 |
|
|
|
Epns erhvervsjournalistik giver trafik og annoncer
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Dette års eJour-prisvinder epn.dk
er karakterisk for en ny tid for netmedierne: erhvervsstedet har givet
overskud fra første dag 2. oktober 2006!
"Vores målsætning er at lave en omsætning på
10-15 mio kr i 2007, og det, jo det tegner rigtig fornuftigt," siges
det med jysk underdrivelse af københavneren Jens Nicolaisen, der
siden 1. juni 2006 har været direktør for Jyllands-Postens
Elektroniske Medier.
Banner-indtægter
På Epns udgiftsside er der bl.a. en redaktion på fem
fuldtidsansatte medarbejdere, og den
finansieres så rigeligt af banner-reklamerne.
"Mens den danske bannerannoncering tidligere lå noget lavere end
i vores nabolande Norge og Sverige, så er den kommet godt med den
sidste tid. I takt med at folks medieforbrug gradvis flytter fra papir-
til netmedier, bevæger annoncerne sig samme vej. Og det
mærkes på Epns bundlinje" fastslår Jens Nicolaisen.
Det sker endda, selv om Epn ikke som moderorganet Jyllands-Posten
henter penge fra papir- og online abonnementer. Alt stoffet på
epn.dk er i modsætning til stoffet på jp.dk gratis og frit
tilgængeligt for alle.
"Hvor jp.dk-strategien baserer sig på en loyalitet over for
papiravisens abonnenter, er Epn-strategien funderet på den
kendsgerning, at trafik er lig reklamer, og reklamer er lig penge.
Derfor er epn.dk gratis", forklarer Jørgen Schultz-Nielsen, der
er redaktør for både epn.dk og jp.dk.
Her ses alle mand i Epn-redaktionen,
bagest fra venstre er det internetredaktør Jørgen
Schultz-Nielsen og journalistvikar Arne Panduro. Forrest fra venstre
ses redaktionsassistenterne Morten Korsholm og Christian
Nørgaard Larsen, journalist Ulla Nørby,
nyhedsredaktør Niels Christian Bastholm og journalisterne
Michael Schrøder og Mattias Grøndal. Foto Jan Dagø.
Partneren
Trafikken havde også vægt, da Epn indgik en
partnerskabsftale med Ekstrabladet om eb.dk.
"Vi kan se, at der i Ekstra Bladets kæmpetrafik på nettet
(godt 900.000 unikke besøg ugentligt) findes en del
erhvervskunder, og da vi har villet sikre optimale trafiktal, har det
været naturligt at indgå en partnerskabsaftale med gensidig
linking, så de to bladhuse får fordel af
trafikken begge veje." Det understreger Jens Nicolaisen. Han erkender
også,
at han før Epns start erklærede sig tilfreds, hvis
netstedet
nåede 150.000 unikke besøg ugentligt.
Så lavt har stedets trafik endnu ikke været! Tallene for
ugerne 40-03 viser et gennemsnit på 225.000 unikke besøg
med flere uger på over en kvart mio.
Udseende og navn
Samarbejdsaftalen med Ekstra Bladet har også betydning for Epns
udseende, påpeger Jørgen Schultz-Nielsen:
"Havde vi været alene, ville vi nok stærkere have
understreget Jp-ophavet. Men selv om udseendet nedtoner det, kan
forbindelsen jo alligevel aflæses i Epns JP-blå farve og i
den brunrøde erhvervsfarve a la JP-papiravisens erhvervssider."
Navnet har ingen associationer til JP og Jyllands-Posten, og da jeg
spørger Jørgen Schultz-Nielsen om begrundelsen for netop
de tre bogstaver, siger han:
"Det er måske den del af tingene, vi har brugt allermest tid
på. Der findes ufatteligt få ledige domænenavne
på tre bogstaver. Og navnet skulle være kort. Derfor faldt
valget på epn for erhverv-på-nettet."
Klar mission
Epn er sat i verden med en klar mission. Den beskrives af Jørgen
Schultz-Nielsen sådan:
Epns kerneområde er at levere
- tekstnyheder
- hurtigst muligt
- til en klar målgruppe
Så enkelt, så krævende. Der kan tilføjes en
lang
række underpunkter, som delvis er indarbejdet allerede i fase 1,
mens andre føjes til i en snarlig fase 2. Men kernen har
været klar siden starten; med B2B-segmentet som den
selvfølgelige målgruppe.
Starten skal vi tilbage til sommeren 2006 for at tidsfæste. I
juli 06 traf Jyllands-Postens ledergruppe med ansvarhavende
chefredaktør Carsten Juste i førersædet
beslutningen om at oprette et særligt erhvervs-netsted, og der
blev samtidig aftalt en premieredag: 2. oktober, Jyllands-Postens 135
års fødselsdag. Tidsrummet har været så kort,
at det nærmest virker ufatteligt, at deadline blev overholdt.
"Vi fik mildest talt travlt", husker Jørgen Schultz-Nielsen.
"Alt skulle bygges op fra bunden, for hele koncernen JP/Politikens Hus
var ved at tage et
nyt CMS-system i brug, og mens det er implementeret i Politiken og
Ekstra Bladet, manglede det stadig at blive taget i brug på JP.
Det endte med, at Epn kom først, men JP kommer med om få
uger.
Desuden ville vi selvfølgelig også gerne ud først,
efter
at vi havde hørt rygterne om Berlingskes ny Business."
Mangler
Tidspresset er baggrunden for, at værktøjer som
søge- og arkiv-tjenester endnu ikke er på plads.
Desuden mangler børskurs-universet at blive lagt ind
på samme platform, så redaktionen i en automatiseret proces
kan udbygge nyheder om fx en virksomhed med diverse links til
regnskaber,
direktion, kursudvikling m.m. og dermed nuancere indholdsdelen.
Til gengæld er allerede åbnet en særlig side med
tilbud til mobil-brugere, og menuen har også egenproducerede
tv-indslag, idet huset har købt Stox af ncom. Her er to mand nu
fast beskæftiget med at lave net-tv fra bladhuset på
Kongens Nytorv i København.
Udover de to tv-journalister og redaktør Jørgen
Schultz-Nielsen trækker Epns femmands-redaktion i Viby på
JPs
erhvervsjournalister og på flere af avisens faste
klumme-skribenter. Ydermere er der faste aftaler om stofleverancer fra
- Købmandsstandens Oplysnings Bureau
- Aktiefokus
- ncom
- Ritzau og RB-Børsen.
Arbejdsdøgnet på redaktionen begynder kl 7 og slutter med
de sidste nyheder kl 22.30. I weekender sørger en medarbejder
for tre daglige opdateringer.
Intet tovejs
Epn har ingen blogs eller wikis, der er ingen debatter og
kommentaradgang, ingen brugergenerering osv. Der er med andre ord
ikke et eneste af de elementer, som netverdenen hælder i begrebet
i web 2.0 eller
'sociale medier'.
"Men fraværet skal ikke ses som en principiel afvisning. Vi
regner med at give kommentar-adgang til nogle -- men ikke alle --
artikler.
I dag vil jeg bare sige, at vi kan ikke det hele i ét hug, og
derfor findes de tilbud ikke i dag. Vi mangler også at
gennemtænke, hvordan vi skal forholde os til
tovejs-kommunikationen i lyset af JPs publicerings-tradition," afrunder
Jørgen Schultz-Nielsen.
Læs mere
Af JPs
historie fremgår, at Jyllands-Posten var det
første danske dagblad, som bragte nyheder på internet. Det
skete september 1995. I januar 1996 blev internetavisen Jyllands-Posten
lanceret, og i efteråret 1998 blev internet-redaktionen en
selvstændig redaktion i bladhuset.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|