 |
|
|
|
Nyt ph.d.-projekt skriver dansk mediehistorie ved at registrere alle
tidligere og nuværende danske internetaviser og forklare, hvad en
netavis egentlig er for noget
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Papir- og
onlineaviser er ens, konstaterede forskere i 16
europæiske lande i en undersøgelse refereret i eJour nr
52. Det fik cand.it og ph.d.-stipendiat Vidar Falkenberg til at fare i
blog-huset:
"En stor svaghed ved denne og tidligere undersøgelser er det
ensidige fokus på forsiden som analytisk materiale og det faktum,
at det er svært at måle interaktivitet og dynamik ud fra
kildemateriale, der er indsamlet på kun en enkelt dag. Jeg er ved
at undersøge en uges publiceringsaktivitet for nogle udvalgte
netsteder og håber at kunne nuancere resultaterne fra bogens
danske kapitel i forhold til, hvornår nye artikler lægges
på nettet," skriver han i sin blog.
Det er ganske modigt som ung forsker at lægge sig ud med en stor
gruppe europæiske medieforskere, men med det ambitiøse
ph.d.-projekt Internetavisernes
historie, som han påbegyndte i
efteråret 2005, har han vist ikke lovet for meget.
Projektet er tilknyttet Institut for Medievidenskab på
Århus Universitet og samfinansieret af Det Humanistiske Fakultet,
Statsbiblioteket og Forskerskolen for Medier, Kommunikation og
Journalistik.
Big brother
på overarbejde
Den europæiske undersøgelse sammenlignede forsider
på papir og onlineaviser en enkelt dag i 2003.
"Der er jo sket en masse siden 2003, så undersøgelsen
bygger på gamle data. Men min væsentligste kritik er, at
der kun er set på forsiderne. Avisen som produkt er jo langt mere
end sin forside, og forsider på internetaviser skifter i
løbet af dagen," påpeger Vidar Falkenberg.
Han ser selv på seks danske internetaviser i deres fulde omfang i
en hel uge og håber dermed at komme helt ind under huden
på internetaviserne.
"Det er et kæmpe arbejde at indsamle og analysere så store
datamængder. Jeg bruger software, som jeg har tilpasset, til at
udføre overvågningen. Ét program overvåger de
udvalgte internetaviser, og et andet program gemmer en kopi af hver
side, når der sker en ændring. Ændringen markeres,
så man kan følge avisernes opdateringer minutiøst,"
forklarer Vidar Falkenberg, der udover at være cand.it har
arbejdet som systemudvikler.
Hans undersøgelse fokuserer ikke så meget på at
sammenligne med papiraviser som på at finde en afgrænsning
af, hvad internetaviser egentlig er. Derfor har han udvalgt et bredt
spektrum af internetaviser, både landsdækkende og lokalt
forankrede, og både med og uden papir-paralleller.
De seks internetaviser er:
Dataindsamlingen har fundet sted en uge i februar, men er endnu ikke
blevet analyseret. Vidar Falkenberg forventer at kunne tegne et klart
billede af internetavisernes liv og opdateringsmønstre.
Skriver dansk
historie
Internetaviser er en udvidelse af avis-begrebet, men mange forskere
tager også tv-stationers netsteder med, fortæller Vidar
Falkenberg. Der er indtil nu ikke nogen, som har fundet en
afgrænsning af, hvornår man kan bruge
internetavis-begrebet. Han arbejder med følgende hypotetiske
definition:
- En internetavis er et netsted, eller del af et netsted, der
indeholder såvel redaktionelt indhold, der informerer
offentligheden om aktuelle hændelser af generel eller speciel
interesse, som en bred vifte af andet indhold, tjenester, underholdning
og reklame.
Det første niveau beskriver, hvad der skal være med --
dvs. journalistisk indhold samt andre mulige elementer --, og det andet
niveau beskriver, hvilke elementer dette kan være. Navnestof,
underholdning, annoncer og lignende er derfor ikke obligatoriske
elementer, men noget der typisk vil være en vigtig del af avisen
-- lige som i den trykte avis.
"Grænserne er meget udflydende, så det er nødvendigt
at have elementer som navnestof og annoncer med i definitionen for
dermed at begrænse omfanget. Hvis internetaviser alene skulle
leve op til nyhedskriterierne, ville mange blogs også tælle
med," forklarer Vidar Falkenberg.
Definitionen skal han bruge til sin registrering af samtlige danske
internetaviser fra 1993 til 2006. Den kan bruges i en mulig
fortsættelse
af Søllinge & Thomsens 'De danske aviser', der giver en
oversigt over alle aviser fra 1634 til 1991.
Vidar Falkenberg laver registreringen i samarbejde med
Statsbiblioteket, der sammen med Det kongelige Bibliotek siden juli
2005 har oprettet netarkiver
for at indsamle og bevare den danske del af internettet.
"Bibliotekernes arkiver er desværre ikke tilgængelige for
offentligheden endnu, og det er vist ikke en prioritet foreløbig
af hensyn til blandt andet ophavsretten. Men bibliotekernes arkiver er
et vigtigt skridt i retning af at bevare den kultur, der lever på
internettet," siger han.
Hans registrering af internetaviserne bliver den første af sin
art, og Vidar Falkenberg er kommet på lidt af en opgave med at
opspore de tidligste eksempler på internetaviser, som måske
for længst er afgået ved døden.
"Jeg starter i 1993 for at være sikker på at få det
hele med. Jo før nogen går i gang med at samle data, jo
bedre; de første år forsvinder utroligt hurtigt. Så
jeg vil meget gerne høre om eksempler på internetaviser,
som ikke er med på min liste," siger
han.
Opsang til danske
netaviser
Vidar Falkenberg følger de danske internetaviser nøje.
Han mener, at de bærer præg af, at medierne ikke tør
satse ret meget på deres internetversioner.
"Internetaviserne kommer for tiden med mange spændende tiltag som
fx blogs, og de tør lade læserne komme mere til orde i
debatter og lignende. Men det er svært for dem at være
eksperimenterende på et gennemgribende plan, og de klarer sig
ikke så godt i sammenligning med norske og svenske netaviser,"
konstaterer han.
Han refererer til en undersøgelse fra 2005 (Martin
Engebretsen, pdf), der har sammenlignet nordiske internetaviser:
"De danske internetaviser er mindre tilpasset til nettet -- de bruger
færre multimedier, har færre indholdselementer og
færre kilder," fortæller Vidar Falkenberg.
Selv hæfter han sig ved, at udtryksformen i netaviserne er meget
lidt eksperimenterende.
"Det er svært at se forskel på sproget i papir- og
netaviser. Men det gælder over hele linjen på nettet, at
præsentationsformerne virker meget lidt eksperimenterende," siger
han.
Han opfordrer også internetaviserne til at udnytte de store
mængder af eksisterende materiale, der lige så stille
sygner hen i nettets afkroge.
"Internetaviserne skal være meget mere opmærksomme på
mulighederne for at linke til tidligere artikler. Det er en meget
papiragtig tankegang, at gårsdagens avis ikke kan bruges til
noget. Man kunne lære af Wikipedia, som
udbygger og videreudvikler
eksisterende materiale.
Når nogen endelig beslutter sig for at lave links i artikler, er
det 50 links til artikler med samme tema. Det er uoverskueligt og ikke
spor brugervenligt. Hjælp læserne på vej ved at
udvælge de mest relevante links," opfordrer Vidar Falkenberg.
Træg
udvikling
Kortlægningen af internetavisernes historie har indtil videre
vist Vidar Falkenberg, at netaviserne ikke har gennemgået den
samme eksplosive udvikling som andre dele af internettet -- fx
internethandel, netbanker og lignende tjenester.
"Udviklingen er gået lidt op og ned alt efter de aktuelle
forventninger. Det er først i den seneste tid, at
annonceindtægter på nettet er begyndt at give noget,
så medierne har ikke turdet at investere ret meget, og det har
resulteret i en lang, træg udvikling af internetaviserne,"
konstaterer Vidar Falkenberg.
Udover økonomien har mangfoldigheden af medier også
været en bremseklods for udviklingen, mener han:
"Netaviserne har ikke samme gennemslagskraft, som papiraviserne har
haft, fordi der er så mange medier at vælge imellem. Det
bliver en mere nichepræget formidling, fordi læserne
nøje udvælger, hvad de vil læse om, og RSS-feeds
hjælper med at sortere."
Men i forhold til de mange andre formidlere på nettet har
internetaviserne en vigtig styrke:
"Mediernes brand giver internetaviserne en meget høj
troværdighed. Det er vigtigt for modtagerne, at nyhederne kommer
fra en redaktion og ikke bare en hvilken som helst hjemmeside.
Redaktionen bag er garant for, at historierne er gennemarbejdede og
gennemtænkte," siger Vidar Falkenberg.
Han vurderer, at vi ser på en meget lang tidshorisont, hvis
internetaviserne nogensinde skal udkonkurrere papiraviserne.
"Avislæsning er forbundet med særlige situationer -- fx
over morgenmaden -- som ikke kan overføres til skærmen.
Men i Belgien
tester man lige nu en skærm, der kan hente dagens
avis ind, og som kan rulles sammen. Det er sjovt efter så mange
års spekulationer om den digitale avis, at prototypen nu
eksisterer," funderer Vidar Falkenberg.
"Men samtidig stiger forbruget af
avispapir, så
papiravisen er langtfra død," tilføjer han.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|