 |
|
|
|
|
Svenske aviser satser på fremtiden
|
Professor: Mens danske aviser poster penge i fortiden
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Svenske dagblade tjener på at investere i fremtidens medier, mens
de danske bladhuse poster penge i fortiden. Det skudsmål
får medieverdenen af professoren i medieledelse Anker Brink Lund.
Ikke bare 'avis'
Svenske aviser kan se frem til rekord-indtægter i 2007. Og det
endda efter resultater i 2006, hvis lønsomhed man
skal tilbage til 80'erne for at finde magen til.
Papir-oplaget falder som i andre lande, men svenskerne formår at
hente indtægterne andetsteds. Karl Erik Gustafsson, professor i
medieøkonomi ved Den Internationale Handelshøgskole i
Jönköping, påpeger i Dagens
Nyheter 20. februar som en af
forklaringerne, at de svenske aviser i dag ikke bare er 'aviser', men
er mediehuse med voksende indtægter fra nettet.
At de danske dagblade ikke får overskud som de svenske handler
om, hvordan ledelsen forvalter pengene, siger professor i medieledelse
ved Copenhagen Business
School (CBS) Anker Brink Lund til Ritzau 22. februar og tilføjer:
"Danske dagblade tjener godt på de husstandsomdelte ugeaviser,
men de dirigerer overskuddet direkte over i de underskudsgivende
dagsaviser. I Sverige er det dagbladene, der investerer i ny medier og
genererer mest trafik på internettet, men sådan er det ikke
i Danmark, hvor det er DR og TV2, der fører an. Groft sagt kan
man sige, at mens de svenske bladhuse investerer i fremtidens medier,
så poster danske bladhuse pengene i fortiden."
Samme melding kommer fra mediebureauet OMDs adm. direktør Thomas
Bertelsen, der kritiserer de danske dagblade for at være for lidt
nytænkende. Han siger også, at "danske dagblade generelt
ser problemer i stedet for muligheder."
De danske aviser har ifølge Infomedia ikke været ivrige
efter at viderebringe Ritzau-artiklens
skarpe kritik af dem. Ingen har lagt artiklen frit tilgængeligt
på nettet. På nettet findes derfor
kun et mini-uddrag hos MediaWatch, hentet
fra papirudgaven på Berlingskes business-sektion.
Dagens
Nyheter 20. februar skriver også, at Bonnier Newspapers,
hvortil DN hører, har forbedret sit resultat til 151 mio kr, et
plus på 50 mio kr. Expressen og Svenska Dagbladet viser plus
på hhv 102 mio og 28,7 mio kr. Den største pengemaskine
har været Schibsted-avisen Aftonbladet med et plus på 316
mio kr.
Uddannelser
halter efter
Men er de svenske aviser langt fremme på nettet, så synes
den tendens ikke at være stimuleret af de svenske
journalistuddannelser.
Tværtimod kritiseres landets syv akademiske
journalistuddannelser i en rapport til 'Högskoleverket' for, at
"journaliststudenterna tränas
främst för en krympande tidningsmarknad i stället
för den växande branschen nya medier".
Vurderingen lyder på, at uddannelserne ikke har
tilstrækkelig føling med arbejdsmarkedet, men er
forankrede i en traditionel avistænkning uden opdatering til
internet. Det fortæller det svenske fagblad Journalisten
20. februar.
Rapporten er skrevet af en faglig bedømmelsesgruppe
repræsenterende de nordiske lande, fra Danmark lektor Kirsten
Mogensen, RUC. Den kan downloades som pdf-fil
(88 sider).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|