 |
|
|
|
|
Fotojournalisters ny medie
|
Masser af eksempler især i USA på spændende
produktioner på nettet
Af Søren Pagter, sp@djh.dk,
lektor og leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks
Journalisthøjskole
I 2003 holdt den daværende MSNBC multimediechef Brian Storm
foredrag på Pressefotografforbundets årlige konference og
fastslog, at fremtidens fotojournalistiske medie er internettet, og at alle fotojournalister skal udstyres
med en båndoptager.
Dengang var det svært for de forsamlede fotografer at tro
på spådommen om, at det trykte medie ikke mere var deres
primære platform.
I dag viser en rundtur til specielt amerikanske udgivere af
fotojournalistik på nettet, at Brian Storm til dels har
fået ret. Mængden af fotojournalistik på nettet
vokser og går hånd i hånd med udgivelser på
traditionelle medier som dagblade, magasiner, fotobøger og
udstillinger. Fotojournalistikken har fået et nyt medie.
Amerikanerne styrer
Brian Storm er ikke længere hos MSNBC, men har startet sit eget
firma, der producerer fotojournalistik til nettet. Og MediaStorm, som firmaet hedder,
er et godt sted at begynde sin rejse ud i fotojournalistik på
nettet. På stedet præsenteres få, men vidt
forskellige fotojournalistiske fortællinger. Der er den hardcore
historie om Tjernobyl og den smukke om Mexico.
De amerikanske medier og producenter (som MediaStorm) er klart
førende, når det gælder fotojournalistik på
nettet. Alene Magnum in Motions
netsted indeholder historier nok til
mange mørke vinteraftener.
Næsten alle større amerikanske dagblade med
respekt for sig selv præsenterer med jævne mellemrum
fotojournalistiske multimedie-produktioner. Det er alt fra dagblade som
Star Tribune i Minnesota, der var blandt de første til at
anvende det ny medie, til New York Times, som er blevet en af de
førende inden for fotojournalistik på nettet.
Uden for USA producerer dagbladene selvfølgelig også
fotojournalistiske fortællinger på nettet. Den spanske avis
El Mundo er en
spændende udgiver af multimedieproduktioner og har vundet en
stribe priser.
Dagblade gemmer
dem
Men jeg finder det svært at følge med i, hvad der udgives
på dagbladenes netsteder rundt om i verden. Dertil er
mængden for stor, og det er svært og for tidkrævende
at finde de fotojournalistiske produktioner på avisernes
netsteder. Samtidig kræves det ofte, at man abonnerer på
netaviserne for at få adgang.
Så man kan roligt
konstatere, at dagbladene ikke satser på fotojournalistikken
på nettet.
Derfor er det vigtigt at kende nogle få netsteder, hvor man
altid kan finde fotojournalistiske historier på tværs af
medier, bureauer og skoler. Blandt mine anbefalinger er:
- Best of Photojournalism
arrangeret af NPPA.
Konkurrencen har en stor multimedie kategori indeholdende både
lange og korte produktioner inden for forskellige genrer. Så her
findes links til de bedste multimedieproduktioner uafhængigt
af medier, bureauer og skoler.
- Camera Works fra Washington
Post
præsenterer ikke kun multimedieproduktioner, men også
fotogallerier om forskellige emner og begivenheder. Det er en
næsten uudtømmelig mængde af fotojournalistik.
- Interactive
Narratives har en
stor oversigt over både store og små multimedieproduktioner.
Lineær
fortælling
Kendetegnende for langt de fleste fotojournalistiske
fortællinger
på nettet er, at de er lineære. Det vil sige, at
producenten tager læseren i hånden og fører
vedkommende igennem fra start til slut, uden at læseren selv skal
søge efter indholdet. Populært kan det kaldes en
tv-udsendelse med still-billeder.
Fordelen er åbenlys: Fotograf og producent kan styre deres
budskab og opnår en sikkerhed for, at læseren får de
rigtige informationer på de rette tidspunker i
fortællingen. Svaghederne er manglen på interaktivitet samt
en risiko form, at læseren ikke når frem til slutningen af
historien, men klikker videre.
Flere produktioner kompenserer for interaktiviteten ved at give
læseren mulighed for at pause udsendelsen undervejs samt ved at
give læseren baggrundsoplysninger og lignende efter selve
produktionen.
Alle Magnum in Motions produktioner er lineære og skåret
over samme skabelon. Det, mener jeg, er en ulempe i forhold til at
fastholde læserne. Produktionerne er hver især
spændende, velproducerede og med relevant speak/lyd, men formen
er den samme. Det gør det lidt kedeligt i længden, og man
skal være mere end motiveret for at se dem alle igennem fra start
til slut.
Plus lyd
Det fantastiske ved at se fotojournalistik på nettet er lyden.
Pludselig får fotografierne mere liv end i de trykte medier.
Læserne kan bedre identificere sig med personerne i historien.
Flere produktioner gør også brug af fotografernes
øjenvidneberetninger som speak. Det giver en høj grad af
troværdighed. Et eksempel er en produktion
fra
Dallas Morning News, hvor to af deres fotografer giver
øjenvidneberetninger sammen med deres billeder fra krigen i Irak.
Heldigvis er langt de fleste produktioner ved at få styr på
det
klassiske problem: Læserne kan ikke læse og lytte
samtidigt. Det er nødvendigt at vælge mellem lyd og
billedtekster. Hver ting til sin tid.
Spændende
produktioner
Jeg vil ikke påstå, at jeg har været rundt i alle
kroge af fotojournalistik på nettet -- tværtimod. Der
gemmer
sig med sikkerhed spændende produktioner på steder, som jeg
overhovedet ikke har hørt om. Men her er et par anbefalinger:
Brenda Ann Kenneallys historie Money,
Power and Respect om
Brooklyn, hendes eget kvarter, er fantastisk og vandt da også en
førstepris ved NPPA 2006. Produktionen udmærker sig ved en
god kombination mellem personernes citater og fotografierne -- de
styrker hinanden. Og så gør produktionen op med konceptet
et fotografi ad gangen. Her præsenteres ofte fire fotografier
på en gang. Det betyder, at billederne taler til hinanden, og
læseren forbliver opmærksom.
Fem fotografer fra fotobureauet VII, heriblandt danske Joakim
Ladefoged, blev i 2005 bedt af Læger uden Grænser om at
lave historier fra Congo. Det er der kommet en fotoudstilling og et
netsted ud af med titlen Forgotten War.
Stedet
består stort set af en side, hvor man som læser selv
må zoome ind på fotografier og citater. Det er en
spændende form for interaktivitet. Det er som at se en
fotoudstillling på nettet.
Fremtidens medie?
Internettet er et flygtigt medie, og måden, hvorpå vi
henter
oplysninger, sker ofte ved at skimme. Og her skriver jeg
udtrykkeligt vi, for jeg gør det også selv.
Derfor kræver det meget interesserede og entusiastiske
læsere, hvis vi skal få det optimale ud af de
fotojournalistiske produktioner på nettet. Fotojournalistik
på nettet er på trods af den stadigt stigende popularitet
blot et niche-produkt for de specielt interesserede.
Jeg tror, at disse produktioner først for alvor får et
gennembrud, når vi kan se internettet i stuen på vores tv
med en hurtigt internetforbindelse og ordentlig lyd.
Her vil formen virkelig kunne udnyttes, og vi brugere vil klikke ind
på vores daglige netmedie for at se, hvad de sender til os i dag.
Læs
mere
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|