 |
|
|
|
|
Lav podcasting i små bidder
|
For meget fokus på teknik og for lidt journalistisk udvikling
Af Thorkild Ellerbæk, te@djh.dk,
lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole
og ansv. redaktør for www.djh.dk/nyhederne
Udviklingen af podcastingen er gået stærkt. Men det er
stort set kun den tekniske udvikling, der har været i fokus. Det
er, som om den journalistiske udvikling har lænet sig op ad den
kendsgerning, at nu kan man få sine produktioner (her specifikt
radio) ud til endnu flere mennesker. Radio-on-demand er blevet en
kendsgerning.
"Lytteren som sin egen redaktør" og så videre. Tanker, som
for bare få år siden var en spændende udfordring, er
blevet en realitet, men hvad skal lytteren så egentlig redigere?
Udbuddet i dag er koncentreret om taleradio: du kan vælge
nyhedsindslag, hele nyhedsudsendelser eller hele taleradio-programmer
(specielt på DR P1).
Behov for
journalistisk udvikling
Der skal udvikles på journalistikken, hvis vi virkelig skal
udnytte mulighederne i podcasting. Udbuddet skal tilpasses
målgruppen. Ingen i medierne i dag kan tilsidesætte en klar
og tydelig målgruppebevidsthed. Uanset om vi snakker aviser eller
radio, er vi nødt til at have målgruppens ønsker,
evner og identitet i baghovedet. Vi er bevidste om, at mennesker har en
travl hverdag. Vi er bevidste om, at medierne er i konkurrence med en
lang række andre dagligdags aktivitetet, og udviklingen inden for
alle medier har derfor tilpasset sig denne situation mere eller mindre.
Vi kan læse avisen og få overblik meget hurtigt. Vi kan
på nettet få hurtigt overblik og hurtige informationer i
store eller små formater. Vi kan blive orienteret, eller vi kan
gå i dybden. Valget er vores eget. Vi er mange steder vores egen
redaktør.
Her er radioen i sin æterudgave stadig bagud. Nyhedernes format
er ganske vist kort, men lytteren skal tage 'hele pakken', og det samme
gør sig gældende i andre radio-programmer.
Tager lytteren skridtet og vil podcaste nyheder og andre programmer,
har han/hun sikkert en forventning om, at det ligner nettets udbud: vi
kan få hele pakken, eller vi kan vælge de korte bidder og
også få et tilbud om at gå i dybden.
Sekventiel
podcasting
Sådan er podcastingens virkelighed bare ikke i dag. Derfor er det
næste trin i udviklingen at opdele programmerne i sekvenser.
Det vil betyde, at lytteren kan vælge sit favoritprogram i hel
udgave ELLER i mindre bidder. Det kan vi kalde sekventiel podcasting.
Hvis jeg fx gerne vil høre Orientering, ved jeg, at jeg
får en stor pakke med forskellige indslag. Jeg kan sætte
den nødvendige tid af til at høre det hele på min
iPod, men det har jeg måske ikke altid tid eller lyst til.
Jeg vil have samme valgmulighed, som jeg har i min musiklytning. Jeg
vil kunne springe første sats af Beethoven over, fordi jeg
hellere vil
høre anden sats, jeg gider ikke høre Gasolins
Rabalderstræde, men vælger en mere blød
skæring...
Den mulighed har jeg ikke i Orientering, Mennesker og medier eller
hvilket P1-program, jeg nu lytter til.
Derfor skal redaktionen bearbejde de programmer, den vælger at
podcaste. Det er ikke tilstrækkeligt blot at lægge den
æterbårne radioversion i podcasten. Sekventiel podcasting
er faktiske ganske enkel: Hvis radioprogrammet fx indeholder tre emner
i den halve time, det varer, skal programmet blot deles op i tre
sekvenser med hver sit op-og nedlæg samt naturligvis en
ledsagetekst.
Den optimale podcast af en halv times radioprogram med tre emner kommer
i den sekventielle form ind på min podcast i fire sekvenser:
- programmet i sin helhed
- første emne
- andet emne
- tredje emne
I min podcastmodtager kan jeg så vælge ud fra nogle stikord
i ledsageteksten. Der er ikke plads til mange ord, men det kan
udvikles. Som det er i dag, får jeg en titel og en dato, men hvis
jeg fik ti ord mere, kunne jeg identificere den enkelte sekvens
og downloade den eller lade være. Som hovedregel vil jeg jo kende
programmet, dets form og det indhold, det normalt bringer, så jeg
vil kunne vælge den sekvens, jeg har behov for eller lyst til at
høre.
Teknisk bør det kunne lade sig gøre at udvikle en
'podcast-pakke' efter samme princip som en DVD -- med en menu, så
jeg kan vælge og vrage blandt pakkens udbud.
Ikke
tidkrævende
Det er ikke et problem i nyhedsprogrammer. Der kan jeg vælge i
forvejen. Sådan har det været længe.
Nyhedsudsendelsens struktur gør det også nemt at bearbejde
de forskellige indslag til podcasting. De er i forvejen produceret
indviduelt, og teknisk ligger de på redigeringscomputeren som
enkeltstående indslag.
Det bør heller ikke være det store problem i
faktaprogrammet som fx Mennesker og medier eller Orientering. De
enkelte emner eller indslag her kan sagtens udbydes i sekvenser, uden
at det går ud over forståelsen.
Det vil naturligvis kræve ekstra arbejde af journalisten eller
produceren. Hvis et sammenhængende taleradio-program skal
sekvensopdeles, skal en person ind i det afviklede program og hente de
enkelte elementer ud og montere dem som sekvenser.
Men teknisk er det ikke svært eller tidskrævende. Det er
blot yderligere en teknisk funktion, som flyttes til den, som
producerer udsendelsen. Egne erfaringer viser, at er der tale om blot
at vælge en sekvens, bearbejde den og lægge den på
serveren, kan det gøres på nogle få minutter. Dertil
kommer så en kort tekstbeskrivelse, som følger den
aktuelle sekvens.
Opdeling af
længere indslag
Der, hvor problemet opstår, er når vi fx gerne vil levere
dokumentarradio eller features/montager af en varighed på fx en
halv eller en hel time. Så skal der i høj grad
versioneres, hvis den sekventielle podcasting skal have mening.
På DJH har jeg for nogle år siden eksperimenteret med
sekventiel opbygning af fx featureindslag på 15-20 minutter
sammen med et hold studerende. Forsøget viste, at det godt kan
lade sig gøre at producere hørbare radiofeatures i
sekvenser. Det er muligt at producere både med henblik på
en æterbåret (sammenhængende) oplevelse for lytteren
og samtidig give mulighed for at vælge sekvenser eller
enkeltelementer af indslaget.
Der skal foretages mange overvejelser om fortælleteknik og
struktur i indslaget, hvis det skal være muligt forholdsvis
enkelt at kunne udbyde både en sammenhængende
fortælling og en sekvensinddelt fortælling.
Det er ikke alle emner og historier, som egner sig til denne form, men
mulighederne er der som et led i den udvikling, journalistikken kan
følge, hvis man vil tilpasse sig ny metoder og tekniske
muligheder.
Podcasting skal være let og simpelt for brugeren/lytteren. Det
skal være lige så let at vælge journalistiske
podcasts som at vælge skæringer på en CD eller en
downloaded musikudgivelse. Jeg er overbevist om, at podcastlytterne vil
udnytte det, de henter hjem, på en mere personlig og
stemningsbaseret måde, hvis de får tilbuddet.
De vil sige ja tak til radio-on-demand, men jeg tror stadig på,
at mange fortsat vil lytte til radioen på den gode gammeldags
måde.
Jeg er fuldt ud klar over, at denne udvikling betyder mere arbejde
på redaktionen. Jeg vil vælge at se det som en udfordring
og en ny dimension i radiojournalistikken. For få år siden
overtog journalisterne selv arbejdet med at redigere og klippe, og
netop den indarbejdede rutine gør sekventiel opbygning af
podcasts forholdsvis enkel.
Eksempel
på DJH
Et eksempel på udbud af radionyheder i sin helhed eller i
sekvenser kan ses og høres på www.djh.dk/nyhederne.
Her
producerer studerende nyheder fire gange i døgnet til
studenterradioerne i Danmark og til netstedet. Tilmelder man sig vores
podcast, får man hver morgen og aften hele nyhedsudsendelsen
på fem minutter samt de interviews (oftest længere eller
anderledes versioner end i den æterbårne udsendelse), der
er i nyhedsudsendelsen. Med andre ord: både hele pakken og et
tilbud om mere uddybende interviews om de aktuelle emner.
Det har altid været en forudsætning for fx radioproduktion,
at 'vi skal fange lytteren og fastholde ham. Han kan jo ikke spole
tilbage og lytte igen, hvis han kommer i tvivl..."
Ja, rigtigt nok i den æterbårne radio, men podcaster vi, er
rewind-funktionen lige ved hånden i lige så stor
udstrækning som den hidtil mest 'frygtede' funktion: at slukke
for radioen.
Der er selvfølgelig mange muligheder for at podcaste
radioudsendelser produceret til podcasting. De er af meget vekslende
kvalitet og er ofte meget specialiserede. Men der, hvor udfordringen
til udvikling ligger lige nu, er, at de allerede kendte og
velproducerede radioudsendelser udvider horisonten og tilbyder os deres
programmer i ægte podcast-versioner.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|