 |
|
|
|
Muhammed-tegningerne findes stadig mange steder på nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Inden for de næste par uger falder afgørelsen i den
franske retssag om det satiriske ugeblad Charlie Hebdo's
offentliggørelse af et
par af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Datoen 15. marts er blevet
nævnt.
Da eJour for et år siden gjorde op, at 143 aviser i
56 lande havde gengivet en eller flere af de 12 Muhammed-tegninger fra
Jyllands-Posten, blev status for Frankrigs vedkommende, at ni aviser
havde gengivet
tegningerne helt eller delvis omkring 2. februar 2006.
Nu har jeg været tilbage på et digitalt besøg hos de
franske aviser. Jeg kan
konstatere, at man på nettet stadig kan møde tegningerne i
flere franske medier. Uden passwords eller andre blokeringer.
- Le Nouvel Observateur har ladet alle 12 tegninger forblive
tilgængelige i avisens nouvelObs.
- Le Monde lavede i fjor en billedserie
om tegningssagen, og den ligger også på nettet i dag.
- Le Monde viser her det norske Magasinets gengivelse af alle 12
JP-tegninger (nr 1),
- die Welts gengivelse af bombe-tegningen (nr 3),
- France Soirs opslag med alle 12 tegninger (nr 5).
- Le Monde-billede nr 4 er France Soirs egen tegning, nr 7 er Le
Mondes egen, og nr 8 er Charlie Hebdos
forside med bladets egen tegning af Muhammed, der begraver ansigtet i
hænderne
og
siger, at 'det er hårdt at være elsket af fjolser'.
Charlie Hebdo
trykte udover sin egen også to JP-tegninger i fjor, men de findes
ikke på
nettet og har aldrig ligget der.
Hvorfor kun
ugebladet?
Når så mange franske aviser har trykt tegningerne, og
flere til forskel fra Charlie Hebdo stadig viser dem på nettet,
hvorfor i alverden er det så alene en lille satirisk ugeavis, som
er blevet trukket i retten af tre muslimske organisationer, anklaget
for injurier og med krav om seks måneders fængsel og en
bøde på op til 30.000 euro?
Det har jeg ikke set nogen give et troværdigt bud på.
Jyllands-Posten har i et retsreferat 9.
februar fra Paris skrevet, at organisationerne betragter det som en
skærpende omstændighed, at ugebladet "valgte at trykke
tegningerne fem måneder efter Jyllands-Posten, da alle vidste, at
mange muslimer følte sig krænkede." Men den
skærpelse må jo så omfatte de mange andre franske
aviser, for de trykte tegningerne samtidig med Charlie Hebdo.
Man kunne vel argumentere for, at den påståede
krænkelse stiger med udbredelsen, og så havde det
været
mere nærliggende at rejse retssag mod nogle af de store franske
medier,
der også har lagt tegningerne på nettet -- hvor de endda
har kunnet ses et års tid? Mon det blev vurderet som
sværere at få dømt en af de store og magtfulde
aviser end et lille ugeblad?
Eller hvad med et virkelig format over sagen og anklage selveste
avisernes globale sammenslutning, the
World Association of Newspapers (WAN), der fra sit hovedsæde i
Paris selv
gengav JP-siden med de 12 tegninger i sin blog
i februar i fjor; den kan også stadig ses i dag.
Det europæiske journalistforbund EFJ er en af de få
kritikere af, at ugeavisen er alene i retten, når andre medier
også har offentliggjort tegninger. "Det er upassende, og vi
appellerer til, at retten dropper anklagerne mod Philippe Val og hans
magasin," har formanden Arne König
udtalt 9. februar.
Stadig i
Jyllands-Posten
Arnestedet for røret, morgenavisen Jyllands-Posten opsamler
løbende sin
dækning af Muhammed-sagen og dens sideskud på et netsted med en halv snes
undersider, den
ældste her, hvor man også finder et link til Flemming
Roses tekst (dateret 29. sept aften) til den verdenskendte avisside
med de 12 tegninger 30. september 2005. Selve tegningerne
skal man over i e-avisen
for at se igen.
Det var i den tekst, vi kunne læse:
"Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De
gør krav på en særstilling, når de insisterer
på særlig hensyntagen til egne religiøse
følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og
ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i
hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid
lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at
religiøse følelser for enhver pris skal gøres til
grin, men det er underordnet i sammenhængen.
Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære
samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller
afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at
det krænker folkets følelser."
Er Voltaires Frankrig totalitært?
Afvist i
Strasbourg
I Strasbourg har Menneskerettighedsdomstolen fornylig afvist at
behandle en klage over Danmark på grund af tegningerne. Det
oplyser det danske Institut for
Menneskerettigheder. En marokkaner havde klaget på vegne af
et par hjemlige foreninger.
Domstolen afviste behandling med den
begrundelse, at klager og foreninger ikke havde nogen forbindelse med
Danmark. Jeg skal ikke påstå, at udfaldet var blevet et
andet, hvis klageren havde henvist til tegningernes udbredelse på
det globale internet. Men det argument blev slet ikke fremført.
Ingen tiltale i
Egypten
Det første land uden for Danmark, der gengav JP-tegningerne, var
vistnok Egypten. Her publicerede Al Fagr flere af tegningerne, og
besynderligt nok er der aldrig rejst tiltale mod avisen i dette land,
der ellers er gennemsyret af Islam.
Ikke blot offentliggjorde avisen tegningerne. Avisens gengivelse er
også blevet viderebragt flere steder i egyptiske blogs, bl.a. her,
hvor avissiden kan ses endnu i dag.
Jeg har her sidst i februar spurgt en bekendt i Egypten, hvad der siden
er sket med avisen Al Fagr. Men svaret lød "ingenting". Avisen
lever, har det godt og er i blomstrende fremgang.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|