 |
|
 |
|
eJour-redaktionen har i år ønsket at honorere den dybt
professionelle netjournalistik
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Dette års vinder af eJour prisen passer ikke ind i nogen af de
aktuelle modeords kategorier.
'Sociale medier' er adgangsbilletten til cafélatte-kulturen, men
her
finder vi ikke vinderen. Mediet er ikke spor socialt. Nærmest
tværtimod.
Epns medarbejdere blogger ikke. Der er
ingen adgang til kommentarer. Ingen
debatsteder og dialoger. Ingen wikis. Ingen signaler om web 2.0 og
brugergenerering eller citizen journalism.
Bedrevidende
I stedet har Epn (Erhverv på nettet) med moderorganet
Jyllands-Postens velkendte
egensindighed introduceret et netmedie, der er tindrende professionelt
i sin
bedrevidende tro på mediets berettigelse, ja forpligtelse til at
redigere ud fra en næsten arrogant vi-ved-bedst attitude.
Epn kunne give os et skævt smil og gøre den
talemåde, der tilskrives Uffe
Ellemann-Jensen, til sin egen: "Er jeg arrrogant? Ikke så
meget som der er grund til."
eJour trækker en lige linje fra sidste års anarkistiske
citizen journalism repræsenteret fornemt i 2006-vinderen Flix til
dette års antipode,
portalen Epn som erhvervsstoffets
ultimative prof på nettet.
eJours redaktionsgruppe honorerer med prisuddelingen Epns
journalistiske professionalisme indsat i et konsekvent koncept, der
gratis tilbyder en præcis målgruppe konstant opdateret
journalistik tilpasset nettets præmisser.
Og vi registrerer, at brugerne er enige med os i en daglig accept af
Epns uudtalte 'Take us or leave us'. Det gør vi
så. Alle os over 200.000 unikke brugere hver uge siden starten 2.
oktober 2006.
eJour prisen er uddelt på vores seks års fødselsdag
1. februar 2007 og består af en check på kr 10.000. Dertil
kommer et diplom til at pynte på væggen og et logo-ikon til
pynt på netstedet.
Kurver over tre avisers netmedier for erhvervsfolk. Epn kom på
nettet 2. okt (uge 40), Business fulgte efter i uge 46, og
Børsen på nettet blev relanceret 1. dec (uge 48).
Er en spydspids
Da eJour slog dørene op for forslag til dette års pris,
poppede
Epn op i flere af de første forslag. Jeg gentager her min
sammenskrivning af forslagsstillernes anbefalinger, fordi jeg synes,
den slår ned
på nogle af de centrale faktorer:
"Den ny portal for erhvervsstof på nettet fra Morgenavisen
Jyllands-Posten Epn går mod strømmen ved at slå
dørene op og give gratis adgang til guldet -- sit journalistisk
bearbejdede, kvalificerede, originale indhold. Den holdning har
omgående kunnet aflæses i imponerende trafiktal, som
må give netmedierne stof til eftertanke.
Netstedet lever i den grad op til målsætningen om at skabe
et pulserende erhvervs-netsted. Den løbende opdatering er
imponerende, og RSS-feeds er bygget op, så brugere kan få
dækket deres personlige behov."
Undervejs i afstemningen har jeg -- udover selve stemmerne --
også fået flere begrundelser fra medlemmer af redaktionen.
Dem har jeg fået lov til at citere offentligt:
"Godt initiativ at opprioritere business-stoffet på nettets
præmisser og godt, at det er gratis."
"Selv om det kan være kedeligt at pege på et stort mediums
site, så alligevel: Epn er rigtig god, andre
målgrupper kunne fortjene den samme kvalitet."
"Jeg stemmer for EPN. For os, der arbejder med erhvervslivet og
samfundsøkonomien som stofområde, er det en uvurderlig
portal, og jeg bruger den hver eneste dag. Stoffet har tyngde og
er altid aktuelt. Det er der ingen medarbejder-blog, der kan hamle op
med. Sammen med Business.dk, som ikke er nomineret, udgør EPN en
klar spydspids for dansk økonomi- og erhvervsstof. Derfor bliver
det den saglige journalistik, der får min stemme. For det er
præcis, hvad EPN er -- blot pakket ind i digitalt papir."
Og så var der en stemme, der ikke var til at misforstå:
Epn
|
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn
|
Epn
|
Epn
|
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn
|
Epn |
| Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
| Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
| Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
| Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Epn |
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |