 |
|
|
|
|
Erhvervs-blogs udfordrer journalister
|
Journalister skal til at følge med i erhvervslederes bloggeri
Af Lene Rosenmeier, lenerosenmeier@e-box.dk,
informationskonsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening
I USA er erhvervslivets
blogs en faktor, som journalister ikke kan komme uden om.
I Danmark vækker det derimod stadig opsigt i medierne, når
en dansk erhvervsleder stiger op på blogvognen. En hurtig
søgning i danske onlinemedier viser, at omtalen af
virksomhedsblogs oftest handler om selve bloggen og ikke så meget
om det, der står i den. Senest gav det fx anledning til massiv
omtale, da direktør Hans Skov Christensen begyndte at blogge på
DI's hjemmeside.
Hos Arla er blogsamlingen Arla
Forum
ikke længere en nyhed. Og i det år, den har eksisteret, har
indholdet ikke givet anledning til megen omtale i medierne. Consumer
relations manager Maja Møller kan dog komme i tanker om to
tilfælde, hvor der er blevet citeret direkte fra den.
Den ene gang så Arla’s pressechef, Louis Illum Honoré, sin
blogpost Arla
har købt Tholstrup citeret i sin
fulde ordlyd under overskriften "Pressechef forudser problemer" i
landmandsavisen Effektivt Landbrug. Det andet eksempel på direkte
citat stammede fra Arlablogger Tove Færchs blogpost
om
budding,
som blev ophøjet til en artikel på bagsiden af
Jyllands-Postens Århus-sektion.
Troværdigt?
Det er udbredt, at journalister bruger informationer fra virksomheder
eller organisationernes hjemmesider i nærmest uredigeret form. En
undersøgelse
(pdf) viste for
nylig, at journalister er mindre kritiske over for information, de
finder på en virksomheds hjemmeside, end over for en
pressemeddelelse
fra selv samme afsender.
I og med, at en hjemmeside har flere
målgrupper, føler de ikke, at virksomheden forsøger
at påvirke dem. En pressemeddelelse modtages derimod ofte som et
åbenlyst forsøg på at pådutte journalisterne
en bestemt vinkel.
Spørgsmålet er, om erhvervslivets blogs opfattes som
troværdige på samme måde som en hjemmeside, eller om
indholdet snarere opfattes som en ensidet sandhed i stil med
pressemeddelelsen.
Er bloggen PR i forklædning, eller kan det
menneskelige tilsnit måske give en større
troværdighed end pressemeddelelsen har?
De to amerikanske forfattere bag bogen om virksomheds-blogging Naked
Conversations, Robert Scoble og Shel Israel, mener, at det
menneskelige ansigt bag
virksomheden viser sig, når chefer, mellemledere og ansatte
blogger. Og det skulle ifølge dem få troværdigheden
til at stige.
Mange virksomheder ser bloggen som en mulighed for at komme til
orde og fortælle deres side af historien uden om de
journalistiske filtre.
Senest så vi fx, hvordan Dell bloggede sin
version af sagen om de
brændende batterier og i øvrigt brugte bloggen til at
styre virksomheden igennem krisen. Det gav bl.a. anledning til et
direkte
citat hos netmagasinet eWeek.com.
Kritisk sans
Da der på et tidspunkt gik rygter om, at topchefen for og stifter
af Sun Microsystems, Scott McNealy ville forlade selskabet, hentede den
danske Børsen-journalist Johan Christensen informationer fra en
blog om emnet forud for et interview med Scott McNealy.
"Daniel Harrison skriver i sin blog, at han fra anonyme kilder ved, at
McNealys nylige salg af Sun-aktier til en værdi af 10 mio dollar
faktisk var et "sælg og køb tilbage-program"
med en lav købskurs. Og dermed får spekulationen ny
næring", skrev han derefter.
På trods af forsikringer om det modsatte gik der kun tre uger fra
artiklen i dagbladet Børsen, til Scott McNealy faktisk
forlod selskabet.
Selvom Johan Christensen ikke følger med i specielle blogs eller
specielle emner hos bloggere, henter han inspiration og
researchmateriale i virksomhedsblogs -- dog med en vis kritisk sans.
Det
hjælper bl.a. at få sat ansigt på bloggerne.
"Selskaber som Microsoft, Hewlett-Packard, Oracle og SAP er begyndt at
invitere selv særdeles kritiske bloggere med i stor stil til
officielle pressearrangementer. Når de er seriøse nok til
at deltage på lige fod med andre journalister i diverse
pressearrangementer, så stiger deres troværdighed i min
verden", forklarer han.
Johan Christensen har dog generelt tiltro til de blogs, som
erhvervsledere selv opretter i eget navn samt til de bloggere, der
forholder sig kritisk til
selskaberne. Dem henter han ofte inspiration i eller citerer direkte
fra. De øvrige bloggere, han falder over på nettet, bruger
han som inspiration, og de danner sjældent baggrund for direkte
citater i hans artikler.
Kasket-forvirring
For journalister og andre bloglæsere kan det være
forholdsvist svært at gennemskue, hvorvidt en erhvervsblogger
udtaler sig på virksomhedens vegne eller ej. Nogle virksomheder
og bloggere er simpelthen ikke fuldt ud bevidste om, hvorvidt de
blogger som privatperson eller som repræsentant for virksomheden.
Da Arlas pressechef så sin blogpost direkte citeret i Effektivt
Landbrug gav det fx anledning til eftertanke.
For
var det Arlas officielle holdning, der fremgik her, eller stod
indholdet
for Louis Illum Honorés egen regning?
"Hvad nu hvis en journalist ringer til mig og henviser til noget, jeg
har skrevet på bloggen? Er det så ok at sige 'Jamen, det er
jo bare min personlige holdning. Hvis du vil have Arlas holdning,
så skifter jeg lige kasket'. Kan jeg overhovedet springe mellem
at være Louis og Arla?" spørger Louis Illum Honoré
i sin blog.
Nej, svarer redaktionschefen for Effektivt Landbrug Claus Solhøj
i en kommentar:
"Jeg mener grundlæggende ikke, at man kan sondre mellem den
private kasket og Arla-kasketten og slet ikke på en decideret
Arla-blog. Altså, du blogger i arbejdstiden, og Arla betaler din
løn, og så er den egentlig ikke længere ..."
Hos Microsoft har marketingsdirektør Jens Storm Lernø
startet en blog, hvor han
slår fast, at han skriver som privatperson. Indlæggene
handler alligevel udelukkende om markedsføring og Microsoft.
Amerikanske Jonathan Schwarts fra Sun Microsystems kommunikerer derimod
med medierne via blogs
med chefkasketten
på.
Drop
ghostwriter
Måske er denne rolleforvirring omkring blogmediet en af
årsagerne til, at it-kommentator i Berlingske Business Dorte Toft
endnu ikke har kunnet hente inspiration
i erhvervslederes blogs. Men rolleafklaringen handler ifølge
hende ikke kun om kasketter.
"Der er mange eksempler på, at erhvervsledere blot bruger en
ghostwriter til at fyre noget af, der nogenlunde ser ud som et
blogindlæg, men som
hører til i kategorien ren marketing under falske fjer. Det
taber erhvervslederen på. Også de erhvervsledere, der selv
fører pennen, være det sig i medieverdenen eller udenfor,"
siger hun.
Hvad angår nytten af kommentarerne til blogindlæg
konstaterer Dorte Toft, at de ind imellem bruges af personer, som gerne
vil
spejle sig i erhvervslederens berømmelse -- en slags
kunstig name-dropping -- og påkalde sig netop hans
opmærksomhed
eller tiltrække sig klik på eget netsted.
Blogs, som ikke
skrives af firmaets topdirektør men af dygtige fagfolk i
organisationen, har Dorte Toft derimod et meget åbent øje
overfor, når hun researcher. Og her giver kommentarerne
ifølge hende typisk en del ekstra.
Dorte Toft mener dog, at erhvervslederen, der bruger sin blog med
respekt for bloggens natur, kan få en fordel også i
relation til journalisters researcharbejde:
"Det skulle ikke undre mig, om værktøjskassen til
krisehåndtering har fået et nyt værktøj i den
velanvendte lederblog."
Dorte Toft har selv en blog kaldet Bizzen.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|