 |
|
|
|
Sådan kommer man i gang med at lave journalistik med Google Maps
Af Chester Folming, cf@djh.dk, og Helle
Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlemmer
af eJours redaktionsgruppe
Journalister er ikke kendt for at være særlig teknisk
interesserede. Vi interesserer os typisk kun for teknikkens resultater,
ikke for teknikken i sig selv.
Heldigvis behøver man heller ikke en datalog-uddannelse for at
kunne lave spændende geo-journalistik. Det er tilmed blevet
forenklet den seneste tid.
Ja hvis man kun har brug for få, enkle informationer til fx ens
blog, kan man endda klare sig med Google
Maps og selskabets nyeste
tilbud My Maps, kombineret med data i Google
regneark på nettet.
Men selv hvis informationsmængden bliver tungere, og man fx
sigter mod jævnlig opdatering og eventuelt med adgang for
redigering af flere brugere, er tingene imidlertid overkommelige. Man
behøver ikke stort mere end en times tid for at få
forankret sit stofs fundament godt og solidt på nettet, så
de fremtidige justeringer sker smertefrit.
Trin for trin
Her følger en nøje trin-for-trin vejledning til de
journalister, der nysgerrigt vil undersøge ny og spændende
måder at formidle journalistik på, når man har et
kort foran sig.
Interesserede kan ydermere tage et kik på den demo, vi selv byggede
undervejs i vejledningen.
For at alle hurtigt kan komme i gang har vi valgt at bygge på en
enkel samling
data, der bruges til at illustrere gangen i arbejdsprocessen. Så
kan I selv fylde ud og bygge ovenpå sidenhen.
Vi tør næsten udskrive en garantierklæring for, at
masser af journalister og andre formidlere vil blive begejstrede for at
bruge den ny 'geo-journalistiske' måde at formidle stoffet i. Til
yderligere inspiration fremlægger vi andetsteds i dette nr af
eJour stribevis af eksempler på den form for netformidling.
Det, vi laver, kaldes et 'mashup' med Google Maps. Udtrykket
signalerer, at man blander forskellige kilder. I dette tilfælde
har vi Google Maps i den ene hånd og en samling informationer i
den anden hånd. De to ting rører vi sammen til en
journalistisk gryderet på nettet.
Vælg emnet
Allerførst skal man have gennemtænkt, hvad det er for
informationer, man vil have omsat til geo-journalistik. Det skal
naturligvis være nogen, som egner sig til præsentation
på et kort. Hvad med fx en regionalavis' daglige nyheder fra
lokalområdet plottet ind på et kort over regionen?
I eJours eksempel har vi valgt en model, der for det første skal
være simpel for at forenkle brugsanvisningen, men for det andet
alligevel kan illustrere nytten af at geo-tænke journalistisk.
Danmark har siden nytår været inddelt lokalpolitisk
på en ny måde. Vi har udvisket de 14 amts-grænser, og
i stedet er landet blevet opdelt i fem regioner.
I brugsanvisningen beskriver vi, hvordan vi laver et kort med de fem
regioner og visse basis-informationer fra hver af regionerne.
For at gøre kort-arbejdet lidt nemmere oplister vi først
de fem regioner i et regneark (Excel eller fx Google regneark) og vælger et
antal kolonner svarende til antal data-kategorier. Fx:
- Regionens navn
- Længdegrad
- Breddegrad
- Hjemmeside
- Adresse fordelt på gadenavn, postnr, by
- Telefonnr
- Regionsformand
osv alt efter hvor mange informationer man vil lægge ind på
kortet om hver region.
Læg mærke til, at der er kolonner til koordinaterne
(længde- og breddegrader) for regionernes hovedsæder.
Ofte kan man sjusse sig til koordinaterne via bynavne på kortet
(og det kan være eneste mulighed i udlandet). Men det kan godt
betale sig at være præcis. For hvis vi bare lader
markøren placere en knappenål i Hillerød for at
angive adressen for hovedstadsregionen, risikerer vi, at
hovedsædet viser sig at ligge ude midt i slotssøen,
når zoom-funktionen aktiveres....
Find
koordinaterne
I Danmark finder vi nemt længde- og breddegrade hos Findvej. I udlandet må man
prøve sig frem hos MapBuilder,
Google
Maps eller Yahoo Maps (med
mulighed for automatisering).
I Findvejs søgefelt plotter man en adresse ind fx "Damhaven 12,
7100".
Herefter popper adressens 'taleboble' op, og klikker man på dens
"Mere information", får man stedets position, her "55.7051 N
9.5246 Ø"
Af og til oplever man, at FindVej ikke kan finde en adresse med gadenr,
men så kan man prøve et nabo-nr eller undlade nummeret.
Efter at have fundet de fem regioners adresser, koordinater mm og lagt
dem ind i regnearket, er vi klar til at begynde at bygge kortet.
Koordinater med i adressen
Lad os her lige indskyde et råd til alle netbrugere, uanset om
der er tale om store virksomheder, organisationer eller beskedne
bloggere:
Selv det mindste VVS-firma reklamerer efterhånden med sin
URL-adresse, og på samme vis nærmer tiden sig, da det vil
være nyttigt for alle at tilføje deres geografiske
position.
I takt med geo-journalistikkens udbredelse bliver der behov for
ubesværet at kunne plotte et firma, en politiker, en blogger etc
ind på et landkort. Så husk længde- og breddegrad i
præsentationen.
eJours koordinater er 56.186 N 10.1874 Ø.
Kortet bygges
Nu skal vi i gang med at bygge kortet.
Vi har valgt at kombinere Google Maps
med MapBuilder, som
er et simpelt
redskab, men alligevel med tilstrækkelige faciliteter. De, der
foretrækker Yahoo Maps frem
for Google Maps, kan også
kombinere med MapBuilder.
Man går ind i MapBuilder og
registrerer sig (klik Sign Up). Opretter et nyt kort (klikker New Map)
og er derefter klar til at gå i gang.
Fra regnearket kopieres længde- og breddegrader, som pastes ind i
MapBuilders respektive felter i arbejdsområdet til højre
på skærmen (longitude, latitude -- sletter N og Ø),
navngiver positionen i Caption (fx Syddanmark) og klikker Update.
Så er den
første region på plads på kortet, og på samme
vis lægger man de næste fire ind.
Det præcise punkt på kortet udpeges af en 'marker', en
knappenålsagtig markør, og man kan vælge mellem
store og små i mange farver. Det kan være praktisk, hvis vi
fx havde valgt at lave et kort med både de fem regioner og de 98
kommuner. Man kan da skelne de to kategorier fra hinanden ved at
markere de fem regioner med store røde knappenåle, og de
98 kommuner kunne få fx små grønne nåle.
De informationer. man har valgt at publicere om hver region, skrives
ind i regionens arbejdsfelt til højre på skærmen.
Der er mulighed for lidt småkodning, fx kan man lave et aktivt
link til regionens netsted.
Udover de data, vi har valgt i regions-eksemplet, kunne være
føjet fx husets åbningstider og en oversigt over
regionsrådets politikere.
Når man bliver mere dreven og får brug for at lægge
større datamængder ind på et kort, vil man hurtigt
lære at overføre hele regnearkets datamængder til
kortet i nogle få arbejdsgange. Det sker ved at ændre
regnearket til en CSV-fil og importere den i MapBuilder.
Dele med andre?
Når informationerne er på plads, klikker vi på Map
Info oppe i den
vandrette bar, og her navngives kortet, det beskrives
med et par ord, der tilføjes eventuelt nogle tags
(nøgleord), og man skal vælge, om kortet skal være
'shared' eller 'private'.
Det er her, at man efter at have offentliggjort et kort skal overveje,
om andre skal have mulighed for at redigere
informationerne i kortet. Der kan vælges forskellige grader
af 'shared'.
Den funktion giver fx en redaktion en spændende mulighed for at
tilbyde sine netbrugere en nyttig tovejs-facilitetet, som brugerne selv
kan arbejde videre med.
Fx kan netavisen starte et kort med vindmøller og lade brugerne
selv plotte flere ind, så man ender med et komplet kort, der kan
være nyttigt for huskøbere på jagt efter en fredelig
bolig...
Tagging og
nøgleord
Både i Map Info og inde i arbejdsfeltet ved de enkelte regioners
data kan
føjes nøgleord (tagging).
Tagging er et søgeredskab i eksplosiv vækst, og det kan
betale
sig at være omhyggelig med at vælge relevante
nøgleord. De bliver fundet af Google og andre
søgemaskiner på linje med andre data ude i det offentlige
rum (efter at kortet er publiceret).
Sidste klik
Når vi mener at være færdige (men løbende
opdateringer kan foregå sidenhen), skal siden flyttes over
på vores egen server.
Det gøres ved, at vi trykker på på 'Map
Implementation' i den vandrette bar foroven og sætter et flueben
ved 'JavaScript injection'. Tryk så på Proceed knappen og
kopier hele tekstfeltets indhold under JavaScript injection.
Den kopierede kode skal indsættes i et nyt dokument, og for at
undgå besvær med forskellige tekst-formater bør
det åbnes i en html-editor, hvor det kan gemmes som en htm eller
html fil. Gratis html-editorer kan downloades mange steder, se liste hos
Wikipedia.
Nøgle fra
Google
For at kunne bruge Google Maps skal der én gang for alle
downloades en aktiveringsnøgle for det domæne, kortet skal
ligge på.
Koden hentes her;
man sætter et flueben for at bekræfte, at betingelserne for
brug af kortet er læst, og skriver sin adresse (url) i
input-feltet lige under. Trykker på knappen 'Generate API Key' og
kopierer herefter den nøgle, der fremkommer.
Så mangler vi kun at søge i html-dokumentet efter ordet
YOURGMAPKEY, som erstattes med nøglen.
Nu er html-dokumentet færdigt og klart til at blive brugt
på egen hjemmeside.
Kortet er endda dynamisk, så rettelser hos MapBuilder bliver
dynamisk overført til hjemmesiden. Processen skal altså
kun udføres én gang. Det var dét!
Læs mere
Hos Mapki kan man finde en oversigt
over hjemmesider, der tilbyder noget svarende til MapBuilder. Her er
mulighed for at vælge sammenkædning med forskellige
teknologier.
EditGrid er et gratis
online-program, der kan save regneark til csv-format.
Læs mere om Google Maps i dette nr af eJour:
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|