 |
|
|
|
Danske medier jagter trafik ved at søgeoptimere
Af Rasmus Holm Thomsen, rasmusht@gmail.com,
og Karen Grønkjær Kjeldsen, kgk@privat.dk,
medlemmer af eJours redaktionsgruppe
For mange netbrugere udgør søgemaskiner som Google, Yahoo og Msn
et springbræt til resten af nettet. På verdensplan guider
de populære søgesider hver dag over ti mia brugere videre
ud på nettet, og netbrugerne vælger oftest de første
og øverste sider, som søgetjenesterne foreslår.
Det er ikke tilfældigt, hvor højt oppe på listen
over søgeresultater ens netsted ender.
Ved at ændre
på teknik og kodning af en side kan man påvirke
søgeresultatet markant i opadgående retning, og flere
danske medier arbejder for tiden ihærdigt med
søgemaskineoptimering for at trække flere brugere ind
på deres sider.
Simpel kodning
Egentlig kræver det ikke det store arbejde, hvis medierne vil
opad
på søgelisterne. Det mener i hvert fald R&D ansvarlig
Rasmus Sørensen fra Notabene,
der har beskæftiget sig med søgemaskineoptimering siden
1999.
"Det er ikke raketforskning; det handler om relativ simpel
kodning og programmering, men det er et område, som de
færreste medier har haft fokus på," siger han.
Når han skal forklare, hvad det er, man skal fodre
søgemaskinerne med for at komme i top, tager han først og
fremmest udgangspunkt i, hvordan Google virker. For Google alene
står for ca 80 pct af alle søgninger i Danmark. I Webmaster
Guidelines har Google selv formuleret, hvad man
skal gøre for at få en høj indeksering. Læs
også Google
som genvej, eJour nr 60.
Ifølge Rasmus Sørensen kræver det ikke så
meget arbejde af medierne, for netop medier har et rigtig godt
udgangspunkt:
"Google-søgerobotten går meget op i, at der er originalt,
opdateret indhold, som er seriøst. Derudover leder robotten
efter overskrifter og fremhævede ord som manchetter og
mellemrubrikker og selvfølgelig ikke mindst selve artiklens
tekst. Søgemaskinerne elsker tekst. I forhold til andre
netsteder må man sige, at det er kriterier, som de fleste
seriøse medier lever op til," siger han.
Derudover spiller såkaldte tags og
opbygningen af sidernes kode, selve html-programmeringen, en vigtig
rolle, da det er her, søgemaskinerne leder efter relevant tekst.
Finder den relevant optimeret tekst, øges vurderingen af sidens
relevans.
"Google honorerer særligt, at man bruger et title-tag og links,
der angiver særlige nøgleord for en artikel. Det er ren
kodning, og det har alle ikke været lige gode til at
gøre," siger Rasmus Sørensen.
Berlingske
doblede
Flere aviser er så småt ved at komme på banen, og
nogle har allerede mærket effekten af at optimere siderne i
forhold til søgemaskinerne.
Berlingske Tidende oplevede en
fordobling af trafikken fra
søgemaskiner 'over night', da man begyndte at bruge
søgeoptimering, fortæller internetchef Thomas Hviid
Andersen.
"Det var fra et lavt niveau, men det var meget markant. Og det, vi har
gjort, er peanuts -- ca. 10 timers arbejde plus nogle rapporter om hits
og ranking, som vi købte for 30.000 kr," siger han.
Den oplevelse har fået Berlingske til at opgradere arbejdet med
optimeringen:
"Vi får under 25 pct af vores trafik fra søgemaskiner.
Men nu har vi ansat to medarbejdere, der virkelig har tjek på
trafikoptimering."
Internetchefen fortæller også, at Berlingske tidligere var
meget
restriktiv i forhold til Google og prøvede at holde
søgemaskinen ude, men det er man holdt op med.
"Den måde, Google arbejder på, kan vi godt acceptere.
Google lader
fx selv være med at gå ind i arkivet, som kræver
password," siger han.
Berlingske bruger i dag metatags i koden, hvor rubrik og underrubrik
indsættes i bestemte felter, og rubrikken skrives ind som
'title'. Nøgleord bliver der ikke gjort så meget ud af.
"Nøgleord kræver meget manuelt arbejde og forholdsvis
mange resurser, så dem fokuserer vi ikke så meget på.
Vi har i det hele taget ikke implementeret så meget endnu, fordi
vi snart skifter system," konstaterer Thomas Hviid Andersen, der slet
ikke er tilfreds med søgeoptimeringen endnu.
JP overvejer
På Jyllands-Posten er man også midt i overvejelser om
søgemaskineoptimering. Derfor ønsker avisen ikke at
udtale sig om, hvad der skal ske i forhold til husets tre netsteder jp.dk, epn.dk
og fpn.dk.
"Vi er midt i en strategi-proces netop med dette emne. Så vi
ønsker ikke at komme med nogen udmelding, før processen
er afsluttet, og vi ved præcis, hvor vi står," siger
internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen fra
Jyllands-Posten.
7 af 10 via Google
Hos IDG, der bl.a. udgiver Computerworld og PC World, betyder
søgemaskineoptimering alverden, fortæller Jacob Villum,
der er ansvarlig for webudvikling hos IDG Danmark.
Fokuset på søgeoptimering kan aflæses i
besøgstal. 65 pct af trafikken til PC World kommer fra
søgemaskiner, mens det for Computerworld er 35 pct, vurderer
han.
"Vi er utroligt glade for trafikken fra søgemaskinerne, og
derfor sørger vi bl.a. for, at vores sites er dynamiske;
metatags og nøgleord må ikke være ens, de skal
være styret af indholdet," siger han og fortsætter:
"Det, at vi giver alt indhold nøgleord, giver en høj
relevans for søgemaskinerne. Lige nu foregår det ved, at
journalisterne vælger typisk fem nøgleord. Men vi arbejder
på, at det kan ske automatisk."
Omvendt arbejder nøgleord og søgeoptimering også
sammen rent redaktionelt:
"Vi kan se, hvilke nøgleord folk er mest interesserede i, og det
er noget vi kan bruge i den redaktionelle planlægning,
primært til PC World. Det er da genialt, at nøgleordene
kan hjælpe os med at sørge for, at vi altid har det
indhold, der er mest hot lige nu på PC World," erklærer
Jacob Villum.
Desuden har Computerworld såkaldte Ad-word reklamer, dvs de
tekstannoncer, der står i højre spalte, når man
søger på Google. Og det belønner
søgemaskinen også med højere ranking.
"Vi er yderligere i den heldige
situation, at hvis man laver sin egen
startside hos Google, anbefaler de nogle nyheder -- deriblandt vores,"
siger Jacob Villum.
Meget at hente for
TV2
For TV 2 er søgemaskiner ikke
det
primære middel til at skabe trafik -- langt vigtigere er det
almene kendskab til tv-stationen. Alligevel vurderer portalchef Carsten
Folke Møller fra TV2.dk, at der ikke bliver gjort nok ved
søgeoptimering.
"Vi har nogle meget generelle metatags og søgeord. Ellers
arbejder vi mest med en overskuelig struktur på sitet, som
maskinerne kan finde rundt i, og med at skrive overskrifter i 'title'.
Men der er helt klart noget at hente," erklærer han.
Efter at et eksternt firma har kigget på nogle af TV 2s
undernetsteder, fx SlankeDoktor,
og
har eksperimenteret med søgeoptimering, rangerer siderne meget
højere på Google, men det har ikke givet en voldsom
trafikeffekt.
"Indtil videre har vi gjort meget lidt ud af søgeoptimeringen,
og det hænger primært sammen med almindelig travlhed. Men
vi har tænkt os at gøre mere. Vi har en ambitiøs
direktion med aggressive vækstmål. Bl.a. skal TV2.dk
være et af Danmarks absolut største sites målt
på antal besøgende," siger portalchefen.
TV 2 er nr fem på FDIMs
liste (uge 11) med godt en mio unikke besøg pr
uge.
Tåbelig
link-holdning
Selv om flere medier har taget hul på bjergbestigningen op ad
Googles søgelister, er der dog lang vej igen, mener Rasmus
Sørensen fra Notabene.
"Lige nu får de danske medier kun 6 eller 7 efter
13-skalaen for deres præstation i forhold til
søgemaskineoptimering," vurderer Rasmus Sørensen,
Notabene.
Den primære årsag hertil er, at medierne ikke tillader
andre at lave dybe links til indholdet.
I forhold til søgemaskinerne er links nemlig noget af det, der
skaffer en side helt op i toppen af søgelisterne.
"Vi plejer at sammenligne det med et folketingsvalg -- hvis der er
mange, som stemmer på dig, kommer du i Folketinget. Google kan
rigtig godt lide, hvis der er mange, som vil anbefale din side. Og den
kan endnu bedre lide det, hvis det er hjemmesider med mange
besøgende," forklarer Rasmus Sørensen.
Han kalder det derfor tåbeligt, når nogle
presseorganisationer
herhjemme og i udlandet i mange år har kæmpet imod de dybe
links (bl.a. Danske
Dagblades Forening):
"Uanset, hvad man mener om den kamp, er tankegangen direkte i modstrid
med den måde, nettet fungerer på. Og som net- og
computermand kan jeg kun tage mig til hovedet over den holdning,"
erklærer Rasmus Sørensen.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|