 |
|
|
|
|
Røb hemmelighed uden at røbe dig selv
|
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Brænder du for -- uden risiko for selv at blive afsløret
-- at røbe en hemmelighed, som en eller anden ikke vil have
frem, så får du nu chancen. Det kan dreje sig om alt fra
klassificerede PET-papirer og offentlige myndigheders fejl til
billeder af din gifte kollegas sidespring.
Et netsted for klodens 'whistleblowers' står lige foran sin
åbning, og
stedet roser sig af være i stand til at kryptere de
sædvanligvis IP-identificerbare forsendelser så sikkert, at
ingen
vil kunne bryde folks anonymitet.
Krypterer
Tjenesten hedder WikiLeaks,
og den vil bruge en vaskemaskine kendt som
The Onion Router (Tor), der leder data gennem et netværk af
servere, som anvender kryptografi til at udviske dataenes fodspor.
WikiLeads har allerede modtaget over en million dokumenter. På nyhedssiden
præsenteres et eksempel på lækket materiale; det har
titlen "Inside Somalia and the Union of
Islamic Courts".
Over for New
Scientist magazine 12. Januar ser Julien Pain, der
arbejder for organisationen Reporters Without Borders i Paris,
tjenesten som et
positivt skridt henimod at kunne garantere folk anonymitet:
"Enabling cyber-dissidents to leak information is a crucial issue we
now face in many countries," siger han.
En sikkerhedsekspert Ben Laurie, London, tør dog ikke se bort
fra, at whistle-blowers stadig er udsat for en vis risiko, og han
konstaterer:
"I would not trust my life or even my liberty to Tor."
Fup og fiduser?
En helt anden risiko er den, at brugere vil kunne lægge
krænkende, men falske informationer om andre ud på
netstedet. Det er der
ingen sikkerhed imod. Modtagne papirer møder ingen censur.
Gruppen bag WikiLeaks mener at kunne minimere mængden af fup
og fiduser, fordi netstedet bygger på samme tætte
bruger-deltagelse som
det mere kendte netleksikon Wikipedia: enhver kan rette og
tilføje oplysninger. Brugerne får også fri adgang
til at kommentere WikiLeaks' indhold.
"WikiLeaks will provide a forum for the entire global community to
examine any document relentlessly for credibility, plausibility,
veracity and falsifiability," skriver netstedet
selv.
Ellers er eneste forbindelse til Wikipedia, at begge steder baserer sig
på samme slags open
source-software.
I disse dage har gruppen bag WikiLeaks travlt med at rejse fondsmidler
til finansieringen og med at teste softwaren.
Hvem som helst over hele kloden får adgang til at
afsløre ting og sager om hvem som helst på WikiLeaks. Men
netstedet selv peger på lande med undertrykkende regimer som de
primære mål for WikiLeaks. Her dukker Kina straks op i
erindringen. Mange husker sikkert den tragiske hændelse for
journalisten
Shi Tao, der blev idømt 10 års fængsel for at
have
'røbet statshemmeligheder' i en mail, som Yahoo havde hjulpet de
kinesiske myndigheder med at identificere.
Gruppen bag WikiLeaks består af godt en snes mennesker
rækkende fra amerikanske journalister og europæiske
teknikere til kinesiske, russiske og tibetanske dissidenter. Plus
kryptografer.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|