 |
|
|
|
|
Chefredaktører på bloggen
|
Arrogant ikke at blogge, mener en af de få danske
redaktørbloggere, for vi skal være, hvor læserne er
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Lederne af danske medier har øjensynligt for travlt til at
blogge. Eller gider ikke. Danske redaktør-blogs kan tælles
på én hånd, og nogle af dem ligger stille hen.
Målet er dialog og debat med læserne på et mere
uforpligtende niveau end via læserbreve. Indtil videre er
samtalerne forholdsvis begrænsede herhjemme, men hæver vi
blikket til udlandet, sker der noget på bloggene -- så
megen debat at man nogle steder har været nødt til at
lukke den ned midlertidigt.
Får
kolossal popularitet
Den udvikling kommer også herhjemme, forudsiger
chefredaktør Mikael
Lindholm, Computerworld, der er én i den udsøgte skare
af bloggende danske chefredaktører.
"I løbet af to år vil langt de fleste redaktører
blogge. Det vil blive opfattet som uforskammet, arrogant og
utilgængeligt, hvis de lader være. Man må jo
være, hvor læserne er og tilbyde dem de rammer for at
forbruge journalistikken, som de vil have," siger han.
Chefredaktør David Trads fra Nyhedsavisen mener også, at
mange af hans kolleger er for konservative i forhold til de nye medier:
"Mange danske chefredaktører er stadig modstandere af
internettet. De ville ønske, at det ikke var der, og de
anerkender det ikke som et selvstændigt medie. De kan til
nød gå med til at se avisen på
computerskærmen," siger han spottende.
"Men jeg er ikke i tvivl om, at internettet vil være mere
populært end aviser inden for en overskuelig årrække.
Og blogs vil opnå en kolossal popularitet. Det bliver ikke
enkelte store blogs, men uendeligt mange, meget specifikke, som man
udvælger sine informationer fra," vurderer David Trads.
Tavshed på
Computerworld
Chefredaktør Mikael Lindholm fra Computerworld har haft bloggen
Redaktørens
bord
siden 17. august 2006. I den tid har han nået at skrive fem
indlæg, men der har kun været én
reel debat. Det var,
da han skrev om formen for blogs.
"Det får mig til at tænke, at de, der bruger blogs indtil
videre, interesserer sig mere for det ny medie end for indholdet. Men
hvis folk ikke vil snakke, er det måske det forkerte, jeg blogger
om," siger Mikael Lindholm.
"Jeg har lovet at give et blik bag spalterne, men det ved jeg ikke, om
jeg gør. Jeg er stadig søgende: Hvordan skal man bruge en
blog for at give andet og mere end en trykt artikel? Jeg vil gerne
dialogen, det er jo hele idéen."
Han har forsøgt sig med at lægge en lederartikel om
it-branchens jobkarteller ud, fordi den rummer nogle af de samme
tanker, som han ville skrive på bloggen. Men hverken den eller
avisens manifest, som ellers vækker interesse, når han
taler med folk, har fået kommentarer.
En overvejelse i den forbindelse er kravet om, at man skal oprette sig
som bruger for at kommentere -- og netop det var emnet for
bloggens
eneste debat.
"Vores holdning er, at vil man deltage i den offentlige debat, må
man i det mindste sige, hvad man hedder. Det er god kutyme at
fortælle, hvem afsenderen er. Ikke mindst fordi vi står til
ansvar for folks evt. injurierende indlæg," understreger han.
Mikael Lindholm forsikrer, at hans blog-motivation ikke svinder af den
manglende dialog:
"Jeg føler mig frem i den ny genre. Det er en læreproces,
og jeg får ikke mindre på hjerte med tiden. Bloggen skal
nok finde sit publikum. Måske er det for tidligt endnu, men det
kommer," siger han.
Nyhedsavisen
blogger før starten
Et andet eksempel på en redaktørblog er David Trads'
blog fra
Nyhedsavisen. Han
har været i gang siden 21. august og
har i skrivende stund postet 12 indlæg. Avisen er som bekendt
ikke kommet på gaden endnu, det sker 6. oktober, men 17 bloggende
medarbejdere skriver allerede
på livet løs.
Fra Computerworld vurderer Mikael Lindholm, at det er smart at få
bloggen ind under huden fra starten, så man vænner sig til
at
bruge den. Men han mener også, at David Trads' høje
aktivitetsniveau på bloggen skyldes, at det er den eneste
måde, han kan kommunikere for tiden.
David Trads lover dog, at han også vil blogge, når avisen
kommer ud:
"Jeg er i almindelighed en meget aktiv debattør. Det mener jeg,
at man har pligt til at være, når man har det privilegium
at være chefredaktør. Og tidsforbruget på bloggen
skal ses i den sammenhæng,"
siger David Trads.
Han opregner flere muligheder for at blande sig i den offentlige debat;
man kan fx skrive en artikel på papir eller på nettet og
deltage i radio- eller tv-programmer. Eller man kan skrive en blog.
"Jeg bruger nok et par timer om ugen på at skrive mine
indlæg, en times tid på at svare på kommentarerne og
en times tid på at blande mig i andre blogs. Det er ikke lang tid
i forhold til alt det andet, jeg kan medvirke i for at ytre mig," siger
han.
"Jeg får en masse ud af det. Idéer især. Og klare
billeder af, hvad der tiltrækker folk, og hvor mange der
læser indlæggene. Det er ikke tit, at man ved, hvor mange
der rent faktisk har læst en artikel i papiravisen."
Det mest kommenterede indlæg, som David Trads også selv
fremhæver som den mest interessante debat, er en regulær
dagbog
fra den 22. august. Ligesom hos Computerworld var formen for en
blog
oppe at vende.
"Mange synes, den var spændende og lige så mange, at den
var
dødssyg. Det giver et indtryk af den brogede læserskare.
Men den havde klart flere læsere end den dag, jeg skrev om
udenrigspolitik," konstaterer David Trads.
Og to mindre
aktive
På Fyens Stiftstidende har redaktørerne haft
fælles-bloggen Redaktionsgangen
siden 17. maj. Her skriver de
forskellige redaktører for web, Odense, foto mm. på skift,
når de har noget på hjerte. Målsætningen sagde
hver dag, men det bliver oftest til at par gange om ugen.
Chefredaktør Egon Tøttrup er blandt skribenterne, men har
kun bidraget to gange, senest 1.
juni.
Der foregår ikke megen debat på bloggen. Men igen er det
mest debatterede emne formen for en blog, som webredaktør Peter
Bergmann tog op 31. august under rubrikken Den
skal være
snæver.
Nyeste skud blandt de bloggende chefer er Per Mikael Jensen fra TV 2,
der 6. september valgte bloggen
som kanal for at
kommentere de mange reaktioner, som redaktionen modtog oven på
programmet 'Operation X - Narret til porno'.
Porno var et emne, der kunne få folk op på tastaturerne. 28
kommentarer fik hans første indlæg, og da han svarede
på dem dagen efter, kom der 37 kommentarer. Siden da har han
svaret en gang mere den 13. september, men kun fået 7
kommentarer. Så stormen er stilnet af, og det samme er selve
bloggen, hvor de seneste kommentarer endnu ikke har fået svar.
Britiske
fodboldfans kommenterer
I det store udland -- navnlig USA, men også Storbritannien -- er
de som altid foran, og mange chefredaktører har fundet vej til
bloggen.
Blandt de 100 største aviser i USA tilbyder 80 en eller flere
weblogs, og 67 giver mulighed for, at læserne kan kommentere,
afdækkede rapporten The
use of the Internet by America's
Newspapers fra kommunikationsfirmaet The Bivings Report august
2006.
Her skal blot nævnes tre gode eksempler på
redaktørblogs; en britisk og to amerikanske, der er henholdsvis
en helt stor spiller og en af de mindre.
Britiske The Guardian har en Editor's
Blog af
medredaktør (associate editor) Murray Armstrong. Han får
kun enkelte kommentarer, men avisen har også indført
registrering af debatørerne for at højne debattens
niveau.
Resten af redaktionen blogger også. Blandt andet har
chefredaktør Emily Bell en ugentlig
klumme. Responsens intensitet
veksler, men der kommer flest kommentarer, når hun forlader
standarden "Editor's week" og ind imellem kommer med nogle mere
impulsive indlæg. Højeste antal kommentarer inden for det
seneste halve år var 54 til et
indlæg
om, at Arsenal er verdens bedste fodboldhold. En lang og kammeratlig
diskussion om, kvinder og fodbold, typer af fodboldfans og sociale
klasser.
Uundværlig
blog
Den amerikanske sydstatsavis News & Observer har også en
Editor's Blog, hvor
avisens fem
redaktører poster redaktionelle tanker. Heriblandt er
chefredaktør Melanie Sill. Hun skrev i sin blog 27.
august 2006 om
det at blogge:
"Some posts draw no comments, but others inspire dozens, most notably
any item mentioning the Duke lacrosse case. The give and take has been
occasionally wonderful, occasionally frustrating and always
interesting. I've found that blogging takes time. People who post
questions and comments expect a response, rightfully."
Og hun giver et eksempel på, hvornår bloggen er
uundværlig:
"The blog has been invaluable for addressing some urgent questions
right away. For instance, after we published a front-page story in
January saying that West Virginia miners were alive when instead they
had died, I was able to explain the error immediately."
Debat
eller ej i Washington
USA's femtestørste avis Washington Post med 789.000 daglige
abonnenter startede blogs midt i 2005 og havde i november ca. 20
blogs. På post.blog
blogger
redaktørerne på skift. Chefredaktør Jim Brady, der
kom til avisen i 2005, får en stor del af æren for, at
avisen er fremme i skoene, og selv er han også aktiv på
bloggen.
Men det er ikke helt problemfrit at gå i dialog med
læserne, måtte avisen sande 19. januar 2006. Da avisens
ombudsmand, Deborah
Howell, havde skrevet om afsløringen af
Abramoff-skandalen
(en lobbyist blev beskyldt for/afsløret i -- afhængigt af
hvem man tror -- at betale penge til både republikanerne og
demokraterne), modtog bloggen en storm af usaglige indlæg og
personlige angreb. Brady besluttede derfor at lukke
for kommentarer.
Avisen åbnede igen for kommentarer 17.
februar
med en ny posting
policy
og blev mødt af ikke færre end 658 kommentarer --
både fra dem, der mente, det havde været sundt med en
tænkepause, og fra dem, der genoptog debatten fra januar.
Siden 1. juni i år har det også været muligt for
læserne at
kommentere avisens redaktionelle artikler. Jim Brady begrunder
på
bloggen
det ny tiltag:
"Readers have been able to publish comments on most of our blogs for
more than a year now, and we've found -- as we hope you have -- that
most of what's been posted is interesting and informative. The addition
of this feature is another step in the direction of breaking down the
wall between readers and journalists. We expect article comments to
enrich the experience of using the site, both for those who post and
those who simply read what others have posted."
Blandt de 99 kommentarer til hans indlæg er både brok over,
at Washington Post hopper med på Bush administrationens spin,
bekymringer over avisens nedskæringer i budgettet og opfordringer
til at forvandle hele avisen til en blog, så læserne kan
hjælpe med at sortere skidt fra sandhed.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|