 |
|
|
|
|
Borgerportal mangler tilpasning
|
Borger.dk er et ambitiøst men ufærdigt projekt om den
offentlige verden
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Med kommunalreformen er åbnet en ny indgang til det offentlige
på nettet. "Borger.dk skal fungere som borgernes digitale
hovedindgang til den offentlige sektor," lyder det optimistisk i teksten om borger.dk.
Bag den ny portal står Kommunernes Landsforening og Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Borger.dk samler indholdet fra
de to aktørers tidligere netsteder, netborger.dk og danmark.dk,
der begge lukker.
I portalens første uge i januar har den haft 116.000 brugere og
840.000
sidevisninger, fortæller en stolt projektleder på
borger.dk, Thomas Andreasen. Det på trods af at portalen slet
ikke er blevet markedsført.
"På danmark.dk havde vi aldrig over 75.000 brugere om ugen,"
konstaterer han.
Hovedindgangen til det offentlige er også en dør for
journalister. eJour har derfor afprøvet borger.dk som
research-indgang til det offentlige.
Ventelister
eller ej…?
Jeg kendte netborger.dk bedst for dets nøgletal. Så lad os
se, om den ny portal har fået nogle gode tal med i bagagen.
Samtidig er det offentlige for mange borgere lig med serviceydelser. Og
taler vi serviceydelser, er der altid nogen, der venter på at
få dem. Så jeg stiller et venteliste-spørgmål
til brug i en artikel om offentlig service:
Hvor lang venteliste er der på vuggestuepladser i henholdsvis
Århus og i København?
Jeg klikker mig fra forsiden ind under det lovende punkt Børnepasning
under overskriften 'Forældre og børn'. Jeg skal ikke
først gætte, hvilken forvaltning, styrelse eller andet det
hører under. En god start.
Jeg læser lidt og finder under punktet Pasningsgaranti
følgende:
"Kommunen skal tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er
seks måneder gamle, og indtil barnet begynder i
børnehaveklasse. (…) Kommuner skal have en venteliste til
daginstitutionernes pladser, men de har ret til selv til at bestemme,
hvordan de vil styre den. (…) Kommunen skal oplyse, hvor lang tid der
maksimalt kan gå, før man kommer i betragtning til en
plads."
Men altså ikke noget om konkrete ventelister.
"Vi har haft nogle diskussioner fra starten om, hvor meget der skal
stå om hver kommune. Kommunerne vil jo gerne have trafikken ledt
videre til deres netsteder. Så på borger.dk kan man finde
svar på generelle spørgsmål om offentlig service.
Men de kommune-specifikke oplysninger skal man finde på de
kommunale hjemmesider," forklarer Thomas Andreasen.
(Næve)nyttige
nøgletal
Hvis jeg vælger en kommune i menuen til højre på
siden, får jeg nedenunder punktet 'Pasningsgaranti' mulighed for
at klikke mig videre til kommunens netsted, hvor jeg kan lede videre
efter mine vuggestue-oplysninger.
Vælger jeg eksempelvis Århus Kommune, kommer jeg ved at
klikke på kommunenavnet til højre på siden ind
på en faktaside
om kommunen med bl.a. link til kommunens netsted. Her kan jeg
også vælge at se nøgletal for kommunen og
sammenligne nøgletal med andre kommuner.
For en journalist er det værd at bide mærke i, hvordan man
finder
nøgletallene, for det er øjensynligt den eneste vej til
dem!
Ved at sammenligne Århus' med Københavns nøgletal
for Familie og børn finder jeg ud af, at begge byer har ca. 23
vuggestuepladser pr. 100 0-2-årige. Men ikke noget om
ventelister. Jeg kan få at vide, at Århus har
"pasningsgaranti i henhold til serviceloven", og det har
København ikke.
Oplysningerne er fra 2004 og 2005. Og en irriterende fejl er, at der
ikke er mulighed for at scrolle. Heldigvis står vuggestuerne i
toppen af vinduet, og ellers kan man markere teksten og kopiere den
over i et eksternt dokument.
Projektleder Thomas Andreasen fra borger.dk forsikrer, at problemet med
at scrolle bliver rettet snarest. Desuden er dataopdateringerne i gang.
Det er Indenrigsministeriet, som leverer data til nøgletallene,
og de bliver forhåbentlig friskere inden for den nærmeste
fremtid.
Stræbsom
selvbetjening
Selvom jeg fortsat ikke ved, hvor lange ventelisterne på
vuggestuepladser er, skal borger.dk have pluspoints for, at den meget
tydeligt markerer muligheden
for at melde sit barn ind eller ud af daginstitution.
Er jeg borger i Københavns Kommune, kan jeg ved hjælp af Digital
Signatur eller den Fælles Pinkode skrive mit barn op, helt
uden at have papir og kuglepen i hånden. Århusianere
må derimod nøjes med at udskrive et pdf-dokument og sende
det til kommunen.
I Århus kan man bl.a. anmelde flytning, ansøge om pension
og finde ejendomsfakta online.
Det er også muligt under selvbetjening at
finde sit barns placering på venteliste til
børneinstitution. Man kan vel at mærke kun se muligheden,
hvis man er borger i en kommune, der tilbyder den service. Det
gør København, men ikke Århus.
"Det er meget individuelt fra kommune til kommune, hvilke
selvbetjeningsløsninger man har valgt at tilbyde borgerne. Vi
har både løsninger fra Dafolo (250 stk), som 39 kommuner
bruger, og
fra KMD (24 stk), som henved totredjedele af kommunerne bruger. Men vi
blander os ikke i, hvad
kommunerne køber af løsninger," siger Thomas Andreasen.
Borger.dk henviser til omkring 600 selvbetjeningsløsninger, og
flere vil komme til. Begrebet ’Selvbetjening’ skal forstås bredt
som borgerrettede elektroniske tjenester i bred forstand. Fx
hører netstedet trafikken.dk,
hvor man kan følge med i trafiksituationen, under kategorien
’selvbetjeningsløsning’.
Søg og du
skal finde
Endnu et spørgsmål, som jeg vil have svar på, er
antallet af kollegieboliger i Århus.
En søgning på ordet kollegier
giver seks hits. Det nederste har overskriften
"udlejning af almene boliger" og underteksten: "På landets
hjemmesider for kollegier kan du søge råd og vejledning".
Ved et klik her kommer jeg ind til en oversigt over netsteder for
kollegier i hele landet -- bl.a. Kollegiekontoret i Århus.
Efter at have surfet lidt på siden finder jeg en boligoversigt,
hvor jeg kan tælle 135 kollegier i Århus, men ikke noget om
antallet af lejligheder. Så jeg vurderer, at det nemmeste vil
være at ringe til kollegiekontoret og spørge.
"Søgemaskinen er ikke blevet helt optimeret endnu. Den bliver a
la Google, når vi er færdige med at tilpasse den,"
forsikrer Thomas Andreasen.
Blandt andet skal folks søgninger registreres, så de mest
populære emner havner øverst i søgeresultaterne.
"Der er ikke umiddelbart planer om, at man skal kunne søge
på alle offentlige sider i 2007, men det kan godt komme på
tale i 2008. Ideen er i første omgang, at man skal kunne
få svar på de fleste generelle spørgsmål om
det offentlige på borger.dk -- og blive ledt videre til de
steder, hvor man kan finde mere information," tilføjer han.
Oplysninger om øjenoperationer og kræftbehandlinger
søger jeg forgæves efter.
"Sundhed er et af de områder, der skal følges op
på," konstaterer Thomas Andreasen.
"Vi skal rette diverse uhensigtsmæssigheder de næste
måneder. Fx ligger oplysninger om praktiserende læger under
punktet Sygesikring,
og det er jo ikke umiddelbart til at gætte. Og skal man
vælge en selvbetjeningsløsning, skal man klikke på
'vælg interaktiv'. Det er jeg heller ikke sikker på, at
folk forstår," siger han.
Hemmelige
offentligt ansatte
En af de ikke helt gennemførte tjenester på borger.dk er
FOA,
den Fælles Offentlige Adressedatabase. Den præsenteres som
"en fælles database, der indeholder e-post-, postadresse- og
kontaktoplysninger på offentlige myndigheder, institutioner og
organisationer". Men det virker
nærmest tilfældigt, hvilke offentlige personer man kan
finde, og hvilke oplysninger der er tilgængelige om personerne.
Eksempelvis kan man godt finde lektor Helle
Nissen Kruuse fra Danmarks Journalisthøjskole, men ikke
it-chef Niels Mørk. Man kan godt finde institutleder og
professor Arne
Astrup fra KVL, men ikke hans kollega professor Sjurdur F. Olsen
fra Institut for Folkesundhed. Man kan godt finde ambassadør Friis
Arne Petersen fra ambassaden i USA, men ikke rektorerne fra hverken
Aarhus eller Københavns Universiteter.
Det er også meget forskelligt, om der står direkte
telefonnumre til personerne. Email-adresser findes kun til myndigheder,
ikke til personer.
Thomas Andreasen oplyser, at FOA slet ikke er en rigtig del af
borger.dk; det ser bare sådan ud. I virkeligheden er det et helt
andet projekt med andre ansvarlige.
Hos It- og Telestyrelsen forklarer fuldmægtig Martin Ege Nielsen,
at FOA har fået sine oplysninger fra samme database som Hof- og
Statskalenderen og Ministeriernes Telefonbog.
"De statslige myndigheder er pålagt selv at opdatere og
indføje oplysningerne. Fra It- og Telestyrelsen hjælper vi
dem og opfordrer til
at gøre så mange oplysninger som muligt
tilgængelige. Vi har ikke samme mulighed for at
pålægge fx kommunerne at opdatere deres egne oplysninger i
FOA, men de har selv en interesse i at have opdaterede oplysninger. Med
målsætningerne om større
åbenhed i det offentlige er det i myndighedernes interesse at
være synlige. Men det er altså forskelligt, hvor meget de
lægger ind," bemærker Martin Ege Nielsen.
"Vi holder løbende øje med opdateringerne og gør
alt, hvad vi kan for at sikre, at basisoplysningerne på de ny
kommuner og regioner er korrekte i FOA. Lige nu har
myndighederne hænderne fulde med strukturreformen. Men
målsætningen er altså, at FOA er det
værktøj, folk bruger, når de skal finde en offentlig
person."
Den målsætning kræver nok en større,
fælles indsats fra de offentlige myndigheder. For som det er nu,
kommer man længere med Google.
Lovende, men
umoden
Alt i alt er borger.dk en lovende portal. Der ligger nogle gode tanker
til grund for projektet, såsom at man ikke behøver at
vide, hvilken myndighed der er ansvarlig for et emne for at finde
oplysninger.
Der mangler noget indhold i version 1. Thomas Andreasen spår, at
borger.dk er moden til april. Lige nu indeholder portalen kun omtrent
to tredjedele af det planlagte indhold.
I 2008 etableres den langsigtede og mere avancerede
borgerportalløsning, som pt. udvikles i regi af Projekt Digital
Forvaltning. Denne videreudvikling af borger.dk vil bl.a. omfatte en
personlig indgang til det offentlige - en "Min side" for alle danskere.
Jeg så desuden gerne, at man samlede endnu mere af det offentlige
under borger.dk. Informationsjagten ender lidt for tit i et link til et
andet offentligt netsted. Men en altomfattende, offentlig portal ser vi
nok ikke foreløbig. Jeg kigger ind igen til april og
sætter ellers min lid til version 37 eller der omkring. Et sted
skal man jo starte.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|