 |
|
|
|
To redaktører er årsag til, at netmedier skal op i
Folketinget
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Netstedet Journalisten.dk
offentliggør en kritisk artikel om Nyhedsavisen, og artiklen
får Nyhedsavisen til at klage til Pressenævnet over
Journalisten.dk. Så viser det sig, at Pressenævnet ikke har
kompetence til at behandle klagen, fordi de danske journalisters
hoforgan ikke har anmeldt sit netsted til nævnet.
På premieredagen 6. oktober offentliggør Nyhedsavisen
på sit netsted avisen.dk en
video om medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom, der på en
sommerlejr tegnede profeten Muhammed, og det får DFU til at klage
til Pressenævnet. Så viser det sig, at Pressenævnet
ikke har kompetence til at behandle klagen, fordi Nyhedsavisen ikke har
anmeldt sit netsted til nævnet...
Ingen af de to mediers redaktører havde altså været
kvikke nok til at få anmeldt deres netmedier til
Pressenævnet, inden de offentliggjorde stof, som kunne give -- og
gav -- anledning til, at de blev indklaget for Pressenævnet.
Op i
Folketinget
En særpræget lovgivning kræver, at de netbaserede
medier selv anmelder sig til pressenævnet for at blive omfattet
af Medieansvarsloven. Derimod er trykte og elektroniske medier
automatisk omfattet. eJours artikel Kunne ikke klage
over Journalisten.dk 2.
oktober omtalte udførligt den første sag om
Journalisten.dk. Vi noterede i øvrigt også, at
Nyhedsavisen endnu ikke havde anmeldt sit netsted.
Eksemplerne har fået folketingsmedlem Anne Baastrup (SF) til at
reagere, og hun rejser nu sagen over for den ansvarlige minister,
justitsminister Lene Espersen. Anne Baastrup er medlem af og tidligere
formand for Folketingets retsudvalg. Øjensynligt inspireret af
eJour-artiklen vil Anne Baastrup have justitsministeren til at svare
på et såkaldt § 20-spørgsmål i
Folketingets ugentlige spørgetid.
Anne Baastrup spørger ministeren:
"Har ministeren overvejelser om at ændre Medieansvarsloven set i
lyset af de seneste historier i pressen om, at selv professionelle
medier ikke får foretaget den fornødne anmeldelse,
således at de bliver omfattet af Medieansvarsloven."
I sin begrundelse gør Anne Baastrup sig til talsmand for, at
"også netmedier, der formidler nyheder, automatisk bør
være omfattet af Medieansvarsloven." Hun peger
på:
- Den uens situation for de forskellige medietyper medfører
en skævvridning af mediernes ansvar (fx om der er tale om bladet
Journalistens papirudgave eller Journalistens stof på
www.journalisten.dk)
- den giver forskellige vilkår for de journalistiske
medarbejdere (fx kan kun netjournalister få kildebeskyttelse
efter Retsplejeloven, hvis netmediet har anmeldt sig)
- den indebærer også en utryghed for borgerne, som er
afskåret fra at få pressenævnet til at behandle en
klage over et netmedie, hvis mediet ikke har anmeldt sig til
nævnet.
Trafik i
nævnet
Pressenævnet har været ombejlet den seneste tid. Sagerne
tog sin begyndelse, da Journalisten.dk 17. august offentliggjorde sit
stof om Nyhedsavisen. Først en måned senere (18.
september) anmeldte Journalisten
sit netsted til nævnet. 6. oktober oplyser Pressenævnet til
eJour, at det har modtaget en klage fra
Nyhedsavisen over Journalisten.dk.
Næste klage til nævnet ankommer 19. oktober, da Dansk
Folkepartis Ungdom klager
over Nyhedsavisens
netsted avisen.dk med videoen 6.
oktober (avisen fjernede
den tre dage senere). Men selv om man skulle tro, at
chefredaktør David Trads har Pressenævnet langt fremme i
erindringen, så havde
han som kollegaen undladt at anmelde netmediet fra dets startdato 6.
oktober. Det
sker først 18. oktober.
Så de to mediers redaktører kan passende dele et par
kvajebajere i en nærliggende bars mørkeste krog, mens de
nærlæser den besynderlige lovgivning for deres medier.
Foreløbig har Pressenævnets sekretariat taget imod
klagerne og
indledt sagsbehandlingen med høring af modparten. Først
når sagerne foreligger fuldt oplyst, afgør nævnet,
om det overhovedet vil behandle dem trods fristoverskridelserne og de
indklagede mediers manglende anmeldelse på tidspunkterne for
publicering. Nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid opgives i
øvrigt at
være tre måneder.
Nævnet har tidligere afvist at behandle klager over netmedier,
der ikke var anmeldt til nævnet, fx TV 2 Østjyllands
netsted (læs Lovløse
TV 2-regioner marts 2004), men her ankom tv-stationens anmeldelse
af netstedet i et fodslæbende tempo mange måneder efter
klagen til nævnet.
Hele
mediehuset
eJour har så
tidligt som i 2001 slået til lyd for, at så længe
Medieansvarsloven er uden indbygget automatik, vil det være
naturligt, om hele en medieorganisations
net-tilstedeværelse er
anmeldt til Pressenævnet. Det gælder fx også journalistforbundet.dk. Det
tog sin tid, inden den opfattelse vandt gehør i mediehuset, men
i oktober er både Journalisten.dk
og journalistforbundet.dk
blevet anmeldt til nævnet.
Se den opdaterede liste
over anmeldte medier hos Pressenævnet.
Jeg gjorde selv Journalistens redaktør Jakob Elkjær
opmærksom på artiklen om journalisten.dk i eJour nr 59,
og han sendte 5. oktober en
kommentar. Begår vi fejl, retter vi dem omgående. Der var
ikke fejl i artiklen, men vi giver alligevel gerne plads til hans indlæg uforkortet. Blot med
den tilføjelse til vores brugere, at
jeg i telefonen opfordrede Elkjær til at læse Derfor skriver vi
sådan, 13 kapitler om eJours netjournalistik, og dermed er
hans
genre-bemærkning da vist dementeret.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|