 |
|
 |
|
|
Gratis adgang til databaser
|
Biblioteket kan også bruges ved det hjemlige skrivebord
Af Ketty Jensen, kj@djh.dk, bibliotekar
på Danmarks Journalisthøjskole
I dag behøver journalister ikke længere fysisk at
bevæge sig på biblioteket for at finde det
fornødne materiale til researchen.
Selvbetjening via nettet er en stor succes på
biblioteksområdet, og den rækker også til de
situationer, da journalisten -- og kommunens øvrige borgere --
skal have fingre i digre opslagsværker eller special-magasiner.
Nu kan vi finde den ønskede artikel i the Economist og slå
op
i Britannica 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Efterhånden tilbyder mange biblioteker nemlig fjernadgang til en
række betalingsdatabaser inden for et bredt spektrum af
emner. Brugerne skal bare være registreret som
låner og have lånerkort plus pinkode til biblioteket.
Det giver alle mulighed for at researche i de kvalitetsprodukter, som
udgiverne ikke vil lægge ud på nettet til fri afbenyttelse.
Der er typisk tale om dyre opslagsværker, leksika og databaser
med udenlandske aviser, tidsskrifter og magasiner.
Borgerne har dermed en nem mulighed for at blive godt orienterede med
baggrund i troværdige kilder.
For at forhindre misbrug informerer biblioteket om, at benyttelsen er
til personlig brug, og at download ikke må anvendes kommercielt.
Almindelig ophavsret og kildeangivelse skal overholdes.
Vejen til baserne
Fremgangsmåden er enkel, når man lige kender den:
- gå til bibliotekets netsted
- gå ind under e-service eller lign.
- vælg databaser.
Vær opmærksom på at benytte denne vej ind. Du kan
ikke gå direkte til databasen, for så bliver du bedt om
username og password, og det er ikke dit lånernummer og din
pinkode, der menes.
Det er forskelligt, hvor mange og hvilke typer af kilder de enkelte
biblioteker tilbyder. Da mit udgangspunkt er Århus, kan der
optræde kilder i artiklen, som der ikke er adgang til i alle
andre kommuner. Tjek eventuelt, hvilke databaser dit lokale bibliotek
tilbyder.
PressDisplay
Ønsker man at orientere sig i udenlandske aviser og magasiner,
er der to oplagte muligheder.
PressDisplay byder på
350
aviser fra 65 lande. Blandt titlerne er Guardian, Washington Post, USA
Today, Süddeutscher Zeitung, Libération, Dagens Nyheter og
Aftenposten. Men også aviser fra Mellemøsten, Sydamerika,
Australien etc. er med.
Oprindelig var der også adgang til danske aviser, men denne
mulighed har aviserne desværre lukket. Mere herom i Dagblade imod gratis
e-avis, eJour 57, september 2006.
Aviserne ligger i pdf-format, så man kan se opsætning og
layout og bladre som i en almindelig avis.
Ebsco
Til artikler fra udenlandske tidsskrifter og magasiner er Ebsco rigtig god. Ebsco er vært
for to populære databaser:
- MasterFile
indeholder
artikler i fuldtekst fra 1700 engelsksprogede tidsskrifter som
Economist, Newsweek, Time, Foreign Affairs, Foreign Policy og Rolling
Stone (med 1 måneds forsinkelse).
- World
Magazine Bank rummer 250 tidsskrifter, men også de samme
magasiner som nævnt ovenfor.
Europa
World Plus
Blandt de førende, internationale referenceværker
er Europa World Plus
lige
sagen for folk, der har brug for et hurtigt, opdateret og detaljeret
overblik over et
bestemt land. Det er en
onlineversion af et af verdens førende referenceværker,
Europa World Yearbook, kædet sammen med nibindsværket
Regional Surveys of the World.
Europa World Plus dækker mere end 250 lande. Den er vældig
god til samfundsfaglige oplysninger om landene og indeholder bl.a.
statistik og et par sider om landenes nyere historie.
Keesing's
En anden mulighed til internationalt stof er Keesing's Record of World
Events. Arkivet indeholder faktuelle
oplysninger og baggrundsinformation om verdens lande og internationale
begivenheder siden 1960. Man kan søge på enkelte lande og
områder og/eller brede emner som valg, internationale relationer
og katastrofer.
Keesing’s er kendt for en præcis, objektiv og troværdig
fremstilling, hentet fra et stort antal nyhedskilder og officielle
publikationer fra hele verden. Arkivet opdateres hver måned.
Encyclopædia
Britannica
Endelig er der Encyclopædia
Britannica Online med mere end 118.000 opdaterede
artikler. Encyclopædia Britannica er et af verdens ældste
og mest omfattende opslagsværker med grundige artikler om
alverdens emner.
Det er et godt sted at tjekke oplysninger -- eller skaffe sig et
hurtigt overblik over et bestemt emne.
Altinget.dk
For dem, der ønsker at følge med i det hjemlige politiske
liv, er
Altinget.dk en oplagt kilde.
Altinget.dk
er en uafhængig netavis med nyheder, analyser og debat om dansk
politik og Danmark i EU.
Netavisen bringer både redaktionelt stof og stof fra partier,
ministerier, EU, medier m.m. Altinget.dk fik eJour-prisen i 2004 for
velunderbygget, original og troværdig journalistik fra
Christiansborg.
Altinget.dk indeholder fem fagpolitiske portaler:
FaktaLink
FaktaLink er en anden dansk
database
under bibliotekernes e-service. Den kan være nyttig til
populære emner som fx Muhammed-tegninger, Oplysningstiden,
Hippier, Den russiske mafia og Reality-tv.
FaktaLinks artikler giver en introduktion til emnerne plus uddybende
information med lovstof, links og litteraturhenvisninger. I
øjeblikket indeholder FaktaLink omkring 280 artikler. De fleste
ny er skrevet af journalister fra Mediefabrikken/Dagbladet Information.
Personstof
Også hvad angår personstof, er der et par gode
internationale opslagsværker:
Current
Biography
fra 1940 til i dag og Biography
Resource Center med oplysninger om flere end
320.000 personer fra hele verden.
Flere muligheder
De databaser, jeg her har nævnt, er kun en lille del af det
udvalg, som borgere i
Århus har gratis adgang til med
lånerkort og pinkode.
Desværre giver de kommunale bibliotekers service ikke p.t.
fjernadgang til InfoMedias arkiv
med over 13
mio artikler fra danske aviser og tidsskrifter. Det tyder heller
ikke på, at det netop udkomne Gyldendals
Online Leksikon kommer med.
De tilbud kan man kun bruge, hvis man besøger biblioteket
på den gammeldags, fysiske måde.
Vi prøver at linke
præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne
møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet
til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at
lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |