 |
|
|
|
De nordiske lande håndterer tegningerne forskelligt
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
I kølvandet på de mange mediers gengivelse af
Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har juraen været endevendt i
flere nordiske lande. Med forskellige juridiske værktøjer.
Og med forskellige resultater.
Nej til retssag
i Danmark
I Danmark har vi nu både en statsadvokats og rigsadvokatens ord
for, at tegningerne ikke giver grundlag for en retssag om
overtrædelse af straffelovens racisme- og blasfemi-bestemmelser.
Det var en afgørelse, som endog fik omgående ros af EUs
justitskommissær Franco
Frattini 16. marts:
"Rigsadvokatens afgørelse er et perfekt eksempel på,
hvordan et demokrati fungerer. Det er retssystemet, der skal bruges i
disse sager -- ikke afbrænding af flag og ambassader."
Norsk presseetik
I Norge har sagen netop været oppe at vende ud fra presseetiske
synsvinkler. Som vi skrev i eJour Kort Nyt nr 52,
indbragte Vest-Agder Socialistisk Ungdom ugeavisen Magazinet -- et af
de norske medier som havde bragt Jyllands-Postens Muhammed-tegninger --
for de norske mediers fælles etikudvalg, Pressens Faglige Utvalg.
De unge mener, at publiceringen strider med etikreglernes
paragraf 4.3, hvorefter medier skal vise "respekt for menneskers
egenart og identitet, privatliv, rase, nasjonalitet og livssyn".
Det fik de ikke medhold i.
Pressens Faglige Udvalg fastslår på sit møde 27.
april (læs her
og her), at
publiceringen af tegningerne
harmonerer med god presseskik.
Kendelsen fastslår, at tegningerne er en del af en
karikatur-tradtion, som har vide rammer i norsk presse. Udvalget
lægger også vægt på, at nok havde publiceringen
en provokerende form, men den var del af et sagligt opslag om forholdet
mellem ytringsfrihed og islam.
Endelig afviser udvalget, at etikreglen 4.3 skal tolkes på en
måde, så de, der eventuelt føler sig forulempet
eller krænket, har vetoret over, hvad der kan publiceres.
"Sådan et princip vil give helt uacceptable konsekvenser for
ytringsfriheden," mener udvalget.
Finsk retssag?
I Finland trækker det op til en egentlig retssag.
Allerede da eJour lavede sin globale kortlægning og kunne
konstatere, at 143 aviser i 56 lande havde offentliggjort
Jylland-Posten
tegningerne, noterede vi
også, at "Finland kan blive første EU-land, der bringer
tegningerne ind i en retssal", fordi ungdomsorganisationen Suomen Sisu
siden 10. februar har haft samlingen liggende på sit netsted (hvor de
ligger endnu). De unge nægter at fjerne tegningerne.
En hektisk finsk statsminister følte sig forpligtet til at
strø undskyldninger ud, og nu har det finske
politi bedt landets statsanklager afgøre, om der kan rejses
tiltale mod tre bestyrelsesmedlemmer fra Suomen Sisu.
Overtrædelse af den finske blasfemi-lovgivning kan straffes med
seks måneders fængsel. En afgørelse ventes i maj.
Ministerafgang i
Sverige
Hvad med Sverige? Har Sverige da slet ikke haft kontroverser i
kølvandet af svenske mediers gengivelse af tegningerne? Jo, og
det med gevaldig genlyd!
Men i Sverige har der ikke været tale om en juridisk
håndtering; snarere om mangel på juridisk omtanke hos
landets daværende udenrigsminister Laila Freivalds, der -- som
nævnt i eJour-artiklen
om de 143 avisers gengivelse -- håndfast havde understreget over
for sin kollega i Yemen, at den
svenske regering havde lukket en side med en hjemmegjort
Muhammed-tegning hos højreorienterede Sverigedemokraternes
partiavis på nettet, SD-Kuriren
("The Swedish minister expressed her disapproval and sadness at the
republication of the cartoons on a right-wing extremist group's
website, adding that the Swedish government had closed the site.").
En sådan adfærd i et land, der som det danske hylder
magtens tredeling, havde 21. marts som uundgåelig konsekvens en ministerafgang.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|