 |
|
|
|
|
Kolossen DR kaster lange skygger
|
Ny licens vil gøre det svært for private medier at
konkurrere
på nettet
Af Bo Mikael, bomikael@tk-consult.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
En revideret licens-model kan være med til at styrke DRs public
service-kvaliteter, så de svarer til de fremtidige digitale
brugeres forventninger. Men mange frygter, at en udvidet støtte
til DR vil undergrave private initiativer på især
redaktionelle produkter.
"En ny DR-licens, der dækker alle modtager-platforme, vil skabe
meget svære forhold for små, private net-aktører,"
siger Rasmus Nielsen, netavisen Altingets
chefredaktør og stifter, og føjer til:
"I dag er det ikke nok for ny netmedier at kigge på markedet, det
er næsten vigtigere at se, hvad det offentlige og DR foretager
sig. Det er afgørende for forretningsmodellerne.
Ny medier på nettet har næsten kun PR og
markedsføring tilbage at kaste sig over. De redaktionelle
indholdstjenester er allerede 'optaget' af fx DR og Danmark.dk. Og det er tilmed totalt
uforudsigeligt, hvad der sker på området. På baggrund
af nogle medieordføreres
signaler om, at DR i fremtiden skal kunne bruge licensmidler på
alle platforme til at lægge indhold gratis ud, turde jeg i dag
næppe starte et online-medie, der skal leve af betalende
abonnenter.
Blandt de politiske medie- og kultur-ordførere, eJour har
været i kontakt med, er flere opmærksomme på, at DRs
licens-finansiering kan gøre konkurrencen skæv.
K: Må
ikke ødelægge
markedet
"Vi skal passe meget på, at vi ikke ødelægger
markedet ved at give det for tidligt til DR. Der skal også
være plads til private initiativer," fastslår de
konservatives medieordfører Carina Christensen. Hun
foreslår bl.a., at man laver en grundig analyse af de
teknologiske
muligheder, inden man beslutter sig for en ny licens-løsning.
Heri bakkes hun op af SFs Holger K. Nielsen, som bl.a. ønsker
at sikre, at dagbladene ikke rammes skævt.
Omvendt er både Socialdemokratiet, de radikale og Dansk
Folkeparti mere fokuseret på DRs public service-forpligtelse end
eventuelle konkurrence-problemer mellem DR og private netmedier.
"Socialdemokraterne mener, at der er plads til kommercielle
aktører på markedet ved siden af public service-tilbudene.
Men første prioritet må være, at der leveres et
public service-orienteret kvalitetsprodukt, og så må andre
kommercielle aktører spille ind med deres alternative produkter,
i en sund kappestrid med DR," siger Mogens Jensen, Socialdemokraterne.
Louise Frevert, Dansk Folkeparti, udtrykker det mere kontant:
"For os er public service det vigtigste. Og når vi bruger 3,5
mia kr på DR, vil vi ikke fravige kravet om publice service
på nogen som helst måde."
Jubii: Unfair
DR
De private aktører er langt fra afvisende over for
licens-finansieret public service-tjenester, men mener, at
licens-kronerne burde fordeles blandt flere:
"Jeg er enig i, at man selvfølgelig skal sikre gode public
service-tjenester, men samtidig har mediebilledet ændret sig
så meget, at det ikke længere er relevant med den gamle
licens-model, der fokuserer på tv-tuneren. Så der skal
udvikles en ny licensform," siger Peter Lundsgaard, adm.
direktør for Jubii, Danmarks
største portal, og fortsætter:
"Generelt mener jeg, at der skal være fri konkurrence og så
lidt licens som muligt i det hele taget. Derfor mener jeg heller ikke,
at licens-pengene udelukkende skal tilfalde DR. Det er unfair
konkurrence, at meget på DR, fx chat og spil, er i direkte
konkurrence med private medier, fx Jubii, hvor den slags er en
del af
forretningsgrundlaget.
Licenspengene bør ikke kun gå til DR, men komme mange
flere til gode.
Hvis man fx lavede en kampagne om at 'lære danskerne at gå
på nettet', ville det være nærliggende, at Jubii var
med i denne kampagne. Jeg vil vove at påstå, at Jubii
allerede har spillet en væsentlig rolle i, at Danmark er et af de
mest internet-stærke lande i verden."
Både de radikale og socialdemokraterne vurderer dog, at der
allerede i dag er mange kommercielle muligheder for private
aktører:
"Vi mener, at der i dag er plads til kommercielle udbydere, der kan
tilbyde fx mere specialiserede produkter, end DR er i stand til," siger
Simon Ammitzbøll, radikal medieordfører.
Venstres Ellen Trane Nørby ser meget på modellen fra NRK,
DRs norske public service-pendant: "DR bør ikke bruge licensen
til at skabe tjenester, der kan udkonkurrere private. Derfor ser vi
gerne, at DR får mulighed for at tage brugerbetaling for ydelser,
der ikke er omfattet af licensen. Så får brugerne selv
mulighed for at foretage et aktivt valg."
Opret en
public service-fond
"Men private aktører bør også kunne sikre public
service," foreslår Rasmus Nielsen, Altinget. "En løsning i
forbindelse med en ny licensform kunne være, at DR blev tvunget
til at lave udbud blandt private aktører for at dække
deres public service-forpligtelser. På den måde ville
licenskronerne komme mange flere til gode.
En anden solid mulighed er oprettelse af en public service fond, der
får størstedelen af den samlede licens, og hvor alle
medier, DR såvel som printaviser og onlineaviser, kan søge
midler til deres demokrati-befordrende indhold.
Det afgørende er da ikke at sikre DR, men at befordre en bred,
pluralistisk vifte af indholdsudbydere i fremtidens danske demokrati.
En anden god mulighed er at give en del af licensen til
folkebiblioteker, der øremærkes til indkøb af
uvildigt, privatproduceret onlineindhold leveret direkte til borgernes
hjemme-pc.
Desværre er det i dag DR, der sidder med alle kortene, mens den
eneste anden magtfaktor, Danske Dagblades Forening, sover i timen. De
små netmedier er for små til selv at gøre noget.
Men DDF mangler desværre markante holdninger til udviklingen."
Læs mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|