e J o u r
FORSIDE
RIS, ROS, TIPS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Fremsynet medieforlig

Ros til politikerne fra DR, der nu skal i gang med kæmpeopgave på nettet

Af Lisbeth Knudsen, lks@dr.dk, nyhedsdirektør i DR


Arbejdet som politiker og redaktør har normalt ikke meget til fælles. Vi har opgaver og roller på hver sin side af bordet, men i kontakten til offentligheden har vi ikke så sjældent fælles erfaringer. Både politikere og redaktører er ofte dybt engagerede mennesker, hvor det til gengæld ofte halter en del med at få ros og begejstring tilbage fra dem, som man vitterlig tilstræber efter bedste evne at gøre noget rigtigt for. Til gengæld kan man være stensikker på at høre fra kritikerne.

Nu skal jeg gøre en undtagelse. Der er al mulig grund til at rose politikerne bag det ny medieforlig (pdf) for to meget fremsynede mediepolitiske beslutninger i forligsteksten.

To roser

Den ene handler om indførelsen af en moderne medielicens til afløsning for den helt forældede tv-apparat-licens.

Endelig har den teknologiske, brugermæssige og indholdsmæssige sammensmeltning af medierne også fået en politisk konsekvens og er blevet indarbejdet i de politiske beslutningsprocesser omkring fremtidens mediestruktur. Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’ere og visse mobiltelefoner.

Den anden er, at det i teksten til medieforliget slås fast, at DR "af demokratiske og kulturelle grunde" skal have "de fornødne ressourcer til rådighed og ret og pligt til at tilbyde public service-indhold på alle platforme til hele befolkningen".

Et andet sted i forligsteksten står, at DR skal have mulighed for at producere public service-tjenester, "der er specielt udviklet til de nye platforme".

Det nuværende medieforlig, som trådte i kraft 1. januar 2003 og udløber 31. december i år, har overhovedet ikke samme mediemæssige perspektiv og vision i forhold til de ny medier.

Det er -- også i forhold til EU Kommissionens overvejelser om public service i fremtiden -- meget vigtigt, at der i det ny medieforlig er en utvetydig præcisering af, at public service på de ny medieplatforme er ligestillet med de gamle, og at DR har både ret og pligt til at anvende de ny platforme.

Mediekonvergensen og udviklingen i danskernes medieforbrug ville om nogle få år sende DR på afdelingen for smukke nationalklenodier med en glorværdig fortid, hvis vi ikke havde fået et gennembrud for at være med på det ny mediemarked, hvor tv- og radio-indhold på nettet er en helt naturlig udvikling, og hvor selvstændigt produceret indhold på nettet er en vigtig kilde til dagligt at hente nyheder, oplysning, kultur, historie og underholdning for rigtigt mange danskere.

DR på ny platforme

Hvad er så DRs særlige opgave i det kæmpeudbud af indhold, der stilles til rådighed på de ny platforme?
  1. For det første har vi stillet en række radio- og tv-programmer og services til rådighed on demand på nettet og som podcasting, så brugerne selv kan bestemme, hvornår og hvor de vil gøre brug af dem og sammensætte deres mediemenu, som de gerne selv vil. I sig selv ikke genialt, men alligevel en kæmpe gevinst for dem, der gerne selv vil bestemme sendetidspunktet.
  2. For det andet har vi etableret særlige kanaler for børn og unge på nettet -- enten fordi der ikke har været kapacitet andre steder, eller fordi de netop taler til et publikum, som meget ofte er på nettet. På den måde har vi kunnet levere flere tilbud, end de sparsomme gamle distributionskanaler har tilladt.
  3. For det tredje har vi koncentreret os om at udvikle unikt og originalt indhold til alle danskere i alle aldre, som er målrettet til de særlige læse- og brugerforventninger, der netop karakteriserer dette medie og dets forskellige målgrupper.
Der er ingen tvivl om, at vi, hvad angår det sidste område, her står over for en kæmpe udfordring og over for et gennembrud for en hel anden form for brugerstyring af nettet.

Interaktivitet

Hvem ville ikke gerne vide, hvordan forbrugsmønsteret på nettet vil udvikle sig i de næste 2-4 år?

Bliver det mangfoldigheden, som trives, eller nogle få store samlingssteder, der virkelig trækker læsset?

Hvordan kan video, lyd og tekst præsenteres optimalt, så brugeren overhovedet kan overskue udbuddet og i hvilken kvalitet?

Hvordan håndterer vi i det hele taget en eksplosiv stigning i brugen af video på nettet?

Hvor meget får blogging, interaktivitet og den personlige og individuelle publiceringstrang gennemslagskraft på nettet, og hvordan kan vi som broadcastere bruge de tendenser på en spændende ny måde?

Forudsigeligheden, den gammeldags kasseinddeling af folk i målgrupper og de blå, grønne, rosa og violette segmenter med et veldefineret medieforbrug er udfordret. Vi sammensætter -- om jeg så må sige -- med stor fornøjelse vores mediemenu med både fast food, gamle danske egnsretter og eksotiske nyskabelser og mixer det hele.     

Den største opgave ligger i at udvikle den professionelle del af journalistikken til web og ny medier lige så hurtigt, som den brugerskabte del af indholdet og ikke mindst brugerne selv udvikler sig.

Vi skal have gjort interaktivitet, medborgerjournalistik, tovejs-journalistik m.m. til en del af arbejdsgrundlaget.

Være til stede

Vi må udvikle vores formidlingsevne på helt ny områder og lære at fatte det kæmpe potentiale, der ligger i samspillet mellem de forskellige distributionsplatforme.

Til udviklingen af webjournalistikken hører fx ikke alene at referere de nyheder, som er væsentlige og relevante, på en velskrevet og medrivende måde og supplere det med relevante billeder, lyd eller grafik i en velfungerende opsætning.

Det handler om at give brugeren den ny oplysning, det uddrag, den helhed eller det nyttige supplement, som hun ikke vidste, at hun stod og manglede
  • lige præcis på det tidspunkt, da hun kunne tænkes at ville efterspørge
  • lige præcis den information
  • lige præcis på den distributionsplatform, som hun kunne tænkes at have adgang til på præcis det tidspunkt.
Ingen tvivl om, at vi alle i denne branche kommer til at arbejde med meget mere bevægelige mål i fremtiden. Men vi har fået et medieforlig, der gør det muligt også for DR at rykke ind i fremtiden og følge danskerne hele vejen. Hvorfor det er vigtigt?

Det kan ikke siges bedre end i indledningen til det ny forlig(pdf):

Fordi DR opfylder en række vigtige "kulturelle, sociale og demokratiske behov i det danske samfund".


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr 56 juli 06
Kontakt eJour, hnk@djh.dk