 |
|
|
|
Panoramaer er en gave til online-journalistik, men bruges
sjældent. En specialist på
området giver sine bud på årsagen.
Af Peter Hoffmann, peterhoff@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Adskillige steder på nettet har vi de seneste år
mødt 360 graders fotografier -- Virtual Reality
Panoramabilleder eller VR-panoramaer. Men teknologien er især
brugt af ejendomsmæglere og i rejsebranchen, hvorimod
journalisters brug af det visuelle
værktøj er stærkt begrænset.
Uvidenhed?
Som årsager peger VR-fotografen
Hans Nyberg i en samtale med eJour på mediernes uvidenhed og
deres
misforståede opfattelse af VR-økonomien.
Hans Nyberg lever af at være reklamefotograf, men er
også en af de førende fotografer i verden inden for
VR-panoramaer. For fire år siden startede han
netstedet panoramas.dk for at
fremme kendskabet til genren.
Stedet rummer i dag et stort billedarkiv med
VR-panoramaer, og efter
en sløv start er siden i dag oppe på 12-13.000 unikke
besøgende om dagen.
VR-panoramer er interaktive. Fra fotoets centrum kan brugere
bevæge sig op, ned og sidelæns rundt i hele billedet og
zoome ind og ud. Et færdigt panoramabillede er som regel
frembragt ved at knipse en lang række enkeltbilleder fra det
samme punkt alle 360 grader rundt. Herefter er de blevet 'syet' sammen
-- eller 'stitchet' som det kaldes -- så de
overlapper hinanden og dermed fremstår som et samlet billede.
Billedrammer eksisterer så at sige ikke i 360 graders
VR-panoramaer.
Manipulation?
Også stitchingen kan ifølge Nyberg medvirke til
VR-panoramernes manglende gennemslagskraft i
journalistikken.
Den proces ses af nogle som billedmanipulation --
et fyord i fotojournalistik.
Nybergs pointe er dog, at det ofte vil være langt lettere at
lyve for læseren med et enkelt billede end med et
VR-panoramabillede, da VR'et giver en beskuer mulighed for at orientere
sig i alle fire verdenshjørner frem for et enkelt.
Prøv
for eksempel at klikke på billedet
af soldaten og
panorer 180 grader. Forhåndsopfattelsen af situationen som et
øde
bymiljø domineret af truende soldater med skarpladte
våben ændrer sig pludselig med tilsynekomsten af en
større børnefamilie på udflugt.
"I VR-panoramaer kan du jo vise omgivelserne på en helt anden
måde. Ofte giver det jo iagttageren en alternativ fornemmelse af,
hvad der er sket. Et billede er som regel selektivt, det afspejler
den virkelighed, som fotografen har valgt at vise. Et panorama er mere
objektivt. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at
VR-panoramaer rummer en større sandhedsværdi, men
alligevel. Samtidig gælder det om at tænke en lille smule
anderledes og kreativt, når man arbejder med VR-panoramaer, da
billederne jo i høj grad er baseret på dybde. Du skal
stå et sted med en ordentlig forgrund og skal have plads til at
kunne dreje rundt. Bare man rykker sig en halv meter, ændrer det
hele panorama-billedet."
Egnet til
features
Det er ikke i al journalistik, at VR-panoramaer er en ubetinget
fordel, mener Hans Nyberg. I nyhedsjournalistik, hvor fotografer i
høj grad skal have fingeren på pulsen, er der
ikke altid tid eller plads til at tænke i VR-panoramabilleder.
VR's største fordel er måske i featureorienterede
historier; visuelle historier hvor der er plads til at gå i
dybden og
formidle et bredere budskab.
"Jeg synes, man kunne have brugt det som et led i indsamlingen til
jordskælvet i Pakistan. Der kan sådanne billeder
virkelig give et indtryk af katastrofen. Et almindeligt billede viser
jo bare et udsnit, hvorimod et panoramabillede effektivt kan være
med til at give et indtryk af, hvor slemt det står til.
For ikke så længe siden fik min kollega i Belgien, Mickael
Therer, overtalt Læger Uden Grænser til at bruge
panorama-billeder i deres oplysningsarbejde. Hans billeder indgik i en
reportageserie
fra Mali.
Det blev nogle fremragende billeder, og der endte også med at
komme en udstilling ud af det."
Dyrt?
Om mediernes beskedne brug af VR-panoramaerne gisner Nyberg:
"Jeg tror helt bestemt, at det for det første skyldes almindelig
uvidenskab -- at folk simpelthen ikke ved, hvad det er. For det andet
tror jeg, at mange af dem, der kender til det, finder det
for besværligt eller tidskrævende. Hvordan skal
billedopsætningen være, hvordan skal man nu
præsentere det på den rigtige måde, osv.
Desuden kræver det et browser-plugin at se VR-panoramaer, et
plugin som ikke alle har. Og når
måske kun halvdelen af brugerne har det,
føler aviserne ikke, at det er værd at lægge
så meget arbejde i det
For det tredje tror jeg, at mange aviser synes, det er for dyrt. Hvis
man skal engagere en fotograf til at lave en panorama-opgave, så
koster det 5-10.000 bare at tage billedet. Og det vil
de ikke satse på til almindelig nyhedsdækning. Der er det
kun de store begivenheder, fx det royale bryllup, hvor
man vil engagere udefrakommende fotografer," siger Nyberg og henviser
dermed til, at han blev bestilt af Danmarks Radio til at tage billeder
ved Kronprins Frederiks bryllup
med Mary
Donaldson.
Automatisk
Hans Nyberg er dog af den opfattelse, at hvis avisernes
billedredaktører undersøgte mulighederne i
panoramafotografering, ville de formentlig også engagere sig lidt
mere i det. For det behøver ikke være hverken særlig
svært eller særlig dyrt. Han påpeger, at man kan
skaffe udstyret
til at tage panoramabilleder med for 10-12.000 kroner -- en
overkommelig pris for større nyhedsredaktioner, mener
han. Og så kan udstyret vel at mærke benyttes sammen med de
kameraer, som professionelle fotojournalister normalt bruger.
Med udstyret behøver det heller ikke nødvendigvis at
være fotograferne selv, der tager billederne. Det hele
foregår nærmest automatisk, for nok skal man selv dreje
panoramahovedet rundt, men der er clikstops, så det er meget let,
og man kan klare sig med fire billeder rundt. Og med de rigtige
programmer kan billederne også stichtes automatisk på blot
15-20 minutter, oplyser Hans Nyberg.
Lysten driver
værket
Tilbage står så spørgsmålet: Hvad skal der
til for at få fotojournalister til at benytte sig af
panoramafotografering?
"I bund og grund handler det jo om lysten til at lære det. Hvis
avisernes egne fotografer bare ville sætte sig ind
i det. Man kan se, at de aviser, der bruger det, fx
Washington Post eller New York Times, benytter sig af
det, netop fordi deres fotografer er interesserede i det og selv laver
det.
De bruger ikke fotografer eller specialister udefra til at lave
panorama-billederne.
Problemet er bare, at mange af tingene er
forbandet dårlige rent
teknisk. Washington
Post har lavet det siden
2001 -- et udvalg
her -- men jeg har stadig ikke set noget virkelig
fremragende."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|