|
|
Nettet gør navneforbud illusorisk
|
Store danske medier overtræder forbuddet i den fynske terrorsag
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Bare fordi PET-folk selv strør om sig med
personfølsomme papirer, behøver vi journalister jo ikke
at synke så dybt.
Men noget tyder på, at vi begår samme fejl.
Det kan også siges med en mindre sarkastisk og mere velvillig
formulering: danske journalister synes endnu ikke at være
så fortrolige med nettet, at de indtænker nettets betydning
i den daglige journalistik.
Og derfor kommer medier til at overtræde Retsplejelovens
navneforbud. Det er sket nogle gange i mediernes foreløbige
dækning af sagen om de terrormistænkte i Odense.
Identificeret
på sekunder
Lige fra første retsmøde har der været
nedlagt både navneforbud og krav om dobbelt dørlukning.
Dommeren har dermed
givet omverdenen, herunder medierne, et klart signal om, at sagen
rummer informationer, som skal omgås med varsomhed og etik.
Alligevel behøver man ikke at bruge mange sekunder for at finde
frem til navnet på en af de mest fremtrædende mænd i
den
gruppe
på syv, som blev varetægtsfængslet i september.
Takket være noget, der ligner manglende omtanke i flere store
medier.
En af de syv er en vaskeægte dansker, som er konverteret til
islam. Hans beskyttelse mod at blive identificeret er overtrådt
af medier
som TV 2, Morgenavisen Jyllands-Posten og 24timer.
Det fremgår af Retsplejelovens
paragraf 31, som lyder:
Retten kan i straffesager forbyde, at
der sker
offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede
(tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den
pågældendes identitet på anden måde
offentliggøres (navneforbud),
- når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens
sikkerhed i fare, eller
- når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for
unødvendig krænkelse.
Journalisten er altså ikke på den rette side af loven, hvis
man bare afholder sig fra at gengive en persons navn og adresse.
Forbuddet omfatter også andre brikker af oplysninger, der kan
tjene til at
identificere den person, som skal navnebeskyttes.
Overtræder man bestemmelsen, kan det straffes med bøde.
TV 2
På grund af en klodset håndtering af sagen hos TV 2
behøvede man ikke at bruge mange sekunder, før den
indfødte dansker i sagen var identificeret.
I en af TV 2's nyhedsudsendelser i september blev omtalen af et
retsmøde i Odense ledsaget af et billede på
tv-skærmen, hvor journalisten viste en del af et
læserindlæg i en avis. Avisens navn blev nævnt, man
kunne også tydeligt læse indlæggets overskrift, men
forfatterens navn var sværtet over.
Den sværte blev hurtigt visket væk efter bare et enkelt
opslag i medie-databasen Infomedia.
24timer
Den ny gratisavis 24timer 'portrætterer' de syv
terror-mistænkte i september og citerer her et par
sætninger fra et andet læserindlæg af 'den etniske
dansker'. Han skrev indlægget i
forbindelse med Muhammed-krisen.
Søger man på en
af indlæggets sætninger i Infomedia, giver svaret straks
navn og adresse på manden.
JP
Dagen efter vil Morgenavisen Jyllands-Posten også tegne profiler
af de syv mænd og citerer de samme sætninger som 24timer
fra læserindlægget skrevet af danskeren.
Efter at jeg således hurtigt har skaffet den mistænkte
danskers navn og adresse takket være medierne og Infomedia, kan
jeg så google navnet, og straks popper der lige
ved 300 hits op. Herunder et skarpt portrætfoto af manden.
Der kan sagtens være flere danske medier, som har håndteret
navneforbudet på lignende måder. Her er blot tale om tre
medier, jeg personligt kom forbi og tjekkede.
Af respekt for navneforbuddet undlader jeg at gengive eksakte datoer og
øvrige detaljer i forløbet.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|