 |
|
|
|
De store danske netaviser betragter billeder som en vigtig del af
netstedets profil. For billederne
kan være den afgørende forskel for læserne, hvis de
bruges aktivt på netstedet.
Af Bo Mikael, bomikael@tk-consult.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Der er billeder. Og så er der billeder på nettet.
Eller… er der overhovedet en forskel!
Traditionelt har billeder indtaget en særlig rolle i
nyhedsdækningen; en nyhed garneres med netop det billede, der
bogstaveligt fortæller mere end tusinde ord, underbygger
artiklens troværdighed og delagtiggør læseren langt
højere i begivenheden, end teksten alene formår.
Sådan var det, inden aviserne gik på nettet, sådan
var det også, da de så kom på nettet -- og
sådan er der stadig en del, der tænker. Desværre.
På
netmediets præmisser
For mediet, teknikken og ikke mindst læserne har udviklet sig
så meget de seneste mange år, at det ikke længere er
nok bare at lægge billeder på netstedet. Billederne skal
gøre en forskel for læserne.
Dette står lysende klart for de fleste af de netredaktioner, som
eJour har talt med: Billeder er et aktiv, når de bruges på
mediets egne præmisser -- og ikke bare på avisens
traditionelle.
"Vi kan gøre en forskel med billeder på nettet. Her er
noget, vi kan gøre meget bedre end i avisen," fastslår
Tina Krongaard Andersen, vagthavende på BT.dk, som ifølge
redaktionen selv er den af avisernes netredaktioner, der bruger flest
billeder.
"På nettet kan materialet udnyttes meget dybere end i avisen. Og
her fanger billederne pludseligt på en helt anden måde end
fx i avisen, eller som den tilhørende artikel på sitet
gør det," siger Jørgen Schultz-Nielsen, redaktør
på Jyllands-Postens netsted JP.dk.
Man skal turde
banke til den
De fleste danske avis-netsteder bruger billeder. Men det er kun de
'store' medier, der bruger dem aktivt. På netsteder som JP.dk,
BT.dk og Politiken.dk er billederne en vigtig del i den redaktionelle
profil.
"JP har altid prioriteret brugen af billeder højt i forhold til
mange andre net-medier, som kun bruger frimærke-billeder,” siger
Jørgen Schultz-Nielsen, JP.dk. og understreger, at det ikke er
nok bare at have et billede på stedet eller på artiklen:
"Man skal også turde banke til dem."
Diverse undersøgelser, bl.a. den omfattende
Eyetrack-undersøgelse
fra Poynter Institute, viser, at billeder
er med til at fange læsernes opmærksomhed.
Derfor er det indlysende, at avisernes netsteder bruger billeder. Men
der er flere grunde til at bruge billeder
på især forsider og sektionsforsider:
"På et nyhedssite er billederne med til at gøre en synlig
forskel. Her er opdatering et vigtigt element, og mens det er
svært at se, om en tekst er blevet ændret, er billederne
meget mere synlige," fastslår Jørgen Schultz-Nielsen.
At aktiv brug af billeder giver resultater, kan Michael Arreboe,
redaktør på Politiken.dk,
tale med om.
"Politiken.dk har i april lanceret et nyt design på sitet. En del
af redesignet er en langt mere synlig og mere kommunikativ brug af
billederne på sitet. På forsiden er der kommet flere
billeder og bredere billeder. I det ny design kommunikerer vi
meget større, både i rubrikker og billeder. Tidligere kom
billedet ikke til sin ret. Det gør det nu."
På Politikens netredaktion er det ikke længere teknikken,
der bestemmer antallet, størrelser og beskæringer af
billederne på netstedet. Nu er det den vagthavende
redaktør, som udvælger og beskærer.
"Vi bruger også billeder som et slags 'gearskifte' på vores
forside, så den også lever længere nede på
siden. Og vi kan se, at det virker; vores klik-rate fra artikler
på forsiden er steget med 25-30 procent," fortæller Michael
Arreboe, Politiken.dk.
Lokale billeder
På Nordjyske.dk er
billeder også en vigtig del af
nyhedsbilledet. Men som lokalt mediehus vægter læserne
anderledes end på de store landsdækkende avisers netsteder.
"Lokale nyheder vil altid have større interesse for en lokalavis
end store nationale og internationale nyheder. Det gælder
også for billeder," lyder det fra Henrik Rewes, redaktør
på Nordjyske.dk.
Den største billed-succes på Nordjyske.dk er således
ikke noget kongeligt eller sportsligt, men derimod billeder fra
bro-kollapset 25. april ved Limfjorden -- også selv om de
først blev
lagt på tre dage efter, at broen styrtede sammen.
Ingen artikel
uden billede
På BT.dk arbejder man målrettet på at skabe et
nyhedsmedie, der er båret af både tekst og billeder.
"Som udgangspunkt publicerer vi ingen artikler uden billeder,"
fastslår Tina Krongaard Andersen. "Det skulle da lige være
et klokke-telegram, men så kommer der billede på kort
efter."
Fælles for langt de fleste store avis-netsteder er, at de alle
har gallerier og/eller multimedie-produktioner. De
varierer lige fra en ganske almindelig 'klik frem'-model over
slide-shows til radio-lignende slideshows med lyd ind over og
større multimedie-produktioner. Eksempler:
Især er Nordjyske.dk og JP.dk fremme i skoen med flotte og ofte
meget informative flash-produktioner, hvor tekst, billeder og lyd
går op i en højere enhed.
"Men multimedie-produktioner kan aldrig blive andet end et supplement
til selve nyheden. Fire linjers tekst er trods alt stadig det
hurtigste,"
siger Henrik Rewes, Nordjyske.dk og tilføjer: "Og selv om man
skabte grund-skabeloner til flash-produktioner, skal man stadig bruge
alt for mange resurser til at lave den så
hurtigt, at den bliver nyhedsbærende."
- Læs også artiklen i
dette nr om de danske netavisers projekter og planer.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|