hovedparten af nyhederne på nettet
kl 22.30 hver aften: de lever stadig i papiravisens døgnrytme.
Og hvis aviserne praler af at have forøget deres antal unikke
besøg på nettet med godt 20 pct fra 2003 til 2005,
så minder bogen dem om, at i samme tidsrum har DR og TV 2
øget deres tilsvarende tal med 50 pct. Tsåeeh!
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|