 |
|
|
|
|
Brug koblingen og kom op i 5. gear
|
Tips til hvordan bloggere kan koble kilder sammen med syndikering,
noget som også blogosfærens professionelle
skribenter har brug for
Af Steffen Fog, steffenfog@gmail.com,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Redskaber til syndikering -- sammenkobling af stof fra forskellige
netsteder -- kan være nyttige i blogosfæren,
fordi de gør det nemmere at finde relevant indhold og at
sammenkæde viden.
Hermed bliver brugerne af
blogs ikke begrænset af den enkelte blogs ramme,
men forbindes til mange andre kilder. Med
syndikerings-redskaberne tegnes konturerne af et nyt kollektivt
medierum, hvor den
enkelte blog både er et medie i sig selv og samtidig bidrager med
sine syndikerede enkeltdele til den større helhed, et
mægtigt medierum med fælles viden.
Så konkurrencen kommer faktisk til at stå om, hvilke
bloggere der er
dygtigst til at syndikere.
Her omtaler jeg en række af de redskaber, som man
kan bruge til at syndikere med, dvs sammenkoble de forskellige kilder
på nettet.
RSS-feeds
RSS er et vigtigt redskab, som man ikke kommer udenom som
professionel blogger. RSS behøver vist ikke en nærmere
introduktion i dette forum, men skal alligevel med på denne liste
over redskaber, da RSS er oplagt også til
blogs. Ja, faktisk vil det nærmest være en dødssynd,
hvis man ikke aktiverer RSS i sin blog og derved giver sine brugere
mulighed for at følge med i opdateringer af bloggen.
eJour har tidligere i artiklen Lav
dit eget medie gennemgået, hvordan man bruger RSS som
modtager samt desuden -- og ikke mindst -- som afsender. De allerfleste
ordentlige blog-hosting netsteder
kan også tilbyde at knytte et RSS-feed til bloggen, og det samme
er
tilfældet med de fleste CMS (content management systemer); se
oversigten nederst.
Befinder man sig i den anden ende og vil modtage RSS, skal
man have fat i et program, som kan læse feeds. Der findes mange i
dag, fx Feedreader eller RSS Reader. Man kan også
bruge Firefox-browseren
med udvidelsen Sage.
Eksempler på blogs, som tilbyder et RSS-feed, er nærmest
utallige, ja det
er nærmest blevet standard i alle blogs. Kig efter det lille gule
RSS-ikon, så
ved du, at der tilbydes RSS.
Se også eJours løbende opdaterede oversigt
over massemedier og journalistik med RSS-feeds.
Atom-feeds
Atom er et tilsvarende syndikeringsformat, der ligesom RSS benytter
XML. Det er ikke nær så udbredt som RSS, men det skal
nævnes her, fordi mange blogsystemer også
tilbyder det. Man kan overveje, om det ikke er besværet
værd også at tilbyde et atom-feed fra sin professionelle
blog.
De fleste gode feedreadere kan læse både RSS- og
Atom-feeds, ligesom gode CMS og blog-hosting netsteder kan lave
både RSS og Atom-feeds fra en blog.
Flere sider på nettet argumenterer for, at Atom (1.0) i sin
struktur og teknik er smartere og mere brugervenligt end RSS (2.0), men
endnu skal man ikke udelukke den ene frem for den anden, trods bedre
teknik. Foreløbigt er RSS mest udbredt og Atom på vej op,
og den professionelles pragmatiske (men måske lidt upraktiske)
løsning må derfor være at køre med dem begge
to.
Læs om en
sammenligning
af de to formater.
Tags
Tag er små etiketter, som man kan putte på sine
blogindlæg for at kategorisere dem. Har man fx skrevet et
indlæg om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i sin blog, kan man
fx tagge det med 'ytringsfrihed' og 'islam', hvis man synes, at
det er de mest betegnende kategorier eller nøgleord for
indlægget.
Dermed vil indlægget have disse to tags som en del af sine
metadata. De to tags vil fremstå sammen med indlægget
i bloggen, og hvis andre indlæg har samme tags, vil
indlæggene nu være kædet sammen. Når man har
tagget et indlæg, vil de enkelte tags typisk optræde ved
siden af indlægget som links. Klikker en bruger på et tag,
vil der linkes til alle indlæg, som omhandler det nøgleord.
Man kan dog også vælge den løsning at lade brugerne
selv tagge indlæg i ens blog. Dermed bliver taggingen en del af
folksonomy-tankegangen,
altså det at brugerne på nettet
sammen genererer og kategoriserer indhold (fx fotos, nyhedssteder og
altså blogindlæg).
Formålet med tagging er at gøre indhold mere
søgbart og overskueligt. At få det
vurderet, sorteret og indekseret. Enten ved at man selv gør det,
eller brugerne gør det.
For at kunne bruge tags skal det CMS og den host, som man bruger til
sin blog, understøtte tags.
Et eksempel på sider med tags er Ekstra Bladets blogtilbud til læserne. Et andet
er netstedet Flickr, hvor folk
kan dele fotos med andre, tagge dem og dermed hjælpe til med at
præsentere, sortere og organisere dem
på en intelligent måde.
De fleste traditionelle medier på nettet, der tagger,
sætter
selv tags på deres indhold.
Men det forhindrer ikke brugerne i
selv at tagge deres indhold på fx eksterne netsteder.
Det kan man
for eksempel hos Delicious og Technocrati. Delicious er et
bogmærkesystem, hvor
man kan gemme sine egne links (og dermed altid have adgang til dem,
uanset hvilken computer man bruger). Man kan også dele sine links
med andre og søge blandt de links, andre brugere har
gemt, og dermed bruge deres tags, vurderinger og kategoriseringer.
Technocrati er et indeks over blogs på nettet (pt ca 55 mio
blogs) og viser via tagging,
hvad der sker i dem lige nu.
Tags er ikke så udbredt hos de traditionelle medier i Danmark,
altså forstået på den måde, at man kan tagge
direkte på siden. Men det er på vej, og fx er
Ingeniøren ved at udrulle et nyt CMS, der som noget nyt
understøtter tagging.
"Tagging betyder, at vores stof bliver bredt ud til en kreds, som ikke
kender os i forvejen, og som ikke i forvejen er abonnenter på
vores nyhedsbrev eller feeds, eller som ikke i forvejen kigger på
vores side jævnligt. Så det er i vores interesse, at
folk tagger vores ting," siger Kim Elmose, der har været
redaktør af
netavisen ing.dk og 1. oktober skiftede
job for
at blive blogredaktør på politiken.dk.
Kim Elmose foreslår en udvidet brug af tags i danske medier:
"Man kunne udvide sit nyhedssite med en knap, som folk kunne trykke
på, og så ville artiklen blive gemt som bogmærke i
Delicious. Man kunne også give folk mulighed for at 'digge'
tingene på Digg og dermed
lægge det
ind i et virtuelt rum, hvor man kunne se, hvad andre brugere
synes er interessant. Den mest interessante ligger så
øverst. På den måde kunne brugerne udveksle
historier, og det ville hjælpe til med, at man fik spredt sit
indhold i forskellige sammenhænge," siger han.
"Jeg har også set, at nogle medier har en knap 'blog this', og
når man trykker, dukker der en html-kode op, som man kan kopiere
ind i sin blog, og dermed ret hurtigt vise, at det her synes man er
godt eller skidt. På den måde vil indholdet blive spredt
til kanaler, som man måske ellers ikke ville have nået,"
siger Kim Elmose og understreger, at ovennævnte ikke er udtryk
for Ingeniørens holdning, men blot hans egen.
I eJour-artiklen Brugerne
tager magten fortalte vi mere om bl.a. Digg.
Tagclouds
Samtidig med tags kan man knytte en tagcloud til sin blog. En
tagcloud er en 'sky' af nøgleord (altså tags), hvor de,
der
forekommer med højest frekvens i bloggen, bliver større
end de mindre forekommende. På den måde kan brugerne se,
hvilke emner og nøgleord der lige nu er mest i brug, og
hurtigt få overblik over aktiviteten på bloggen.
Der er også tagclouds, som samler flere blogs og dermed giver
overblik over aktiviteten og 'snakken' i flere blogs på en gang.
Informations
blogs, Ekstra Bladets blogtilbud
og
Smartlog er eksempler på
blogoversigter, som bruger tagclouds.
Fordelen for brugeren er -- udover at han hurtigt kan danne sig et
overblik over det mest omtalte lige nu -- at han kan klikke
på de enkelte nøgleord og se alle indlæg med det
pågældende tag.
eJour har i En
brugervenlig sky skrevet om tags og tagclouds.
Har man eller overvejer man en blog til professionel brug, bør
man også bruge tags.
De fleste tagsystemer forudsætter, at
man manuelt tildeler hver post og indlæg nogle nøgleord
(tags).
Som alternativ kan man lade sine brugere tagge
indlæggene, og dermed vil taggingen og dermed også en evt
tilknyttet tagcloud afspejle, hvad læserne synes,
indlæggene
egentligt indeholder. Ikke nødvendigvis det samme som skribenten!
Denne brug af taggingen vil web 2.0 tilhængere nok synes er den
mest rigtige, i hvert fald vil denne metode betyde, at det er brugeres
opfattelse af indholdet, der hjælper andre brugere til at
navigere
i det.
Endelig kan man automatisere taggingen. Det gør man for eksempel
hos News.dk, som er Jubiis nye
nyhedssted,
som automatisk henter rubrikker og underrubrikker fra en række
forskellige danske medier og præsenterer dem samlet på
én side, sorteret efter forskellige kriterier, fx
tid, emneområder og søgemuligheder.
Stedet er omtalt
i Samletjenester
anno 2006 i eJour.
Hos News.dk viser man også en tagcloud nederst på siden,
men den er som sagt et udtryk for tags, som automatisk er sat på
artiklerne.
Det vil sige, at de tags, der ligger bag tagcloud'ens
fremhævelser på News.dk, ikke er lavet af brugerne, men er
sat på artiklerne automatisk af news.dk's eget
system.
"Vi byggede en analysemotor, som ser på typiske ord i de
forskellige artikler, og det er i de fleste tilfælde muligt for
motoren at gætte, hvad der er emnet for artiklen. Disse ord
bliver så præsenteret i tagcloud'en, og jo flere artikler,
der har et bestemt ord, jo større bliver ordet i tagcloud'en,
baseret på frekvens og en vægtning af ordet," forklarer
Lars Riemann Andersen, idemanden bag news.dk og product manager hos
Jubii.
Pinging
At pinge betyder i internettet oftest det at udsende en
forespørgsel om svar til en server eller andre enheder på
nettet for derved at konstatere, om der er forbindelse og/eller om
serveren er oppe.
Men i blogsammenhæng er det at pinge noget andet. Begrebet
dækker over den funktion, som nogle blogsystemer har, nemlig at
det kan pinge andre netsteder om, at de er blevet opdaterede med et nyt
indlæg eller en ny kommentar.
Fx modtager det danske Blogbot,
som er
et samle/oversigtsted for danske primært private blogs, meget
gerne pings om, at de forskellige blogs har ny indlæg. Dermed
går der meget kortere tid fra, at man har postet et nyt
indlæg, til Blogbot er opdateret. I stedet for, at Blogbots
server selv skal ud og scanne de enkelte blogs for ny
indlæg, giver de forskellige blogs selv besked om, at de er
blevet opdateret.
For bloggeren kan det derfor være en fordel at
benytte sig af pinging. På den måde kan man komme hurtigere
og oftere frem i de forskellige blogindekseringers oversigter som fx
Blogbot.
De fleste blogsystemer understøtter i dag pinging, herunder for
eksempel Movable Type
(se listen
nederst). Laver man selv kodningen af sin blog, fx i PHP,
skal man ind og lave lidt kode om. Læs mere fx her.
TrackBack
TrackBack bruges, når en blogger i sin egen blog kommenterer et
indlæg i en anden blog. For at koble de to indlæg sammen
sender den kommenterende blogger den første blog et 'TrackBack
ping'. Derved vil den første blog, som altså modtager
TrackBack ping, vise links til kommentaren i nærheden af det
oprindelige indlæg. TrackBack er således tæt
forbundet med begrebet pinging, beskrevet lige ovenfor.
Med TrackBack kan blog-samtaler og -kommentarer blive koblet sammen
på kryds og tværs, og læserne kan følge en
diskussion på tværs af forskellige blogrum.
Forudsætningen er dog, at begge blogs er skabt i blogsystemer,
som
understøtter TrackBack. Det gør fx Movable
Type. Til gengæld gør Blogger
ikke, men bruger noget lignende, nemlig
de såkaldte backlinks. Blogprogrammer, som understøtter
TrackBack, viser en 'TrackBack URL' ved alle indlæg, som kan
bruges af en blogger, der kommenterer indlægget.
Nogle blogsystemer har dog blokeret for TrackBack, fordi det er blevet
misbrugt til at lave spam-kommentarer, således at der på de
oprindelige indlæg kommer links til spam-indhold. Andre har sat
filtre op mod TrackBacks.
TrackBack er ikke en helt officiel og accepteret protokol, derfor er
der flere konkurrerende protokoller, der ligner og kan næsten det
samme, herunder backlink og pingback.
Permalink
Oppe nordpå i den del af kongeriget, hvor det ikke kun er
Windows, der fryser hele tiden, har man noget, der hedder permafrost.
Det er frost, som er permanent, som ikke forandrer sig og forsvinder
(bortset fra at den globale opvarmning er ved at tage livet af
den).
På samme måde har man i blogosfæren begrebet
permalink, der betyder permanent link. Et permalink forandrer sig ikke,
selvom det indhold, som det henviser til, bliver flyttet.
De fleste blog- og CMS systemer understøtter permalink. Har
man muligheden, er det en god ide at benytte sig af funktionen
permalink og tildele indlæg i bloggen et permalink
(sker automatisk, når først funktionen er valgt).
Permalinket vil oftest blive tilføjet et indlæg efter
teksten, ved siden af linket til kommentarer.
Permalink betyder, at folk kan finde indlæg igen, selvom man
flytter indlægget rundt på sin blog og sin side, fx fra
bloggens forside til arkivet, når indlægget ikke
længere er nyt.
Hvis man rent faktisk har en populær blog (og det vil de
fleste professionelle skribenter og bloggere jo gerne have), vil der
efterhånden være mange, der linker eller på anden
måde henviser til ens indlæg. Derfor dur det ikke, at disse
links bliver døde, hvis man flytter sine indlæg. Så
vil folk, der klikker ind efter ens indlæg fra andre netsteder,
ende blindt. Og det giver sure miner og virker uprofesionelt.
Det er ikke kun blog-netsteder, der bruger permalink. For eksempel
havde Information tidligere et åbent avisarkiv på sit
netsted, hvor alle artikler var gemt under et permalink. Denne
systematiske tradition har bladet dog tilsyneladende glemt at få
med over i sine blogs, som, så vidt jeg kan se, alle er gemt
uden
permalinks.
Sørg for at bruge permalinks og sørg for, at folk,
der vil henvise til indlæg på din blog, bruger permalinket.
Derfor skal det ud for hvert indlæg være tydeligt, hvordan
man finder permalinket. De fleste anbringer
permalinket lige efter indlægget, se fx indlæggene i
bloggen Hovedet På
Bloggen.
Linking
Linking skal også nævnes her, selvom det vel egentligt er
ret banalt og selvfølgeligt, at man skal linke fra sin blog ud
til sine
kilder, til steder man er blevet inspireret af og til steder, hvor
læserne kan finde mere information.
For linking er vel i udgangspunktet en stor del af det, der gør
internettet til et net. Linking bruges af alle bloggere til at henvise
til en kilde, noget indhold, viden eller andet et sted på
nettet -- oftest via de dybe links. Men selvom det kan virke banalt og
overflødigt at nævne links som et af de væsentligste
syndikeringsredskaber, skal det alligevel med her, fordi nogle bloggere
ikke er gode nok til at linke til de steder, hvor de får deres
viden, inspiration osv fra. Fx fra andre blogs.
Der er forskellige måder at bruge links på, men for de
fleste vil det mest smarte være at linke i et nyt vindue, dvs
lave linket på en sådan måde, at når
læseren trykker på det, får han et nyt browservindue
op. Så forsvinder læseren ikke fra den
oprindelige blog.
Alt efter om man skriver sin blog på et netsted, som udbyder
blog-hosting, om man har den på sin egen hjemmeside med eller
uden CMS, er der forskellige måder at lave det ny vindue
på. Har man sin blog hos en udbyder af blog-hosting, vil
det ofte være muligt at indsætte et lille stykke kode,
som laver et nyt vindue ved links. Det samme er tilfældet, hvis
man hoster bloggen selv.
Ofte kan dybe links være meget lange tekststrenge.
Selvfølgelig kan man bare formattere linket, så det i
bloggen kun udgør en forklarende tekst. Alternativt kan man med
fordel lave linket hos en af de sider, som tilbyder at forkorte
links, så bliver de nemmere at huske for læserne.
Forkortelse kan gøres hos fx Kortlink.
Moblogging
Nogle gange er man på farten, og så sker der noget, som
bare skal på bloggen. De sjove
formuleringer, de gode tanker eller de vigtige sætninger dukker
måske op, mens
man sidder i toget, er på landet eller på dækket
omgivet
af hav til alle sider.
Og hvor har man så lige den bærbare samt et RJ-45 stik med
internet? Så man kan få blogget?
Ja, det er ikke altid nemt at være mobil blogger. Men det
går nemmere med
moblogging eller mobil blogging, et system, der gør det muligt
at blogge fra fx en mobiltelefon, en PDA eller
andre mobile enheder.
Ofte virker systemet på den måde, at man sender en sms
eller en XML-fil til den host, som man har sin blog liggende på.
Og alt efter hvordan man har sat systemet op, vil det reagere på
det tilsendte materiale og poste det som et nyt indlæg. Mange
systemer kan også modtage billedfiler, fx optaget med mobilens
kamera og sendt som mms-besked, ligesom nogle systemer og bloghosts, fx
LiveJournal, kan modtage optagelser og andre lydfiler.
Foreløbig har moblogs primært været et medie for de
private brugere, som har sendt 'sjove' billeder fra mobilen ind
på bloggen. For eksempel har TV2 haft et større
moblog-netsted, som nu bliver
en del af stationens generelle blog-netsted
for private. Et andet netsted til
formålet er Winksite.
Om moblogging er rigtig relevant for den professionelle blogger er
svært at sige. På den ene side kan det virke en anelse
uprofessionelt at sende en sms til sin blog og et dårligt optaget
mobilfoto. På den anden side kan netop det, at man sender blogs
på farten, måske give en attraktiv dynamik.
Døm selv. Redskabet findes.
Systemer
Her oplister jeg et udvalg af publicerings-systemer samt hosting-sider
til blogs.
Publicerings-systemer:
Herudover findes der i mange kendte CMS mulighed for at oprette blogs.
Hosting-sider og samletjenester:
Læs også eJours
tema om De gemte ord i nr
50, da vi beskrev "det skyggeliv, der udfolder sig mellem koder og
metatags på browserens bagside".
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|