 |
|
|
|
|
Netaviser med fokus på brugerne
|
Spanierne El Mundo og El País leverer kvalitetsjournalistik
Af Kenneth Ley Milling, km@cfje.dk,
webredaktør på Update
ved Danmarks Journalisthøjskole
Netfolket skal til at kigge i retning af Spanien. Der kan vi finde
centrale forbilleder for net-nyhedsformidling, så vi ikke
forgaber os i de rene applikationer som fx RSS og blogs
eller i hotte netsteder som Digg, Technorati og Google.
De to spanske, prisbelønnede netaviser El Mundo
og El País har med de
seneste relanceringer på forbilledlig
vis formået at holde den primære kerneservice --
bearbejdede nyheder -- i fokus og har derefter koblet ny
applikationer og muligheder for brugerne til. Og vel at bemærke
kun der, hvor det var nyttigt. Alt er gratis.
De har så at sige taget det bedste af begge verdener -- den gode
gammeldags servering af nyheder med netvenlige rubrikker og teasertekst
--
og tilføjet brugervenlige applikationer som et lækkert
krydderi.
Sagt lidt metaforisk handler det i Spanien om at vise brugerne entreen
og jakkebøjlen, inden de præsenteres for surround-knappen
på mediecenteret i stuen og LCD-skærmen på
væggen, hvor det fremgår, hvad der er det mest spillede
pophit i huset for tiden.
Det klarer de to spanske netaviser til ug.
Glemt
formålet
De fleste, der arbejder med journalistik og nyhedsproduktion, er
sikkert enige om, at det vigtigste er at filtrere, behandle og
servere væsentlige informationer om hint og hændt til
brugerne.
Men herhjemme konkurrerer dette primære formål
efterhånden med nyhedsmediernes begejstring for stadig flere --
for så vidt
bruger-relevante -- applikationer på
nettet.
Nu er flere onlinemedier
for alvor gået i gang med at
aktivere og i sidste ende kapre brugerne ved hjælp af blogging.
Særligt aviserne Urban, Nyhedsavisen, Ekstra Bladet og ikke mindst
pionererne hos Nordjyske har
markeret sig i Danmark.
RSS feeds er blevet klistret på, og brugerne bombarderes nu med
valgmuligheder og informeres om alt fra mest populære tags til
mest sete billede eller blogindlæg. Enkelte medier har lavet
SMS-service, så nyhederne tikker ind på mobiltelefonen.
Men i de spanske netmedier holdes de hotte, ny begreber blogs, feeds,
stats
og tags i baggrunden; absolut ikke skjult for brugerne, men placeret,
så man opdager dem, når man har brug for dem.
Informationsarkitektur
Overordnet er det tydeligt, at det er netkyndige
informationsarkitekter
(IA), som har struktureret siderne i de spanske netaviser El
País
og El Mundo. Ansvaret for dette centrale netmedie-aspekt synes i
Danmark ofte helt at være overdraget til virksomhedens grafiske
afdeling eller endda marketingsafdelingen.
Forskellene er i mine
øjne tydelige.
- En grafisk afdeling fokuserer på abstrakt
og enestående unikt design.
- Marketingfolk tænker typisk
på, hvordan annoncørerne pleases bedst muligt.
- En god
IA’er fokuserer på brugere og indhold i nævnte
rækkefølge.
Hos El País har IA’erne ikke pakket siderne med billeder og
grafikker, som det ofte sker i Danmark, men med tydelige, netegnede
rubrikker med tagline-lignende teasere, der er lette at skanne for
brugeren.
Navigationen i både El Mundo og El País er i toppen af
siderne, og den følger aktivt med, når artiklerne
åbnes. Artiklerne er næsten fritaget for reklamer og rigide
sideskabeloner, hvilket alt i alt giver en behagelig ro til faktisk at
læse indholdet. Velkommen i entréen.
Jeg bliver ikke straks distraheret med blinkende tilbud om at blogge,
kommentere eller på anden måde foretage mig andet end
først at læse indholdet. Believe it or not -- det finder
jeg faktisk behageligt.
Indhold
før
teknik
Det kunne næsten lyde, som om de omtalte spanske aviser er
gået tilbage til tiden med envejskommunikation. Men det er
ingenlunde tilfældet.
Faktisk er der i både El País
og El Mundo flere web 2.0-tiltag, end nogen dansk avis endnu er kommet
op med. Men funktionerne introduceres først længere ned
på siden -- efter nyhedsoversigten -- eller inde på hver
enkelt artikel.
Det er i begge de spanske aviser muligt at abonnere på cirka 30
forskellige RSS feeds (El
País
og El Mundo), og man kan
abonnere på
alt fra hele sektioner til mere smalle emner på tværs af
sektioner. Linket til RSS feeds er hos El Mundo diskret men tydeligt
indikeret med et ikon i øverste højre hjørne af
forsiden (ifølge Poynters Eyetrack III det sidste sted, brugeren
skanner).
Hos El País er linket sat som logisk og velkendt ikon med
teksten ’RSS/XML’ nede midt på forsiden. På den
efterfølgende feed-menu er det gjort let at koble sammen. Folk,
der helst vil modtage feeds via Google, Yahoo, MSN mm,
behøver blot at klikke på det feed, de ønsker, og
derefter følge ikonet til deres personlige side fra Yahoo osv).
For brugere med feedreadere (små programmer til at læse
feeds med) er det muligt blot at kopiere feedets URL. Skridtet videre
er at integrere selvvalgte nyhedsstrømme på sit eget
netsted.
Og det har El País også tænkt.
Folk, der som jeg
ikke kan få nok af et emne, kan ved at indtaste navn, URL
på eget netsted mm få genereret en side med HTML og noget
javakode. Indholdet kan
copy/pastes direkte til egen side. Sådan! Nyheder til
nørder på alle niveauer.
Men bemærk, at disse mere tekniske features ikke bliver smidt i
ansigtet på brugerne som det første. Omvendt er de ikke
længere væk fra forsiden end et klik eller to.
Ikoner viser vej
Begge de to store spanske aviser har gjort sig umage med at vise vej
med ikoner. Hos El Mundo støder man på dem allerede i
toppen af hver artikel, hvor der i bedste bedstpaanettet-stil kan
justeres tekststørrelser, printfunktion, tip-en-ven-funktion
samt oplæsning af nyheden. Den sidste må siges at
være en yderst handicapvenlig feature, som jeg endnu ikke har set
i danske netaviser.
I bunden af hver nyhed findes et ikon, hvormed man kan tilpasse
artiklen til en mobil
platform som en mobiltelefon og lignende. Fair nok -- dette er
også muligt i enkelte danske netaviser.
I El País findes de første ikoner under de
primære/seneste nyheder nede midt på forsiden. Her
nøjes avisen ikke med blot at udkomme til mobiltelefon, men
tilbyder også nyheden til de små håndholdte computere
og spilkonsoller.
Et andet ikon giver adgang til at downloade et lille RSS-lignende
stykke software, som gør det muligt for fx den
sportsgale spanier at følge fodboldkampe, parlamentsvalg eller
en anden nyhed, der udvikler sig minut for minut. Endeligt er det for
de travle muligt selv at vælge indhold og derefter generere
en avis i A4-format. Denne kan naturligvis printes og tages med i
bussen eller toget.
Ikoner er generelt et gode, da de skaber overblik. Blandt andet fordi
de i deres visuelle kontekst indeholder så megen information om
indholdstypen. Det er helt rigtig gjort af El País at
strukturere tillægsstof -- vejrudsigter, horoskoper og
TV-oversigter mm -- som ikoner og placere dem klart sekundært i
forhold
til det journalistiske indhold.
Modsat visse danske netmedier, der prøver at forhindre
begejstrede brugere i at linke til deres artikler, så
nærmest opfordrer El País brugerne til at dele artiklerne
med andre. I bunden af hver artikel er der derfor en åben
invitation til at bringe historien videre via bl. a del.icio.us, Digg eller den spanske pendant Menéame. På den
måde tag’es og rate’s historierne, og
trafikken stiger til fordel for avisens annoncører.
Service er i top
Både El Mundo og i
udpræget grad El País har som nævnt gjort sig umage
med at holde sig den
primære opgave for øje -- at levere nyhederne
på den mest brugervenlige måde.
Det har tydeligvis handlet
om at gøre siderne skanbare. Det har aviserne opnået ved
bl.a. at arbejde med annoncernes indplacering. Hos El Mundo
præsenteres de på en fuld skærm i ventetiden, mens
siden oploader. Desuden har avisen arbejdet meget med at skabe
kontekstuel
sammenhæng og benytte ikoner på
egnede steder.
Dén øvelse er i mine øjne lykkedes
til fulde for de spanske netaviser. Samtidig snydes brugerne ikke for
alle
de både sjove, nyttige og nødvendige teknikaliteter,
web 2.0
har medbragt indtil nu.
Blot præsenteres teknikken først, når
brugeren har fundet sig til rette på siden og gjort sig klart,
hvad der er interessant i dag, og hvad der ikke er. Det drejer sig ikke
kun om at tilbyde brugeren flest valg hurtigst muligt.
Takket være 'den spanske strategi' bliver der nemlig også
plads til mindre væsentlige
tjenester som et avanceret oversætterværktøj,
vejrmeldinger,
vejviser eller en kulturguide med indbygget
søgeguide, så man fx kan se, hvad teatret i Valencia
viser på tirsdag. Og
det endda helt uden at skabe flimmer på skærmen.
"Qué es...?" (= ’hvad er...?’) følger brugeren flere
steder, så man kan få en kort forklaring på, hvad
eksempelvis et RSS feed er, inden man installerer noget.
Ny og gamle brugere kan kort sagt begge starte her.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|