 |
|
|
|
Ansatte skal søge om lov, hvis de vil blogge
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
DR er på vej med ny programetiske regler, der for første
gang tager fat om blogging, den ret ny kommunikationsform på
internet. Reglerne indfører som udgangspunkt et forbud mod
ansattes blogging og kræver, at de enkelte medarbejdere konkret
har søgt og fået tilladelse højere oppe i systemet,
inden de går i gang med at blogge.
De ny regler er udarbejdet af en etikgruppe med Lytternes og Seernes
Redaktør (LS-redaktør) Jacob
Mollerup som formand,
og de er også godkendt af DRs direktion. Nu er de på vej
gennem trykkeriet og bliver offentliggjort midt i februar. Seneste
udgave udkom juni 2005; den ligger på nettet her
(pdf).
Hånd
i hanke
De reviderede regler for programetikken anskuer blogging som en
naturlig og integreret del af DRs publicerings-platforme. Men ledelsen
vil have hånd i hanke med aktiviteten.
Efter at have fastslået, at DRs programetik også
gælder for DRs interaktive medier dr.dk og DR mobil, siger de ny
regler:
"Oprettelse på DRs sites af programrelaterede blogs eller andre
blogs med udgangspunkt i DR-identitet kræver nærmeste chefs
godkendelse. Anden blogging følger reglerne om
bibeskæftigelse/habilitet."
Ude i det
offentlige rum
I princippet håndteres blogs altså på samme
måde som al anden aktivitet i DR. Ligger en blog på dr.dk,
er den automatisk en del af det redaktionelle indhold og er underkastet
samme regler som anden journalistik i huset; den skal fx respektere de
programetiske regler.
Medarbejderne skal have grønt lys ovenfra, før de
begynder at blogge, ligegyldigt hvor de befinder sig i systemet.
Blogging er ikke noget, en medarbejder bare starter uden videre. Det
skal være drøftet med chefen, så der er enighed i
redaktionen om ide og koncept, ligesom det skal sikres, at planen
harmonerer med den enkelte afdelings programudbud.
Foruden de overordnede, mere principielle retningslinjer i de
programetiske regler er der udarbejdet en praktisk vejledning med en
række konkrete anvisninger til blog-interesserede medarbejdere.
Den er lavet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for
forskellige afdelinger.
"Det er en fordel at have præcise retningslinjer, for en blog
skal jo tåle at blafre ude i det offentlige rum," siger
LS-redaktør Jacob Mollerup til eJour og tilføjer:
"En blog er i princippet lige så offentlig og krævende som
al anden DR-aktivitet. Kunsten for medarbejderne består i at
administrere den dobbelthed, der ligger i at være del af det
offentlige rum samtidig med at kunne kommunikere i bloggens mere
personlige, uhøjtidelige form."
Blev bedt om at lukke
Jacob Mollerup ser det som en naturlig udvikling, at også DR
får gang i en mere åben kommunikation via blogging. Men han
betragter blogosfæren som et minefyldt farvand for
DR-bloggere.
På spørgsmålet, om DR har haft eksempler på,
at nogle blogs er trådt ved siden af, svarer
LS-redaktøren:
"Det har vi vel nok været ude for. Nogle af de blogs, der var
tidligt ude, blev bedt om at lukke ned, fordi vi indså, at det
vist var meget godt først at få nogle rammer for blogging
på plads."
Skal modereres
Alle blog-redaktører kender sikkert til, at der indløber
uønskede kommentarer, nogle kan måske ligefrem være
krænkende, racistiske eller på anden måde ulovlige.
De situationer prøver DR at forebygge ved at forlange, at der
inden start på en blog skal foreligge klare aftaler om, hvem der
konkret har ansvaret for dens indhold, og hvordan og af hvem den
modereres.
"Den forpligtelse er ikke anderledes end på andre debatsteder
på dr.dk," siger Jacob Mollerup. "Vi har pligt til at
overvåge og moderere på vores sites, og jo yngre
målgruppen er, jo tættere overvågning."
Blog-bijob
Der findes i dag DR-medarbejdere, som blogger uden for uden for
DR-universet, og da kan DR-ledelsen ikke regulere så tæt.
Her må man falde tilbage på reglerne om
bibeskæftigelse/habilitet, og de er uændrede fra
2005-udgaven, der ligger her
(pdf).
Et eksempel på den situation er journalisten Frank Esmanns blog
på avisen.dk; han er imidlertid ikke fastansat i DR.
Med hensyn til habilitet er den relevante passus især
medarbejderens pligt til at oplyse chefen om de engagemenenter, "der
kan skabe interessekonflikter i forhold til deres redaktionelle eller
andre konkrete opgaver".
Om bijob hedder det, at medarbejdere ikke må have bijobs, "der
kan
skabe tvivl om DRs troværdighed og uafhængighed" (heller
ikke ulønnede), og de skal have indhentet tilladelse. Reglen
gælder for fastansatte medarbejdere, men også freelanceres
aktiviteter skal leve op til kravet om troværdighed og
uafhængighed.
Relevant i blogosfæren er bestemmelsen om, at DR normalt ikke
giver medarbejderne "tilladelse til faste aftaler om
klummeskrivning eller kommentarvirksomhed i andre virksomheder".
Den enkelte direktør kan dog dispensere.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|