 |
|
|
|
DR vil digitalisere sit arkiv og gøre det tilgængeligt
på nettet og på en ny tv-historiekanal. En manglende
ekstrabevilling på 284 mio kr kan spænde ben for projektet.
Det kommende medieforlig og ophavsretten kan også give projektet
store udfordringer.
Af Chris Kjær Jessen, chriskj@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Indholdet af det medieforlig, som politikerne begynder at forhandle om
efter påske, kan blive afgørende for, hvor hurtigt og
hvor omfangsrigt DR
får sine gigantiske arkiver ført med over i fremtidens
digitale format og gør dem tilgængelige
for danskerne på nettet.
Med nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen i spidsen har DR valgt at
søge 284 millioner kroner på en særskilt
finanslovsbevilling, så
institutionen over de næste 10 år kan digitalisere arkivet.
DR vil bruge materialet til en historiekanal
på tv, og på nettet er planen at lave en historieportal med
engelske BBC som forbillede. Derovre har man
fx lavet siden On This Day,
hvor borgere kan gå ind og søge på historiske
øjeblikke. DRs overordnede mål med digitaliseringen er at
kunne fremvise et digitalt arkiv, hvor danske
skatteborgere frit kan klikke sig rundt i en større del af
kulturarven.
En dyr affære
Den juridiske udredning, altså forhandlingen med rettighedshavere
og den senere betaling til dem, kan dog vise sig at blive meget dyr.
Noget tyder på, at
der er flere penge på spil end de 284 mio kr, som er søgt
på finansloven.
Det er ikke til at vide, hvor dyr den juridiske udredning bliver, og om
den overhovedet kan lade sig gøre, men DR har planer om at
betale gildet
løbende ud af licens-midlerne. Det gælder også de
beløb, som stationen bliver
nødt til at betale til rettighedshaverne.
Ifølge nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen skal vi ikke regne
med en ekstra regning på en særskilt finanslovsbevilling om
et par år for
det, men det betyder ikke, at projektet kommer til at forløbe
gnidningsfrit rent økonomisk.
"Regningen for den juridiske udredning afhænger helt af, hvor
meget det bliver muligt for os at lægge ud på nettet. Det
er cool cash, som
skal falde til de mennesker, der har rettigheder. Vi har i vores
beregninger allerede afsat midler til
historiekanalen og historieportalen," fortæller Lisbeth Knudsen
og tilføjer:
"Hvis vi ikke får de ting gennemført, som vi har forudsat
i vores udspil til det kommende medieforlig, og hvis vi ikke får
særbevillingen til
digitaliseringen af kulturarven, så må vi til at
prioritere, hvor vi vil skære. Det hypotetiske
spørgsmål har vi ikke taget stilling til."
DRs oplæg
til den ny mediepolitiske aftale for perioden 2007-2010
indeholder bl.a. et ønske om et løft på halvandet
procent i licensen -- ud over pris-
og lønudviklingen.
Om DR får sine ønsker opfyldt, er endnu uklart. Men
Lisbeth Knudsen vil ikke i dag røbe, om det er historiekanalen
på tv, historieportalen på nettet eller det store samlede
digitale internetarkiv, som bortprioriteres først.
Juraen driller
Når DR i dag sender programmer som Husker
du på DR2, anvendes et
hav af gammelt arkivmateriale, som har en række forskellige
bidragsydere bag sig. Der er musikere, manuskriptforfattere,
skuespillere osv. som har krav på varierende tilgodehavender,
hver gang DR
benytter deres produktioner. Fra politisk side har man stillet en
række særregler til rådighed, som gør, at DR
ikke behøver forhandle med hver enkelt rettighedshaver,
når de benytter materialet. I stedet kan de nøjes med at
forhandle med de forbund, som repræsenterer den enkelte
rettighedshaver. Dette kunne for eksempel være Koda.
Dette regelsæt kan DR ikke benytte til on-demand tjenester, fordi
der ikke er taget forbehold for at genbruge materialet på
internettet. I praksis betyder det, at Danmarks Radio skal cleare alle
rettigheder med hver enkelt medvirkende. Her er formentlig tale om
flere hundredetusinde mennesker og dermed en umulig opgave. Dels fordi
nogen måske vil sige nej, men også fordi en del vil
være umulige at identificere og endnu sværere at få
fat på.
Derfor bejler Lisbeth Knudsen og DR's jurister i øjeblikket til
politikerne og ikke mindst Kulturministeriet for at få
ændret reglerne, så DR får ret til at bruge
arkivproduktioner på ny platforme som fx internettet.
DR vil også have sikkerhed imod at skulle forhandle med hver
enkelt af de 40 organisationer.
Journalisternes organisation har for år tilbage overdraget alle
rettigheder til DR (i kollektive aftaler omfattende både ansatte
og freelancere), så det fag lægger ingen sten på
vejen.
"Men det kan blive meget svært at få tingene til at
gå op i en højere enhed, hvis fx skuespillere gerne vil
indgå en aftale på et sæt betingelser, og
instruktører på nogle helt andre. Eller hvis nogle
organisationer slet ikke bliver godkendt som forhandlingsberettiget.
Endnu værre endnu bliver situationen, hvis en organisation, som
ikke ønsker at medvirke, kan blokere for hele projektets
gennemførelse. Derfor ønsker vi nogle regler, hvor en
enkelt organisation kan forhandle på vegne af alle de andre,"
fortæller DR's jurachef, Maria Rørbye Rønn.
Får DR sit ønske opfyldt, skal huset kun forhandle pris og
vilkår med én organisation. Herefter får denne ene
repræsentative organisation til opgave at fordele midlerne ud til
det store bagland af organisationer og enkeltindivider.
"Det vil gøre det meget nemmere for os, men også for de
rettighedshavere, som ikke er direkte repræsenteret af en 'egen'
organisation", tilføjer Maria Rørbye Rønn.
Materialer
smuldrer
Selve digitaliseringen har udviklet sig til en hastesag for DR. De
ældste dele af arkivet er ved at smuldre. Der er først og
fremmest tale om lyd-sekvenserne til de gamle tv-Aviser og de
ældste radiobånd. Ifølge Lisbeth Knudsen vil
materialet begynde at forgå i løbet af det næste
års tid. Og hvilken politiker tør have det rygte siddende
på sig at have ødelagt den fælles kulturarv?
Det er et omfangsrigt projekt at digitalisere arkivet. Der er tale om
473.000 timers radio og 68.803 timers tv og mindst 30 forskellige
formater af film, hvoraf flere skal renses for ridser, dyppes i syre og
overspilles, inden den digitale udgave kan være
tilgængelig.
Tidligere har institutionen søgt om beløb i
størrelsesordnen 400-500 millioner kroner, men i dag er
teknikken så veludviklet, at mindre kan gøre det. Det er
dog svært at ændre på det lange tidsperspektiv i
projektet.
"Vi kunne sagtens ansætte flere mennesker, men
flaskehalsen og begrænsningerne ligger i det udstyr og de
maskiner, som vi skal bruge til at afspille de gamle optagelser
på," forklarer Lisbeth Knudsen.
Hvis et samlet digitalt arkiv på nettet en dag skulle blive
virkelighed, slutter DR og Danmark sig til en udvikling, der allerede
er i fuld gang i andre offentlige public service-stationer i Europa.
I eJour nr 52
fortalte vi, hvordan BBC har digitaliseret sit arkiv og
er ved at lægge det ud på nettet til hvermandseje. Men
også i lande som Sverige
og
Holland
er man ved at føre lignende projekter ud i livet. Og når
alle andre spiller det spil, vil DR selvfølgelig lege med.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|