 |
|
|
|
Medier kan få langt mere trafik, hvis de dropper avis-tankegang
Af Rasmus Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Mere end 10 milliarder gange om dagen guider Google søgende
videre til verdens netsteder. Den populære tjeneste står
for enorme mængder af verdens nettrafik, og for virksomheder,
organisationer, institutioner og andre med et netsted er det blevet en
disciplin at få sit sted højt op på Googles
søgelister. Tankegangen er, at Google-brugerne klikker sig ind
på de første og øverste sider, som
søgemaskinerne anbefaler.
Programmører og webmasters gør derfor gevaldige
krumspring, for at Googles indekseringsrobot skal give deres side en
høj placering.
Nyhedsmedierne har derimod ikke for alvor meldt sig ind i
indekseringskapløbet, og ifølge den amerikanske ekspert i
søgemaskiner Stephen E.
Arnold griber de fleste
medier Google helt forkert an:
"Google genererer mellem 50-60 pct af verdens trafik på nettet.
Men mange medier følger ikke de regler, som Google opererer
efter. Indekseringsrobotten får ganske enkelt ikke det, den vil
have, så derfor kommer de ikke højt op i indekseringen."
Stephen E. Arnold driver sin egen konsulent-virksomhed, hvor han siden
starten af 80'erne har rådgivet virksomheder om database-design,
informationsnetværk og online-systemer. Arnold regnes for en af
de førende eksperter inden for de emner, og han har skrevet seks
bøger og langt over 50 artikler om informationssøgning.
Han har modtaget flere
priser. Mange af artiklerne handler om Google ligesom Arnolds
seneste bog The Google Legacy og endnu en, som Arnold forventer at have
færdig i 2007.
Kom indenfor
Nyhedsmedier overalt i verden har fra Googles fødsel haft et
ambivalent forhold til søgegiganten. De er på den ene side
interesseret i at få trafik på deres sider, og de fleste er
enige i, at en høj placering på Google hjælper.
Hvis netsteder gerne vil være fri for Google, kan de blokere for
robotternes indeksering med de
såkaldte robots.txt
eller meta-tags.
Vi har undersøgt, om danske netmedier bruger den teknik og
kiggede i disse mediers koder:
- Avisen.dk (Nyhedsavisen)
- Berlingske
- B.T.
- Børsen
- Computerworld
- DR
- Ekstra Bladet
- Jyllands-Posten
- Politiken
- TV 2
Få danske medier benytter sig af robotter eller meta tags, og
noget tyder på at det kun er arkiver, betalingsstof og små
dele af indholdet på deres netsteder, som de nægter
robotterne adgang til.
Eksempelvis benytter B.T. sig af en robot.txt, der nægter
adgang til dele af bt.dk. Men samtidig benytter bladet sammen med
Ekstra Bladet et meta-tag, der beder robotterne om at indeksere og
forfølge links på siden.
Alt i alt må resultatet derfor tolkes i den retning, at de fleste
aviser
samt DR og TV 2 gerne vil med i søgekøen.
Ikke gratis
Men på den anden side kæmper nogle redaktører
også for at få
kompensation, når Google linker til journalistisk bearbejdet
indhold.
De første retssager har udspillet sig om
nyhedstjenesten Google News, hvor senest belgisk presse (og
første rets-instans) fandt, at Google ikke havde ret til uden
videre at gengive journalistisk bearbejdet indhold. Google har
appelleret.
På
verdensplan kæmper World
Association of Newspapers for kompensation til medierne. WAN er
også på vej med et pilotprojekt ACAP,
hvorved medierne kan tilpasse deres indhold, så det automatisk
viser søgerobotterne grænserne for legal brug af stoffet.
Herhjemme er det Danske Dagblades Forening, der har prøvet at
få Google til forhandlingsbordet.
Uenigheden har foreløbig
udskudt lancering af en dansk Google nyhedstjeneste som beskrevet i
dette eJour-nummers artikel Google
News i Norden.
Spørgsmålet er, om den holdning stopper Google, eller om
den blot
bremser søgetjenesten?
"Retssager kan potentielt lukke Google. Og både danske og
belgiske advokater er sikkert villige til at melde sig ind i kampen.
Men det
vil nok være meget forskelligt fra sag til sag, om Google vil
indgå aftaler eller tage retssager," påstår Stephen
E. Arnold.
Og foreløbigt er det så som så med betalingen til
medierne. Ifølge Search
Engine Watch er Associated Press foreløbig alene på
Googles lønningsliste.
It-tronarving
Stephen E. Arnold er ikke i tvivl om Googles potentiale, som han
vurderer, at også medierne kan nyde godt af. I hans bog The
Google
Legacy argumenterer han for, at Google med tiden
vil overtage it-tronen fra Microsoft og ændre hele den
computer-platform, som vi kender i dag.
Derfor mener han, at det er på høje tid, at medierne
ændrer holdning til Google og indretter deres netsteder, så
de kommer frem i søgemaskinernes køer. Og der er lang
vej, hvis man skal tro den amerikanske ekspert.
"En plan for en bredformats avis fra 1800-tallets London fungerer ikke
i nutidens Google-æra. Hvis jeg var et moderne mediehus, ville
jeg finde en strategi for at vinde kampen med Google i stedet for at
længes efter fortiden," siger han og uddyber:
"Mange redaktører kan ikke se nogen prestige i nettet og synes
ikke, at netnyhederne ligner en avis. Mit svar er: Det er det heller
ikke. Og det er den første vigtige erkendelse, som mange
redaktører virkelig skal gøre sig: Nettet er et
selvstændigt medie, der skal udfolde sig på egne
præmisser. Redaktørerne er nødt til at
nytænke deres medier."
Skyd genvej
I september 06 viste eJours
rundspørge til de 10 største netaviser herhjemme, at
deres redaktionelle medarbejderstab er steget fra 50 mand til rundt
regnet 130 på godt et års tid. Trafikken på deres
netsteder viser også solide stigninger på op over godt 50
pct.
Men ifølge Arnold kan de danske medier sagtens skyde genvej til
endnu flere besøgende på deres sider:
"I Googles Webmaster
Guidelines står faktisk, hvad man skal gøre, for at
ens side bliver indekseret og vægtet. Men det kræver en
it-kyndig, der kan omsætte de retningslinjer. Mange medier tror,
at de er gode til det, men de skal overlade den her del af arbejdet til
de computerfolk, som har forstand på det, i stedet for at agere
stopklods for den tekniske proces, som er nødvendig. Så
vil medierne meget hurtigt kunne se resultaterne."
Tydelige
vejvisere
I virkeligheden er der ikke meget hokuspokus i at komme op på
søgelisterne ifølge Arnold. Det handler om nogle simple
tiltag, som de fleste mediers it-folk nemt kan udføre.
"For det første er det vigtigt, at steder med høj
trafik linker til ens side. Googles indekseringsrobot vil så
gå ud fra, at indholdet på din side har en
høj værdi. Jo flere sider, som linker til en, jo bedre."
Et andet element, som Arnold kritiserer efter at have set flere danske
mediers netsteder er, at sitemappet ikke står i toppen af sidens
kodning. Sitemaps er noget af det, som indekseringsrobotter rigtig godt
kan lide, især hvis de kombineres med en stram emneopdeling.
"Når søgerobotten kommer til en side, tjekkes kodens
første 100.000 tegn. Hvis den ikke finder noget spændende
her, kommer man ikke med," hævder Stephen E. Arnold.
"Støder robotten derimod på et link til et sitemap, vil
den først analysere det, og på den måde danne sig et
overblik over indholdet på siden. Er der tydelige emneopdelinger,
overskrifter, underrubrikker og links til andet materiale, får
robotten et godt overblik over sidens indhold, og den vil vurdere, at
siden er seriøs."
Arnold peger også på, at meta-tags, emneord, der
kategoriserer indholdet i artiklerne, er meget anvendelige. De kan
skrives med sidens øvrige kode og hjælper
indekseringsrobotten med at finde ud af, hvad der egentlig er på
siden.
Umiddelbart lyder det simpelt, men reelt betyder det, at billeder,
overskrifter og andre grafiske udtryk nedtones -- og det er måske
et af de reelle problemer i at lave en Google-venlig side.
"Mange mediefolk vil opfatte det som ’stift’ eller ’dårlig
layout’, når de ser netsider, som virker. Men det er fordi, de er
print-folk og savner udtrykket fra det døde træ i stedet
for at tilpasse sig nettet," siger Arnold.
Link-effekt
Når først et netsted kommer højere op
på
Googles søgelister, betyde det, at flere linker til den. Det
kaster flere besøgende af sig, og på den måde er den
positive domino-effekt sat i gang. Den rummer ifølge Arnold et
enormt annonce-potentiale, som medierne kan udnytte:
"Der er enorme muligheder i net-reklamerne. Hvis medierne kan generere
mere trafik, end de har i dag, vil de være særdeles
attraktive for annoncører. Reklamefolk vil betale rigtig gode
penge til sider, som scorer højt på Google."
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|