e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Medieforligets sleeping partner

Politikerne skal til at udstikke rammer for nettets public service på dr.dk de næste fire år

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Her i april kommer regeringen med sit udspil til det medieforlig, der skal udstikke rammerne for de elektroniske medier de næste fire år, først og fremmest for radio og fjernsyn, men i stigende grad også andre platforme, herunder internettet.

Ministeriet afviser over for eJour at løfte sløret for, hvor internet bliver prioriteret i udspillet og vil i dag kun bekræfte, at det er med i ministeriets overvejelser. Men det vil sikkert være overdreven optimisme, hvis jeg forudser, at nettet kommer til at spille nogen større rolle end som sleeping partner; næppe heller i politikernes dagsorden under de kommende forligsforhandlinger i foråret. Og det er en skam. Netop internettet må ventes at få en central rolle som medieleverandør for danskerne i de kommende år, og medielovgivningen inddrager da også internettet i public service-virksomheden.

Det er jo relevant for de fleste danskere, hvordan DRs råderum på nettet bliver. Vi beskæftiger os ikke på eJour med radio og tv på den klassiske facon, men vi er levende optaget af, hvilke lovmæssige rammer Danmarks næststørste netsted www.dr.dk  skal være undergivet de næste fire år.

Internet siden 2000

Internettet er introduceret i en medieforligs-tekst tilbage i december 2000. Da vedtog Folketingets flertal medieforliget for perioden 2001-2004, og politikerne sparkede ordene "internet eller lign." ind i lovteksten.

Det skete i en ny paragraf (§6a, i dag §10) i Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed:
  • "Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning."
Lidt længere fremme i lovteksten bliver der sat grænser for den finansielle kreativitet på nettet; dengang var det især nettets banner-reklamer, som politikerne ville skærme os imod. Det hedder her, at "DRs public service-virksomhed finansieres gennem DRs andel af licensafgifterne samt andre indtægter jfr paragraf 8.2" (i dag 15.2), som siger:
  • "DRs virksomhed finansieres gennem DRs andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet."
Forliget med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens underskrift fik en kort levetid, for regeringsskiftet 2001 lagde også kimen til et nyt medieforlig. Den borgerlige regering indgik en ny mediepolitisk aftale 3. juni 2002 med Dansk Folkeparti -- udmøntet i Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed trådt i kraft 1. januar 2003.

Det er det medieforlig, der udløber 31. december 2006 og derfor skal erstattes af et nyt under de kommende forhandlinger i foråret.

På Christiansborg stiler politikerne mod at færdigforhandle regeringens udspil og kunne træffe en afgørelse inden sommerferien.
 
Finansiering

Finanserne er bestemt ikke blevet mindre interessante siden forliget i 2002. Og viften af muligheder for at få finansieret ekspanderende netaktiviteter kunne ved første øjekast synes større i dag.

Lovteksten citeret ovenfor nedlægger jo et lodret forbud mod, at DR skaffer sig reklameindtægter på internettet.

Men er der andre muligheder for at skaffe midler til DRs netekspansion?

At skrue op for licensen er selvfølgelig den mest nærliggende. Det er også DRs erklærede ønske. Men lige netop den mulighed har udløst negative signaler hos politikerne.

Hvad så? Kan licensen suppleres med en brugerbetaling, så man betaler specifikt for en ønsket ydelse?

Eller kan vi brugere her svare med krav om, at DR udvikler "et bredt udbud" af alskens tjenester "på internet eller lign." og så bare sige hit med programmet, for vi har allerede betalt over licensen!

Tjah, Kenneth Plummer havde knapt sat sig i generaldirektørens stol, før han talte varmt for brugerbetaling; Men han havde heller ikke nået at læne sig tilbage, før dén varme var flyttet til en forhøjelse af licensen.

Med andre ord og uanset metoden: Send flere penge!

Brugerbetaling

Brugerbetaling er "oplagt" på de områder, hvor man nemt kan skræddersy indhold til modtageren, typisk internet og mobiltelefon. Det mente Kenneth Plummer 5. juli 05 i Berlingske. Her forestiller han sig særlige programpakker, som tilgodeser specielle interesser:

"Hvis man for eksempel sætter stor pris på en bestemt sportsgren, så kan man abonnere på alle relevante nyheder og få dem tilsendt automatisk til mobilen eller på nettet. Et andet eksempel kunne være oprettelsen af særlige spil-communities med spilleligaer, som DR tilbyder på enten mobiltelefonen eller online."

Mange politikere fra forskellige partier har udtrykt støtte til ideen om brugerbetaling. De radikales medieordfører Simon Emil Ammitzbøll gennemskuede sagen på sin egen facon (Ritzau 6. juli 05):

"Man skal passe på den betragtning, at radio og tv er kerneydelser, mens internet og mobiltelefoni er sådan noget ekstra, som man kan tage betaling for. Vi synes, at man skal lade internet og mobiltjenester være public service områder ligesom radio og tv og definere public service krav til dem også."

Da DR 14. november offentliggjorde sit eget medieudspil (pdf), havde Plummer foretaget et hastigt tilbagetog og nedtonet ideen om brugerbetaling.

Nu lyder det i DR-medieudspillets kapitel om vilkårene for fremtidens public service:

"DR forventer, at der i fremtiden vil komme yderligere tilbud med brugerbetaling på flere individuelle og specialiserede tilbud. Det forventes dog ikke at blive i særligt stort omfang, og det vil kun dække de faktiske udgifter ved at levere de pågældende ydelser."

På sidste side oplister DR en række såkaldte 'grundforudsætninger' for at kunne finansiere ny tilbud. En af dem lyder:
  • Vores adgang til brugerbetaling præciseres.
Hele diskussionen har også en særlig EU-vinkel, som EU-kyndige har påpeget, nemlig public service-virksomheders risiko for at komme i klammeri med EU-kommissionen og måske endda EF-domstolen, hvis licensen bruges på diverse gryderetter af specialtjenester på nettet. Et intensiveret søgelys i EU er i disse år rettet mod, hvordan public service-begrebet administreres i medlemslandene.

Dagen efter DRs medieudspil sendte konkurrenten TV 2s daværende direktør Peter Parbo da også en hilsen i Politiken:

"DR bør tage brugerbetaling på de nye platforme. Det bliver svært for andre aktører at udvikle konkurrencedygtige tjenester, hvis DR leverer det gratis."

Kortere forligsperiode?

Gad vide om medieforliget vil afspejle det kønsskifte, som medierne undergår i disse år?

Vi sidder ikke mere i sofaen og ser passivt det samme tv-program, men bruger medierne, mens vi er på farten og på alskens platforme, typisk de mobile, internettet, pda'en, iPod'en og mobiltelefonen.

Og da forlanger vi mulighed for at skræddersy udbuddet præcist til vores personlige præferencer.

Med medieforliget skal vi have gødet jorden til den udvikling. Har politikerne signaleret til os borgere, at de er videnmæssigt klædt på til at kunne fremtidssikre vores public service-medier til sådanne platforms-uafhængige og skræddersyede tilbud?

Næeh, vel ikke direkte velklædte. Heller ikke Radio-og Tv-nævnets nylige uddeling (pdf) af 5 mio kr til forskning i public service vidner om stærk opmærksomhed på det, der foregår på nettet.
 
Så det kan da godt være, at vi allesammen er bedre tjent med, at politikerne bare forlænger loven med et par år og lægger lidt på licensen for at få et pusterum til at gennemtænke public service på nettet. Eventuelt konsulterer professor Niels Ole Finnemann, der i dette nr af eJour gør sig til talsmand for et udredningsarbejde om, hvad der egentlig er omfattet af public service på nettet.

Netop den kortere periode er en løsning, som Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) har foreslået i et udspil; gerne en toårig forligsperiode, subsidiært fire år med en midtvejsforhandling. Forslaget et er begrundet med disse års hastige teknologiske udvikling. Måske lidt tøset, men nok ret realistisk.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 53 april 06
Kontakt eJour, hnk@djh.dk