e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Ny licens udfordrer ophavsret

Creative Commons licensen lanceres i Danmark i juni. Den giver ny muligheder for at udgive alt fra musik til journalistik –– og lade andre bruge materialet.

Af Thomas Hartz-Olsson, hartz@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


En ny form for ophavsret bliver introduceret i Danmark 8. juni. Den hedder Creative Commons (CC).

"Dermed håber vi, at hele den ånd, hvor man deler med hinanden, griber om sig. For der mener jeg, at vi er lidt bagefter i Danmark," siger en af initiativtagerne, journalist Henrik Moltke.

CC-licensen er kraftigt inspireret af opensource-miljøets GNU General Public License. Men i stedet for at blive brugt til at udgive software med åben kode bruges CC til at udgive tekster, billeder, grafik, musik osv. Alt sammen på en måde, som giver brugeren lov til at genbruge materialet uden at skulle spørge om lov først.

Projektet blev startet i 2001 i USA med økonomisk støtte fra Center for the Public Domain. I december 2002 blev fremlagt seks licensformer, som frit kunne benyttes som et supplement til ophavsretten.

Valg mellem seks licenser

De seks CC-licenser er mere eller mindre restriktive. Den mindst restriktive tillader al brug, så længe rettighedshaveren bliver nævnt. I den anden ende finder vi en licens med øgenavnet "gratis reklame"; her kræves linking til originalmaterialet, og der er forbud mod redigering og kommerciel brug.

De seks licenser (navnene mangler endnu at blive oversat til dansk)
  1. Attribution Non-commercial No Derivatives (by-nc-nd)
    Den mest restriktive af de seks licenser. Materialet må kopieres og deles, men må ikke redigeres eller bruges i en kommerciel sammenhæng. Rettighedshaver skal krediteres.
  2. Attribution Non-commercial Share Alike (by-nc-sa)
    Forskellen fra den ovenfor er, at det her er tilladt at oversætte, redigere og lave noget helt nyt baseret på det originale materiale. Kravet er dog, at det ny materiale udgives under samme licens. Det er altså derfor heller ikke tilladt at udgive det ny materiale kommercielt.
  3. Attribution Non-commercial (by-nc)
    Denne licens adskiller sig kun fra ovenstående ved, at det her ikke er nødvendigt at udgive det ny materiale under samme licens. Materialet må dog stadigt ikke bruges kommercielt.
  4. Attribution No Derivatives (by-nd)
    I denne licens er også kommerciel brug tilladt, så længe materialet ikke bliver ændret og rettighedshaveren bliver krediteret.
  5. Attribution Share Alike (by-sa)
    Som ovenstående licens. Dog må materialet her oversættes, redigeres og bruges til noget helt nyt, men med den klausul, at det skal udgives under samme licens.
  6. Attribution (by)
    By-licensen er den mindst restriktive og går i al sin simpelhed ud på: Gør lige hvad du vil, så længe rettighedshaveren krediteres.
For alle licenser gælder:
  • Licensen kan ikke trækkes tilbage, når den først er taget i brug
  • Licensen kan kun ændres til en mindre restriktiv licens, der stiller brugeren bedre end før.
  • Ejeren af det oprindelige materiale har ret til at kræve sit navn fjernet, hvis han/hun ikke vil sættes i forbindelse med et nyt/redigeret værk, skabt ud fra hans/hendes materiale.
Klar til brug

Selvom den danske version af Creative Commons licensen først kommer den 8. juni, kan licensen allerede bruges nu.

"Man kan allerede nu gå i gang med at bruge den amerikanske licens. At den er blevet oversat til dansk betyder bare, at den passer bedre til dansk lovgivning, og at man får mulighed for at skilte med en licens på dansk," siger Jan Trzaskowski, adjunkt ved Juridisk Insititut på Copenhagen Business School.

Han fortæller, at det er de tekniske justeringer fra amerikansk til dansk lovgivning, der tager tid.

Jan Trzaskowski har selv udgivet en bog under CC-licensen by-nc-sa, hvilket giver hans studerende ret til at printe den ud og kopiere den. Men de må ikke sælge den.

"Det er styrken i Creative Commons -- at man kan beholde sine kommercielle rettigheder," siger han.

Det eneste sted, der har givet problemer i Danmark, er på musiksiden. Lovgivningen i Danmark –– og i hele Europa -- ser nemlig sådan ud, at hvis man vil have penge for afspilning i radio, på offentlige steder og så videre, skal man overdrage alle rettigheder til KODA. Og man kan derfor ikke også udgive musikken under en Creative Commons-licens. Det er dog noget, man nu på europæisk plan prøver at finde en løsning på.

Mediernes mening

I Danske Dagblades Forening betegnes den ny licens som spændende. Men her lægger man ikke skjul på, at initiativet er aldeles uinteressant for den kommercielle branche.

"Jeg synes, det er en glimrende ide for dem, der ønsker at lade andre udnytte deres værker ud over, hvad ophavsretten tillader. Men lige så tydeligt er det i mine øjne, at medievirksomheder ikke vil ønske at anvende en Creative Commons-licens. Man producerer jo netop værker for at tjene penge," siger Holger Rosendahl, chefjurist i foreningen.

Og det er da heller ikke enkelt for en fastansat journalist at udgive sine artikler under CC-licensen. De generelle vilkår er nemlig således, at den fastansatte journalist afgiver anvendelsesrettighederne over artiklen til mediet. For freelancejournalister er vilkårene mere lempelige. Men også her støder man nemt ind i juridiske problemer, forklarer Christian Dølpher, juridisk konsulent hos Dansk Journalistforbund:

"Freelancejournalister har det, man kalder en loyalitetsforpligtelse, over for sine kunder. Det vil sige, at man ikke må sælge sin artikel til en konkurrent til den oprindelige køber."

En konkurrent kan for eksempel være defineret ved at have samme læserskare eller geografiske område. Derfor kan en artikel lagt på nettet under en CC-licens nemt komme i karambolage med loyalitetsaftalen.

Licensen er altså umiddelbart ikke anvendelig for journalister og deres medier.

Research-lager

Men alligevel er den ny licensform bestemt ikke uinteressant for journalister. I hvert fald ikke, hvis man spørger Henrik Moltke, journalist og medlem af Creative Commons Danmark. Han har selv lagt gamle interviews ud på sin blog under by-nc licensen. Og han håber, at flere vil følge trop.

"Hvis folk generelt lagde ting ud, de ikke skulle bruge mere, så ville der jo lige pludseligt komme en helt masse materiale ud. Det ville gøre det meget nemmere for os journalister at researche," siger han og tilføjer:

"Og så kunne det fx også være et godt værktøj til de studerende, som en måde at få sine ting ud på.”
  • Læs også dette nummers artikel om BBC, der inspireret af Creative Commons er ved at gøre sine enorme arkiver tilgængelige for briterne på nettet.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 52 marts 06
Kontakt eJour, hnk@djh.dk