 |
|
|
|
Er der en dom til forskel mellem at skrive en netadresse som bogstaver
og som link?
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Jeg har lige set den ny James Bond-film Casino Royale på min
computerskærm. Det er vist en adfærd, som
erfarne it-advokater ikke finder helt fin i kanten.
Jeg fandt ellers adressen på et netsted, der ikke ligefrem er
berygtet for obskøniteter: Berlingskes Business.
Business havde fundet adressen hos koncernens gratisavis Dato.
Dato havde opdaget stedet i DRs ungdomsredaktion Spam.
DR/Spam linkede til et tysk netsted, og herfra bliver vi sendt direkte
i armene af James Bond, Simpsons, Housewives osv.
Jeg kan godt høre, at det begynder at lyde som udveksling
af lyssky adresser på fosterfordrivere, før aborten blev
fri.
Bogstaver
eller link
Men det her handler om pirateri og om steder, hvor man kan downloade
materialer beskyttet af ophavsretten.
Og inderst i orkanens øje findes spørgsmålet, om
vi journalister skal til at skelne mellem, hvornår vi gengiver et
netsted som et link, og hvornår vi gengiver det med bogstaver.
Træffer vi det 'forkerte' valg, risikerer vi en
retssag. Resultatet er ikke så indlysende; her oplister jeg
de mulige konsekvenser af at
omtale et netsted:
- Frifindende omtale: .....org
- Måske domfældende omtale: alluc.org
- Domfældende omtale: alluc.org
Den 'frifindende' omtale drejer sig om den situation, hvor journalisten
kun omtaler sagen, men slet ikke nævner navnet på det sted,
der er sagens centrum. Det valg fritager behageligt journalisten for
nogen form for juridisk risiko. Til gengæld er journalistens
troværdighed på spil, og læsere kan tænkes at
anklage journalisten for selv at have opfundet hele sagen.
Den 'måske domfældende' omtale har en mere usikker udgang.
Her kan
journalisten kontrolleres, og det samme kan stedet, som journalisten
har identificeret med dets navn,
skrevet med
bogstaver.
Mest problematisk er den tredje kategori, for
her nøjes journalisten ikke med at gengive navnet i bogstaver,
men etablerer et link, så læseren bare skal klikke
dér for at nå frem til stedet.
Mine juridiske overvejelser har sit
udspring hos agtfærdige DR, der på
ungdomsstedet Spam
havde et link til et netsted, som linker til
steder, der tilbyder kopier af bl.a. Casino Royale.
Gratisavisen Dato (side 19 i e-avisen)
og siden Berlingskes erhvervsportal Business
fortalte journalistisk præcist om DR-sagen,
og omtalen havde til konsekvens, at DRs kommunikationschef skyndsomt
fik fjernet linket til det
eksotiske sted.
Nu er DRs ungdomssted Spam ikke ligefrem det netsted, jeg frekventerer
oftest. Jeg blev kun opmærksom på stedet, fordi Dato og
Business skrev om det. I deres omhyggelige journalistisk
skrev de naturligvis,
hvad det var for et sted, som husede de grusomme kopier.
Fløjtende
ond tro
En af landets erfarne advokater i nettets ophavsret Peter
Lind Nielsen, firmaet Bender von Haller Dragsted, stempler i Business
DRs adfærd som en klar overtrædelse af Ophavsretsloven:
"Jeg vurderer, at DR's henvisning til denne hjemmeside er ulovlig. DR
medvirker til, at folk kan få adgang til ulovligt materiale, og
derved krænker de ophavsretten," mener advokat Peter Lind
Nielsen. Han udelukker, at DR kan have handlet i god tro og peger
på, at et kort
besøg ikke efterlader tvivl om, at der henvises til ulovligt
materiale på siden.
Peter Lind Nielsen placerer altså DR i den tredje kategori og
finder ikke mange formildende aspekter, for Spam-folkene kunne ikke
være uvidende om linkingen til ulovligt materiale; der kunne
næppe heller undskyldes med, at Spam havde et journalistisk
øjemed; DR-netsiden listede simpelthen steder op.
Nu havde jeg som sagt ikke hygget mig med James Bond takket være
DR; det var Business og Dato, der
sendte mig i piraternes favn.
Og ingen af de to steder laver links. De skriver alene stedets navn
alluc.org. Så skal man ganske vist være på
sinkestadiet for
ikke
at kunne lægge navnet i browseren og trykke på enter. Klar
til Bond!
De to netaviser befinder sig altså i kategori 2. Og begge er i
fløjtende ond tro, fordi de jo netop har skrevet om det ulovlige
link.
Men hvor befinder eJour sig efter denne artikel? Vi nævner jo
både stedet med bogstaver og som link.
Er linket
nødvendigt?
Jeg har spurgt Peter Lind Nielsen om, hvor langt ude på
skråplanet eJour mon bevæger sig.
Der er ingen retspraksis på området, og mens Peter Lind
Nielsen ikke tøver med at betegne DR-fremgangsmåden som
ulovlig
medvirken, så har han mere uld i munden, når vi kommer til
eJours, Datos og Business' mulige kriminalitet.
Generelt vil vi journalister jo hævde, at vi har et respektabelt
formål med vores arbejde, nemlig at informere offentligheden om
døgnets begivenheder.
Selv journalister, der bare skriver et netnavn med bogstaver, vil Peter
Lind Nielsen imidlertid råde til at overveje, "om det for at
formidle nyheden virkelig er
nødvendigt at skrive URL'en i artiklen, så læserne
bare kan skrive den af?"
Peter Lind Nielsen slutter: "Jeg tør ikke p.t. udtale mig med
100 procents sikkerhed om den situation."
Mon nogen er ved at forberede en firemandscelle til DR,
Business,
Dato og eJour. Helst trådløs opkobling, tak!
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|