 |
|
 |
|
|
Medieforligets sleeping partner
|
Politikerne skal til at udstikke rammer for nettets public service
på dr.dk de næste fire år
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Her i april kommer regeringen med sit udspil til det medieforlig, der
skal udstikke rammerne for de elektroniske medier de næste fire
år, først og fremmest for radio og fjernsyn, men i
stigende grad også andre platforme, herunder internettet.
Ministeriet afviser over for eJour at
løfte sløret for, hvor internet bliver prioriteret i
udspillet og vil i dag kun bekræfte, at det er med i ministeriets
overvejelser. Men det vil sikkert være overdreven optimisme, hvis
jeg
forudser, at nettet kommer til at spille nogen større rolle end
som sleeping partner; næppe heller i politikernes dagsorden under
de kommende forligsforhandlinger i foråret. Og det er en skam.
Netop internettet må ventes at få en central rolle som
medieleverandør for danskerne i de kommende år, og
medielovgivningen inddrager da også internettet i public
service-virksomheden.
Det er jo relevant for de fleste danskere, hvordan DRs råderum
på nettet bliver. Vi beskæftiger os ikke på eJour med
radio og
tv på den klassiske facon, men vi er levende optaget af, hvilke
lovmæssige rammer Danmarks næststørste netsted www.dr.dk skal være undergivet
de næste fire år.
Internet
siden 2000
Internettet er introduceret i en medieforligs-tekst tilbage i
december 2000. Da vedtog Folketingets flertal medieforliget for
perioden 2001-2004, og politikerne sparkede ordene "internet eller
lign." ind i lovteksten.
Det skete i en ny paragraf (§6a, i dag §10) i Loven om radio-
og fjernsynsvirksomhed:
- "Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio
og internet eller lign. sikre
den danske befolkning et bredt udbud af
programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,
undervisning, kunst og underholdning."
Lidt længere fremme i lovteksten bliver der sat grænser for
den finansielle kreativitet på nettet; dengang var det især
nettets banner-reklamer, som politikerne ville skærme os imod.
Det hedder her, at "DRs public service-virksomhed finansieres gennem
DRs andel af licensafgifterne samt andre indtægter jfr paragraf
8.2" (i dag 15.2), som siger:
- "DRs virksomhed finansieres gennem DRs andel af licensafgifterne
samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser,
tilskud, udbytte, overskudsandele mv. DR kan ikke oppebære
reklameindtægter fra programvirksomheden og public
service-aktiviteter på internettet."
Forliget med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens underskrift fik en
kort levetid, for regeringsskiftet 2001 lagde også kimen til et
nyt medieforlig. Den borgerlige regering indgik en ny mediepolitisk aftale 3. juni 2002
med Dansk Folkeparti -- udmøntet i Loven
om radio- og
fjernsynsvirksomhed trådt i kraft 1. januar 2003.
Det er det medieforlig, der udløber 31. december 2006 og
derfor skal erstattes af et nyt under de kommende forhandlinger i
foråret.
På Christiansborg stiler politikerne mod at færdigforhandle
regeringens udspil og kunne træffe en afgørelse inden
sommerferien.
Finansiering
Finanserne er bestemt ikke blevet mindre interessante siden forliget i
2002. Og viften af muligheder for at få finansieret ekspanderende
netaktiviteter kunne ved første øjekast synes
større i dag.
Lovteksten citeret ovenfor nedlægger jo et lodret forbud mod, at
DR
skaffer sig reklameindtægter på internettet.
Men er der andre muligheder for at skaffe midler til DRs netekspansion?
At skrue op for licensen er selvfølgelig den mest
nærliggende. Det er også DRs erklærede ønske.
Men lige netop den mulighed har udløst negative signaler hos
politikerne.
Hvad så? Kan licensen suppleres med en brugerbetaling, så
man betaler specifikt for en ønsket ydelse?
Eller kan vi brugere her svare med krav om, at DR udvikler "et bredt
udbud" af alskens tjenester "på internet eller lign." og så
bare
sige hit med programmet, for vi har allerede betalt over licensen!
Tjah, Kenneth Plummer havde knapt sat sig i
generaldirektørens stol, før han talte varmt for
brugerbetaling; Men han havde heller ikke nået at læne sig
tilbage,
før dén varme var flyttet til en
forhøjelse af licensen.
Med andre ord og uanset metoden: Send
flere penge!
Brugerbetaling
Brugerbetaling er
"oplagt" på de områder, hvor man nemt kan skræddersy
indhold til modtageren, typisk internet og mobiltelefon. Det
mente Kenneth Plummer 5. juli 05 i Berlingske. Her
forestiller han sig særlige programpakker, som tilgodeser
specielle interesser:
"Hvis man for eksempel sætter stor pris på en bestemt
sportsgren, så kan man abonnere på alle relevante nyheder
og få dem tilsendt automatisk til mobilen eller på nettet.
Et andet eksempel kunne være oprettelsen af særlige
spil-communities med spilleligaer, som DR tilbyder på enten
mobiltelefonen eller online."
Mange politikere fra forskellige partier har udtrykt støtte til
ideen om brugerbetaling. De radikales medieordfører Simon Emil
Ammitzbøll gennemskuede sagen på sin egen facon (Ritzau 6.
juli 05):
"Man skal passe på den betragtning, at radio og tv er
kerneydelser, mens internet og mobiltelefoni er sådan noget
ekstra, som man kan tage betaling for. Vi synes, at man skal lade
internet og mobiltjenester være public service områder
ligesom radio og tv og definere public service krav til dem også."
Da DR 14. november
offentliggjorde sit eget medieudspil
(pdf), havde Plummer foretaget et hastigt tilbagetog
og nedtonet ideen om brugerbetaling.
Nu lyder det i DR-medieudspillets kapitel om vilkårene for
fremtidens public
service:
"DR forventer, at der i fremtiden vil komme yderligere tilbud med
brugerbetaling på flere individuelle og specialiserede tilbud.
Det forventes dog ikke at blive i særligt stort omfang, og det
vil kun dække de faktiske udgifter ved at levere de
pågældende ydelser."
På sidste side oplister DR en række
såkaldte
'grundforudsætninger' for at kunne finansiere ny tilbud. En af
dem lyder:
- Vores adgang til brugerbetaling præciseres.
Hele diskussionen har også en særlig EU-vinkel, som
EU-kyndige
har påpeget, nemlig public service-virksomheders risiko for at
komme i klammeri med EU-kommissionen og måske endda
EF-domstolen, hvis licensen bruges på diverse gryderetter af
specialtjenester på nettet. Et intensiveret søgelys i EU
er i disse år rettet mod, hvordan public service-begrebet
administreres i medlemslandene.
Dagen efter DRs medieudspil sendte konkurrenten TV 2s daværende
direktør
Peter Parbo da også en
hilsen i Politiken:
"DR bør tage brugerbetaling på de nye platforme. Det
bliver svært for andre aktører at udvikle
konkurrencedygtige tjenester, hvis DR leverer det gratis."
Kortere
forligsperiode?
Gad vide om medieforliget vil afspejle det kønsskifte, som
medierne
undergår i disse år?
Vi sidder ikke mere i sofaen og ser passivt det samme tv-program,
men bruger medierne, mens vi er på farten og på alskens
platforme, typisk de mobile, internettet, pda'en, iPod'en og
mobiltelefonen.
Og da forlanger vi mulighed for at skræddersy udbuddet
præcist til vores personlige præferencer.
Med medieforliget skal vi have gødet jorden til den udvikling.
Har politikerne signaleret til os borgere, at de er videnmæssigt
klædt på til at kunne fremtidssikre vores public
service-medier til sådanne platforms-uafhængige og
skræddersyede tilbud?
Næeh, vel ikke direkte velklædte. Heller ikke Radio-og Tv-nævnets
nylige uddeling
(pdf) af 5 mio kr til
forskning i public service vidner om stærk opmærksomhed
på det, der foregår på nettet.
Så det kan da godt være, at vi allesammen er bedre
tjent med, at politikerne bare forlænger loven med et par
år og lægger lidt på licensen for at få et
pusterum til at gennemtænke public service på nettet.
Eventuelt
konsulterer professor Niels Ole Finnemann, der i dette nr af eJour
gør
sig til talsmand for et udredningsarbejde om, hvad der egentlig er
omfattet af public service på nettet.
Netop den kortere periode er en løsning, som Foreningen af
Danske Internet Medier (FDIM) har foreslået i et
udspil;
gerne en toårig
forligsperiode, subsidiært fire
år med en midtvejsforhandling. Forslaget et er begrundet med
disse
års hastige teknologiske udvikling. Måske lidt
tøset, men nok ret realistisk.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |