 |
|
|
|
|
Kunne ikke klage over journalisten.dk
|
Er først nu blevet omfattet af Pressenævn og
Medieansvarslov
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
To chefredaktører udstiller i en aktuel konflikt
Medieansvarslovens groft utidssvarende indhold, når det
gælder
netmediernes forhold til mediernes grundlov og til
Pressenævnet.
Mens trykte medier, radio og tv o. lign. er automatisk omfattet af Medieansvarsloven,
så man fx kan klage over dem til Pressenævnet, gælder
det ikke de ny netmedier. De skal aktivt anmelde sig til nævnet
for at
blive omfattet af reglerne (paragraf 1 nr 3 og paragraf 8). Kun derved
får fx begrebet 'ansvarhavende' redaktør mening, og
først da kan mediets journalister kræve kildebeskyttelse
efter
Retsplejeloven.
Kravet om tilmelding kan nemt blive overset af ny og urutinerede medier
på nettet. Men også dybt professionelle medier, ja selveste
Journalisten, som er de
danske
journalisters fagblad, kan åbenbart komme til at kvaje sig og
opdager det
først nu, fordi Nyhedsavisen bebuder en klage over bladet.
Man kan se, hvilke medier der er anmeldt,
hos Pressenævnet på nettet. Listen er senest opdateret 27.
september.
Hør
begge parter
Forhistorien er den:
17. august offentliggør Journalisten på nettet artiklen Dagsbrún skubber
Nyhedsavisen fra sig med en Ekspertvurdering af
økonomien bag Nyhedsavisen; heri "ser det nu ud til, at
islændingene har fået kolde fødder". Ifølge Journalisten selv
sker offentliggørelsen kl. 10.43, og først 10 timer
senere, kl. 20.48, kommer Nyhedsavisens direktør Svenn Dam til orde
på Journalistens netsted.
Nyhedsavisens chefredaktør David Trads kalder det Pinligt,
Elkjær i sin blog 31. august og kritiserer kollegaen
for at have forbrudt sig mod to "absolutte grundregler i journalistik:
- Sørg altid for at researche alle sider af en sag.
- Lad altid den angrebne part komme til orde."
Den mest relevante passus i Medieansvarslovens vejledende regler
om god presseskik lyder:
- "Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller
virke
agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig
grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse
for den pågældende."
David Trads oplyser også i sin blog, at Nyhedsavisens advokat to
gange skriftligt har bedt Jakob Elkjær beklage. Da det ikke er
sket, skriver Trads,
at avisen går til Pressenævnet. Over for eJour
bekræfter Trads, at en klage til Pressenævnet er på
trapperne og kun er blevet forsinket på grund af avisens
travlhed. Nyhedsavisen begynder som bekendt at udkomme på fredag
6. oktober.
Anmelder sig
18. september
På Journalisten må utilpasheden begynde at brede sig, for
det går op for Elkjær & Co, at netindholdet af deres
professionelle
fagblad for Medieansvarslovens kernetropper simpelthen ikke er omfattet
af samme Medieansvarslov.
Det lyder fantastisk, men er realiteten, og www.journalisten.dk
bliver først anmeldt til Pressenævnet 18. september.
Datoen bliver oplyst til eJour af Pressenævnet, altså en
måned efter Journalistens kontroversielle artikler.
En uges tid senere opslår Dansk Journalistforbund i øvrigt
en nyoprettet stilling som webredaktør
til Journalisten.
Nyhedsavisens klage kan risikere at komme ud for frist-problemer.
Dels er der en fireugers frist, hvis en part klager direkte til
Pressenævnet.
Dels er der en anden fire ugers frist, hvis parterne har diskuteret
indbyrdes, og den frist begynder at løbe fra den dato, da
Nyhedsavisen modtager det kritiserede medies reaktion; dvs
Journalistens reaktion på advokatkorrespondancen fra
Nyhedsavisen. De frister fremgår af Medieansvarsloven
paragraf 34. eJour har forgæves bedt Trads oplyse de
relevante datoer.
Derudover er det langtfra oplagt, at nævnet overhovedet vil
behandle klagen -- hvis ellers Trads
får gjort alvor af sin bebudede klage. Klagen kan muligvis blive
afvist med den
formelle begrundelse, at Journalisten ikke var anmeldt til nævnet
på det tidspunkt, da fagbladet offentliggjorde artiklen. Og
heller ikke rummer principper nok til, at nævnet vil tage den op
af egen drift.
Mangler vi noget? Nå ja, Nyhedsavisen
på nettet er forresten heller ikke anmeldt til
Pressenævnet.
DJ blev
opfordret
eJour har talrige gange skrevet om Medieansvarslovens manglende
opdatering til en netbaseret nutid, og artiklerne har også
været endevendt på Christiansborg, hvor især
retsudvalgets
tidligere formand Anne Baastrup har forsøgt at råbe sine
kolleger op for at få loven moderniseret.
Allerede oktober 2001 skrev vi om Netmedier i et
hul i loven og opfordrede bl.a. Dansk Journalistforbunds (DJ)
direktør til at følges med eJour til
Pressenævnet og blive anmeldt, så vi blev omfattet af
loven. Men eJour kom til at
gå alene.
Marts 2004 blev lovens absurditet udstillet, da vi i Lovløse TV
2-regioner
beskrev en klagers magtesløshed, når så store steder
som TV 2-regionernes netsteder ikke automatisk er omfattet af
Medieansvarsloven.
Maj 2004 sagde justitsminister Lene Espersen Sæt jer
bedre ind i
loven til medierne.
Juni 2004 skrev vi igen om Digitale mediers
'lovløshed' og nævnte, at flere klager over DJ er
afvist i nævnet med den begrundelse, at DJ ikke har anmeldt sig
til nævnet.
April 2005 skrev vi, at Alle medier skal
under
én hat, og det var en holdning, som DJs hovedbestyrelse
udtryk for.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|